Start guide: Kom godt i gang med linkbuilding

Velkommen tilbage!

Linkbuilding – noget du har hørt før?

Linkbuilding er et af de mest omdiskuterede områder indenfor online markedsføring og er en stor del af SEO / Søgemaskineoptimering.

Men hvad betyder linkbuilding egentligt og hvordan fungerer det i praksis?

Du får her den ultimative guide til at lære linkbuilding på rekord tid. Spænd dig godt fast, læn dig tilbage og bliv klogere på det at lave links.

ƒkøbeDu kan også læse et af mine indlæg omkring at købe links via platforme, hvis du leder efter linkmuligheder.

Hvad og hvordan virker linkbuilding?

Forestil dig hele internettet som ét stort biblotek med en lang række bøger. Når du skal læse en ny bog så går du på Google og søger efter genre – men hvordan kan Google rangere hvilken bog du skal vælge? Det samme gælder på en hjemmeside, det kaldes intern linkbuilding.

Forestil dig så at du har fået en anbefaling fra en ven, måske din mor eller en du blot mødte på gaden.

Hvilken anbefaling vejer højest?

Google fungerer på samme måde.

Google har dog væsentlig flere parametre at bedømme en hjemmeside ud fra end blot links. Faktisk bruger Google mere end 200 parametre til at vurdere en hjemmesides værdi og rangerer derefter hjemmesiden i deres organiske resultater.

Faktorer der spiller ind på din synlighed

Ranking Faktorer indenfor SEO

 

Kort sagt opdaterer Google hele tiden deres algoritme så lad være med at bruge for meget tid på at tænke over hvordan du kan manipulere – fokuser i stedet for på at bygge kvalitetsindhold der både gavner dine brugere og slutvist Google. Det samme gælder linkbuilding – lav gode links. Mange har igennem de sidste 10 år spåret at linkbuilding og det at skabe links ville udgå som en del af ens SEO strategi. Dog lader det til at en seriøs linkstrategi stadig skaber resultater.

 

Men hvad er et godt link?  Det skal vi se nærmere på i næste afsnit

Links kan ikke forbedre din annoncering (Google Adwords). Dog kan en god hjemmeside godt forbedre både de organiske resultater og de pladser du har i annonceringen. Du får en quality score i Google Adwords og denne har din content strategi og on-site optimering indflydelse på.

Linkhjulet i linkbuilding

Hvad synes Google om linkbuilding?

Google er ikke interesseret i at virksomheder skaber “falske links”. Google kan dog i “princippet” efter min mening være lidt ligeglade, da de via konstante opdateringer til deres algoritme nok skal få luget ud i hjemmesider der forsøger at manipulere.

Da jeg startede med linkbuilding for 6-7 år siden fandtes der mange “sorte områder” af SEO også kendt som Black Hat strategier.

Eksempler på dette:

  • Købe links fra Indien (spam på forums og blogs)
  • Købe links fra diverse sider der solgte links
  • Lave links i alle kommentarfeltet og forum
  • Tilføje sin hjemmeside til linkkataloger

For det første var Google på daværende tidspunkt ikke langt nok fremme med deres algoritme til at rydde ud i disse. Desuden var der heller ikke mange firmaer i branchen der praktiserede online markedsføring – endnu – det har så sandelig ændret sig siden.

Hvordan laver man gode links – altså god linkbuilding?

I løbet af dette indlæg vil du få minimum 5 gode metoder til at lave gode og stærke links.

Et godt link er et link der er kommet af neutrale årsager eller via PR. Det kunne eksempelvis være fordi jeres produkt er så fedt at folk vælger at skrive om det eller fordi i selv har opsøgt PR. Et rigtig godt link er et link hvor den side der linker til din hjemmeside omhandler et emne som har en relation til din hjemmeside eller produkt.
At lave god linkbuilding eller skaffe gode links er nærmest en helt religion for sig, og det kan være svært at finde hoved og hale i hvordan man kommer rigtig igang.
Det er en af årsagerne til at jeg har forsøgt at besvare mange af de spørgsmål der relaterer sig til SEO og linkbuilding i min brevkasse.

