I dag skal vi kigge lidt nærmere på, hvordan du kan skabe det perfekte blogindlæg, og det kan godt være en udfordring – det kan dem, der arbejder med Content Marketing, formentlig relatere til.
Det kan være svært at finde emner, og specielt de gode emner er svære at opstøve – især hvis man har været blogger i noget tid, for måske føler man, at man har været omkring alt det, man selv har fundet relevant.
Jeg får tit spørgsmål omkring, hvad man skal skrive om i et blogindlæg, og mange spørger også ind til det grafiske indhold; altså skal det indeholder billeder?
For at gøre en lang historie kort, er der rigtig mange ting, man skal tage stilling til, når man skal skrive det perfekte blogindlæg, og derfor giver jeg dig her en række værktøjer, som du kan bruge – så du kan sparke r*v!
Lad os komme i gang!
Find emner til dit blogindlæg
At finde emner er det noget af det sværeste for mange bloggere – det går altid nemt i starten – man har meget på hjertet, men så dør det ofte hen, og dette kan være frustrerende (det kan jeg selv skrive under på!).
Men hvad kan du så gøre, når dette sker?
Det bedste ved at arbejde inden for online branchen, er, at man arbejder ONLINE. Ja, det lyder måske lidt selvsigende, men når man arbejder online, er der en lang række værktøjer, som man kan bruge, når man skal generere nye blogindlæg.
Lad os kigge nærmere på disse.
Buzzsumo
Buzzsumo er et værktøj, der samler content fra hele internettet og deler det op baseret på antal delinger via sociale medier – mega smart. Buzzsumo giver dig således mulighed for at finde frem til de emner, eller blogindlæg, fra dine konkurrenter, der performer bedst på de sociale medier.
Lad mig give dig et eksempel. Jeg følger en gut fra USA, der hedder Neil Patel – han arbejder med det samme som jeg, og han er en af de mest respekterede i branchen. Lad os prøve at indtaste navnet på hans blog: “Quicksprout.com” på Buzzsumo, og du får nedenstående resultater:
Ovenstående er de 5 mest populære indlæg fra Quicksprout.com. Smart ikke? Ligeledes kan jeg også se, hvilke sociale medier der performer bedst for Neil – og denne information kan vise sig at være nyttig for mig, for mon ikke det samme gør sig gældende for min forretning, når vi er i samme branche? Jeg vil hvert fald vove at påstå, at der er en stor sandsynlighed for dette.
I 2026 har Buzzsumo fået flere funktioner til at analysere content performance. Du kan nu også se, hvordan indhold performer over tid, og værktøjet inkluderer AI baserede anbefalinger til, hvilke emner der sandsynligvis vil performe godt i din niche. Det gør det endnu nemmere at spotte trends, før de bliver mainstream.
Jeg er sikker på, at du allerede nu har fået lidt inspiration?
Lad os i stedet prøve at indtaste et søgeterm i Buzzsumo. Jeg smed “content marketing” ind i Buzzsumo, og så fik jeg de resultater fra nettet, der har en mest viral effekt.
Smart ikke?
Selvom du måske vælger ét hovedemne, kan du sagtens drage flere områder ind i dine blogindlæg – og der er Buzzsumo et rigtig godt værktøj, der kan hjælpe dig med at finde frem til, hvilke områder der kan kombineres, således du har content nok til ét langt indlæg.
Keyword tool planner
Har du arbejdet med online markedsføring i længere tid, kender du med garanti værktøjet, Keyword tool planner, der stilles til rådighed af Google. Det bruges ofte i forbindelse med Google Ads annoncering.
Det fungerer således, at du via søgetermer kan se, hvilke emner der er mest søgte, hvor stor konkurrencen er og ligeledes finde de famøse “long tail keywords” (lange ordvendinger, som er nemmere at rangere højere på i Google).
Ud fra ovenstående kan du få inspiration til overskrifter som eksempelvis disse:
- 5 ideer til hurtig og lækker aftensmad (der ramte vi flere af søgeordene)
- 10 hurtige opskrifter, alle studerende har råd og tid til at lave (godt segment)
I 2026 har Google opdateret Keyword Planner med mere detaljerede data omkring søgeintention. Du kan nu se, om folk søger for at købe, lære eller sammenligne, hvilket gør det lettere at målrette dit content mod den rigtige fase i kunderejsen.