Nu tænker du sikkert at jeres produkt eller hjemmeside ikke lige får et link fra nyhedsmedierne i morgen – så hvad kan du så gøre?

Er linkbuilding helt udelukket?

Nej, dog ikke! – Men det er blevet sværere.

Kan du ikke lige få PR (selvom det faktisk er ganske let da medierne ofte gerne vil have noget at skrive om) vil jeg anbefale dig at gå 3 afsnit ned og se mine 5 bud på hvordan du laver gode links.

Tæller links fra Facebook og andre store sider?

Nofollow betyder at man via kode fortæller Google at her skal der ikke tillægges noget værdi til linket. Det er både til at undgå spam og for ikke at give en unødvendig fordel. Nofollow har dog stadig en lille værdi, men lad alligevel være med at spamme med links.

Du tjekker for nofollow ved at højre klikke på et link og trykke på “undersøg”

 

Tjek af NoFollow links

 

Så får du denne kode og kan dermed se at linket er nofollow.

Eksempel på NoFollow

Nofollow har som sagt stadig værdi, specielt hvis brugerne klikker på linket. Google’s algoritme er blevet så intelligent at den sagtens kan se om du kun har nofollow links eller dofollow links. En blanding vil være den mest naturlige, så lad være med at glemme nofollow links.

Hvad er et dårligt link?

Som udgangspunkt er alt manipulation af links en dårlig strategi. Du er ikke smartere end Google og det er det bureau du benytter dig af heller ikke.

Et dårligt link er et link der åbenlyst er lavet for at manipulere med Google’s søgeresultater og ingen yderligere værdi har for brugeren. Et dårligt link er ligeledes et link der virker spammende overfor brugeren. “Et dårligt link” kan også være en for aggressiv link strategi. Hvis du laver 100 links den ene dag og 0 den anden dag ser det meget manipuleret ud for Google.

Der findes et hav af dårlige link metoder. Det er ikke noget jeg vil nævne for meget da det kan lede folk på afveje. Hold dig som hovedregel til ovenstående så er du meget godt kørende mht. at overholde Google’s retningslinjer.

Skal jeg købe links?

Som hovedregel skal man passe på med at købe links. Købte links er åbenlyse for Google fordi disse sider ofte er oversvømmet med links. Hvis Google tjekker siden manuelt er det også nemt at se det er købte links.

Der er stadig få et steder det kan betale sig at investere i at få din virksomhed listet imod betaling. Disse sider er dog ret “hemmelige” at det er sjældent at folk vil dele ud af disse ellers vil de blive spammet.

Du kan eksempelvis gøre brug af platforme såsom Bazoom.com som tilbyder markedsplads for netop køb af links.

Desuden kræver det ofte et godt netværk eller en stor pengepung at blive listet på disse.

Køber du fra et bureau skal du overveje om du tør lade dem stole på at de ved hvad de laver, før du laver din egen research. Jeg har set meget elendige links blive solgt til overpris fordi folks viden omkring links og digital markedsføring er meget begrænset. Lad være med nogensinde at købe spam links fra udlandet og bed altid om at få en linkrapport.

Er det nødvendigt at linkbuilde?

Det er altid et godt spørgsmål.

Som vist første figur i indlægget her, er der flere elementer der spiller ind på din position i Google. Jeg har tidligere skrevet om disse emner i mit indlæg om SEO.

Links har dog stadigvæk en stor værdi og kan sagtens være afgørende for om din hjemmeside bliver nummer 1 eller nummer 5.

Arbejder du i en stærk konkurrencepræget branche – det kunne være babytøj eller mode generelt, så vil du opleve at det er svært, blot at komme på side 1 på de helt store ord og her kan links være den sidste patron i pistolen der flytter din hjemmeside højere op.

Husk at linkbuilding som alt andet – ikke kan stå alene. Det hele handler om at have styr på sin hjemmeside. Både det tekniske, det content mæssige og det du tilbyder din brugere. Ofte kommer tingene helt af sig selv hvis du tilbyder noget fantastisk – uanset om det er et produkt eller indhold.
Man bruger faktisk også linkbuilding når det kommer til lokal SEO – det kunne eksempelvis være hvis man driver en restaurantkæde eller en lokal ejendomsmægler og gerne vil være mere synlig på søgemaskinerne i lokalområdet.

5 goder kilder til links

Broken linkbuilding

Denne strategi er af mine favoritter! Foruden at give gode links kan det også bidrage til andre folks hjemmesider.

Strategien går i sin enkelthed ud på at finde artikler hvor en service eller produkt der minder om dit bliver nævnt eller en kilde til noget information om dette.

Linket virker ikke længere – hvorfor ikke sende en mail til ejeren af hjemmesiden?

Hejsa 

Jeg læser med stor fornøjelse jeres artikler. Det er virkelig af høj kvalitet.

Jeg ser at artiklen er fra 2014 og 2 af linksne ikke længere fungerer.

Da jeg selv er meget passioneret omkring emnet har jeg skrevet denne artikel omkring det.

Hvis i finder artiklen interessant må i gerne linke til den.

Med venlig hilsen Christine Jensen

Du skal gøre det af hjertet så virker det bedre. Hvis du virkelig gerne vil hjælpe så kan du ofte få utroligt stærke links ud af en meget lille indsats. 

Anbefalinger af produkter / services

Bruger du et online værktøj i dit daglige virke? Der findes tusindvis af værktøjer.

Det kan også være din personlige træner eller coach har en hjemmeside – samme trick gælder!

Send dem en mail og skriv om de mangler en anbefaling til deres hjemmeside af dine erfaringer med produktet.

I selve anbefalingen har jeg oplevet at når man skriver en god anmeldelse af et produkt på deres side så får du et link 9/10 gange.

Ganske simpel strategi der virker hammer godt.

Find steder hvor du er nævnt

En utrolig overset mulighed!

En virksomhed bliver rigtig tæt nævn både på blogs, medier og mange flere steder.

Værktøjer der kan hjælpe dig

  • Google Alerts – Sæt en alarm op når din virksomhed bliver nævnt
  • Mention.com – Sæt en ugenlig alarm op på dit brand navn

Gider du ikke bruge tid på et værktøj kan du også Google dig til det ved at søge på jeres brand navn.

  • Finder du steder hvor du er nævnt, men der ikke længere findes et link – så send en venlig mail.
  • Er det en større hjemmeside kan det være der er et samarbejde under opsejling (se muligheder).
  • Negativ anbefaling? Giv kunden en super oplevelse og få en bedre anmeldelse og evt. link

Gæsteindlæg

Har du en stor stemme indenfor din branche? Gæsteblogging er en stor del af både linkbuilding og content marketing.

De store medier elsker indhold! Eksempelvis leverede Sarah Posin indhold til Woman og fik et link derfra.

  • Hvis du er god til at være først ude med nyheder indenfor din branche er der god mulighed for at medierne gerne vil skrive om det og give dig links som betaling.
  • Er du kendis? Bliv interviewet og få et link til din blog.
Du kan også selv opsøge større blogs, nyhedsmedier indenfor din genre. Pas på med at gå efter de største medier, men find niche relaterede sider. Hvis du er heldig spreder det sig som ringe i vandet og så kommer de helt store medier af sig selv.

Content marketing til linkbuilding

Jeg er stor fan af content marketing. Man kan sige det er en krydsning af så godt indhold der i sig selv er marketing.

Det er selvfølgelig svært at skabe indhold medierne vil skrive om, men faktisk er det ikke umuligt.

Sinful.dk som er super skarpe til netop linkbuilding har lavet flere content mæssige elementer der er blevet beskrevet i alle landets største aviser.

Kort over Danmark’s mest sexede byer
Skrevet om i samtlige nyhedsmedier i Danmark.

Content Marketing til Linkbuilding

Gode tips hertil

  • Brug værktøjer som Buzzsumo og Megaindex og find indhold hos dine konkurrenter (indland og udland) som der bliver linket til fra nyhedsmedierne.
  • Skab nu noget endnu bedre indhold med et mere nuanceret billede og måske flere kilder
  • Fik 10 journalister der har publiceret noget om emnet før og kontakt dem med dine nye forbedret artikel om emnet.

Bonus tip: Lav et tool

Rankscanner

Mine gode ven Rune Jensen har lavet et super fedt værktøj kaldet Rankscanner, det findes dog ikke længere pr. Nov 2017 da Rune har valgt at gå gaming vejen og arbejder nu med Snoost.com som er et cloudgaming projekt.

Rankscanner tracker ganske simpelt dine keywords på Google og viser dig hvordan du ligger i forhold til konkurrenter og om din SEO indsats gør en forskel.

Værktøjet er næsten gratis (du får en gratis version) og det er ilde set i branchen da det ofte er dyrere systemer.

Dette har gjort at Rune har fået en masse “gratis” links fra en lang række udenlandske medier der linker til hans blog og nævner hans værktøjer når de giver råd til SEO.

Facebook konkurrence checker

Hos Firtal lavede vi en checker der kan gennemskue om en Facebook konkurrence er ægte eller falsk. Noget der har været meget op i medierne igennem en lang årrække.

Sådan ser det ud når man består testen

Tjek om Facebook konkurrencer er reelle

 

Vi gjorde blot jobbet meget nemmere for folk så de ikke længere troede at de vandt en Arne Jacobsen stol eller en ny Audi.

Efter vi lancerede denne tjekker har vi fået over 30 links fra forskellige nyhedsmedier og hver gang der kommer en ny falsk konkurrence får vi et link og folk deler selv tjekkeren til hinanden for at hjælpe. Win og god karma! 

Research delen

Hold øje med dit domænes værdi

Det er klart der er forskel på værdien af links.

Får du et link fra Techcrunch’s forside har det en bedre værdi uanset hvad din side handler om end hvis du får et link fra den lokale sportsklub.

Hvordan finder jeg ud af hvor høj værdi et domæne har?

Installer en extension til din browser – jeg bruger Chrome, der hedder MozBar.

Google MozBar og så kommer du til denne side

MozBar Chrome Extension

 

Efter dette får du et lille “M” ikon i din browser du kan kigge efter.

 

MozBar SEO metrics

Du kan se det lille “M” i min chrome bar og hvis du klikker på den får du MozBaren ned.
Kig herefter DA og der kan du se TV2.dk har en DA på 70, hvilket er ret godt. 
Mit domæne har 23.

 

Der står en værdi når du besøger en side, denne værdi antages som Domain Authority (domæne værdi).
Det er ikke en officiel pejling fra Google, men Moz har været i branchen i mange år så jeg antager deres vurdering som værende reel.

Når du skal linkbuilde så hav altid sidens værdi i minde.

Husk at en side som skriver om lige netop din industri har mere værdi da det er indholdsrelateret.
Det tager tid at stige i værdi, men det kommer hurtigt hvis du får meget stærke links.

Hvilke links har du?

Lige så vigtigt det er at holde øje med hvor du bliver nævnt er det også vigtigt at holde øje med gamle links. Sørg for altid at være en haj til at holde dem opdateret.

Jeg bruger et par forskellige værktøjer.

Prøv evt at brug Megaindex og smid din URL adresse ind.

Backlinks

Som du kan se har jeg tilføjet TV2’s hjemmeside og kan nu se deres links.
Megaindex definerer det ud fra deres egen algoritme og giver derefter hvert link en score.
Jeg gør ofte dette på konkurrenter af hjemmesider og eksporterer derefter linksne i en excel fil og gennemgår dem manuelt for at se hvordan de linkbuilder.

Det er ikke altid en god idé at kopire andre folk’s links medmindre du er 100% klar over hvad du laver. Det kan være at de ikke ved hvad de laver, at linksne er lavet mange år siden eller de har købte links der giver en dårlig værdi til domænet.

Andre værktøjer

Der findes som sagt mange værktøjer til at tjekke links. De mest kendte er disse herunder. Desværre koster de også en del penge hver måned. Megaindex som jeg brugte til eksemplet herover er stadig gratis – så det kan du sagtens benytte.

Hvilke søgeord er vigtige?

Når man “linkbuilder” eller laver søgemaskineoptimering generelt arbejder man ofte ud fra det man kalder en søgeordsanalyse.

Det fortjener et helt blogindlæg for sig selv.

I grove træk betyder det at man via værktøjer og kendskab til data (såsom landingssider) kan udvælge søgeord der skal optimeres på.

Searchmetrics eksempel

Via Searchmetrics se hvor mange søgninger der er på givne ord i forskellige brancher. Du kan også se hvilke søgeord dine konkurrenter ligger højt på.

SearchMetrics eksempel

Nu er Zalando et meget stort eksempel. De har et super domæne og ligger rigtig højt på mange ting. Det smarte ved Searchmetrics er at jeg kan se søgevolumen pr. måned i Danmark. Det giver mig en idé om hvad en høj placering er værd. 

Keyword tracking

Får man noget ud af sit linkbuilding arbejde?

Jeg bruger personlig Rankscanner til alle mine domæner.

Her kan du tilføje et domæne og de søgeord som du gerne vil have siden rangerer på – eller hvert fald gerne vil tjekke placeringer for.

Screenshot fra Rankscanner

RankScanner eksempel

Som det ses kan jeg her følge hvordan mine ord performer for en given hjemmesiden. Jeg kan også følge med i statistikkerne over tid som gør at jeg kan reagere på eventuelle udsving i stedet for at blive overrasket negativt. 

Hold øje med dine landingssider

En anden vigtig pejling – specielt hvis du driver e-commerce, er at sammenligne dine landingssider.

Du kan vælge organisk trafik i Google Analytics og derefter vælge landingpages.

Organiske besøgende i Google Analytics

Derefter kan du analysere dine landingssider

Data fra Google Analytics

Hvad skal du kigge efter?

  • Omsætning: Finder du ud af at en side ved at ligge nummer 3 kan omsætte 10.000 er der god sandsynlighed for at siden vil kunne omsætte 20.000 hvis den lå nummer 1. Hvis du ikke sælger noget og ligger i top 3 kan det være du enten er for dyr, ikke har de rigtige produkter eller din hjemmeside generelt ikke er optimeret til brugeren. Vær kritisk overfor dine egne data.
  • Afvisningsprocent: Hvor stor en del af dine brugere ryger ud med det samme igen? Er den for høj i forhold til andre sider? Tjek om siden er optimeret til mobil, om den er langsom og om indledningen giver mening.
  • Tid på siden: Hvor lang tid bruger dine kunder på den side? Er det realistisk de overhovedet kan nå at læse dit blogindlæg på den tid? Sørg for at siden fungerer optimalt på alle enheder og uanset hvilken hastighed du sidder på.

 

Konklusion

Linkbuilding er stadig vigtigt

Som skrevet i et af mine andre indlæg står Google stadig får over 50% af omsætningen hos de fleste webshops. De fleste af os Google stadig produkter når vi ønsker at købe og finde information. Derfor har linkbuilding også en stor betydning uanset hvilken branche du arbejder med.

Kan linkbuilding kun bruges på webshops? 

Nej det gælder alle brancher. Noget mange stadig misforstår!

  • Revisor i Århus? Forestiller dig at ligge nr. 1 på revisor Århus
  • Blogger? Forestil dig at ligge nummer 1 på alle dine indlæg
  • Advokat? Forestil dig at ligge nummer 1 på alle dine ydelser

Sarah’s trafikkurve fra Google alene
Efter vi optimerer links og content endnu mere.

Trafikkurve fra Google SEO

Forestil dig den værdi det har for en blogger at få 75.000 besøgende på så kort tid gennem Google. Det er uden Facebook, E-mails og alt andet trafik.

Vil du vide mere?

Jeg har tidligere skrevet et indlæg omkring markedsføringskurser og guides. Herunder får du en mere specifik liste henrettet mod linkbuilding alene.

Linkbuilding artikler

Mit råd: Pas på med at fokuserer for meget på linkbuilding, men brug i stedet din tid på at skabe et fedt produkt og indhold omkring det.

Kommentarer

  1. Hejsa, jeg har tidligere i år købt links hos dem her http://seo-servicen.dk/ har også indsat link under websted, ved ikke om det er det der er tiltænkt med det felt. Men anyways det gav egentligt rigtig gode resultater men jeg læser mere og mere om at man kan blive straffet for at købe links, er det noget jeg bør være bekymret for, og hvis ja hvordan søren retter jeg så op på det? Jeg vil jo hellere ikke miste de ranks som jeg har fået af at det, hvis det er muligt :s

  2. Jonas – det er et meget godt spørgsmål. Et få antal købte links er ikke det der ødelægger din SEO værdi, men jeg vil stærkt anbefale at tjekke kvaliteten af dine links.

    Passer det indhold der bliver skrævet om sammen med dine produkter? Jeg kender ikke SEO servicen, men jeg ville aldrig købe “kvantitet” af links det vil sige mange links. Jeg ville satse på 2-3 stærke links som kommer vi naturligt PR eller fordi der etableres et samarbejde. Kvantitet bliver aldrig kvalitet fordi det er for svært at skaffe eksempelvis 20 stærke links som har relevans for forskellige forretninger.

    Hvis du har købt 100 vis af links kan du bede Google om at kigge bort fra disse via deres disaw. tool du kan Google dig frem til det. Men sørg for at bygge fedt indhold – hvad er din url til hjemmesiden? Nu går jeg ikke ud fra din kommentar blot fra reklame for SEO servicen.

    Mvh
    Micky

  3. Spændende artikel Micky
    Efter min mening, så handler linkbuilding også bare om at stikke hånden i mulden og få fingrene gjort beskidte, samt sørge for at have en varieret linkprofil, uanset om man betaler for det eller ej.

  4. Hej Micky

    Læser jeg det korrekt, når Facebook likes, shares og comments udgør 4 ud af 5 vigtigste elementer i forhold til at ranke på Google?

    Ikke at jeg ikke tror på dig, men har læst dette før.

    Mvh.

    Minida

  5. Mange tak for en god artikel, som var brugbar. Jeg har allerede taget et par tips/programmer til mig, som allerede har hjulpet mig med at gøre det nemmere.

  6. Hej Micky.
    Tak for en god og lærerig artikel!!
    I forhold til fordelingen af links DR værdi/ranking.
    Har du en anbefaling af hvor mange % af f.eks. DR 0-10 man skal have?
    Vi har ikke så mange til vores trykkeri hjemmeside, men..?

  7. Mange for for et godt skrevet indlæg. Der var mange ideer som jeg ikke lige havde tænkt på.

    Nu har jeg noget at arbejde med

  8. Hej

    En god artikel. Alle artikler minder om hinanden omkring med linksbuilding men kan faktisk godt lide det med du forklare hvad det bedste at få links uden at skulle falde i store Linksbuilding priser. Du kommer du med et forslag som et eksempel hvad man kan skrive til en der har skevet om det samme. Men jeg kunne rænke mig at vide, hvilken måde du anbefaler man kontakter aviser der har skevet om os

    VH
    Blæksprutten, Randi Grubbe fra hjemmesiden: Pestibus.dk

  9. Tak for en rigtig fin artikel. Jeg sidder netop og arbejder med linkbuilding af vores lille helseshop https://helsehylden.dk/ og støder på rigtig mange udfordringer. Især det omkring skrivning af artikler, der kan bruges i linkbuilding? Håber du har noget herom.

    Mvh.
    Jacob
    Helsehylden ApS

  10. Hej Micky
    Tak for dit indspark til linkbuilding.
    For mig er det ikke nogen nem øvelse med mit website.
    Måske har du nogle forslag til hvordan affiliate sites kan anskue det?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

15 års tips og tricks?

På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 7.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?

Gratis tips og tricks »