Issuu.com
Et af verdens største publisher sites, issuu, er en super kilde til fornyet inspiration. Der findes med garanti et utal af magasiner eller publikationer i din niche eller industri.
Hvorfor ikke få lidt inspiration fra disse?
Jeg søgte efter “marketing”, og jeg fik en række magasiner frem. Jeg valgte en om content marketing og åbnede det derefter op direkte på ISSUU.com – og hvad får jeg så? Korrekt – det første, jeg får, er deres indholdsfortegnelse – og dette kan jeg nemt bruge.
Issuu er siden blevet et system hvor du skal oprette dig som profil, en del af disse magasiner kan du dog stadig se.
Udfra denne kan du med garanti komme op med et par emner, ellers lad mig give dig et par stykker:
- 5 Tools & tactics for content marketing (skriv om case study, guides, video etc)
- 5 Tips to structure your content marketing campaigns [IKEA case study]
- 5 Steps to educate your members through content marketing
Meget simpelt ikke? Og du har allerede ressourcerne i magasinet, og derefter kan du selvfølgelig Google din nye titel og se andre relaterede artikler, der både kan give inspiration og måske andre vinkler.
Amazon.com
Denne metode minder meget om den foregående. Start med at hoppe ind på Amazon.com, og find en bog omkring marketing. Jeg valgte Growth Hacker af Ryan Holiday, fordi jeg har læst alle hans bøger, og fordi han er knivskarp!
Derefter skal du åbne preview på bogen ved at klikke på coveret. Nu får du samme mulighed som på ISSUU.com; nemlig at se indholdsfortegnelsen – uden at købe bogen. (Jeg kan dog varmt anbefale den).
Og voila!! Endnu et par emner, du kan skrive om! Og hvis du ikke selv kan se dem, kommer her et par eksempler igen:
- 5 tips to finding your Growth Hack [Hotmail case study]
- Step by step guide to find your product market fit
- 5 Must Try ways to make your content go viral
Et godt (og gratis) “værktøj”, der gør det nemt for dig at hente inspiration til nye indlæg. Hvis du læser mange bøger, der er relaterede til din branche, kan du helt sikkert finde gode idéer i disse bøger. Jeg henter ofte min inspiration i de bøger, jeg læser.
AI værktøjer til idégenerering
I 2026 har AI værktøjer revolutioneret måden, vi finder emner til blogindlæg på. ChatGPT, Claude og lignende værktøjer kan hjælpe dig med at brainstorme idéer, finde vinkler du ikke selv havde tænkt på og endda hjælpe med at strukturere dit indhold.
Det vigtige er dog, at du bruger AI som en sparringspartner og ikke som en ghostwriter. Dine læsere kan mærke forskellen på autentisk indhold skrevet af en ekspert med erfaring og generisk AI indhold. AI kan hjælpe dig med at komme i gang, men din unikke stemme, dine erfaringer og din ekspertise skal stadig skinne igennem.
Sådan bruger jeg selv AI til at finde emner:
- Bed AI om at liste 20 spørgsmål, din målgruppe sandsynligvis stiller om dit emne
- Brug AI til at analysere trends i din branche og identificere huller i eksisterende content
- Få AI til at foreslå forskellige vinkler på et emne, du allerede har i tankerne
- Bed om at identificere relaterede emner, du kan dække i samme artikel
Husk dog altid at validere AI’s forslag. AI kan hallucinere eller foreslå emner, der ikke er relevante for din specifikke målgruppe. Din menneskelige vurdering er stadig afgørende.
Andre gode tips
- Optimer gammelt indhold, og inkluder evt. nye kilder. Ofte vil ældre indhold på din hjemmeside have stor indflydelse på din trafik, specielt fordi det med stor sandsynlighed er det, der rangerer bedst i Google. Derfor er det også spildt, hvis du ikke giver det noget kærlighed.
- Husk at have gode kilder, hvis du skriver om noget, du ikke er helt 100% sikker på.
- Husk på, at du ikke tager skade af at linke til andres hjemmesider. Det viser blot, at du har researchet og undersøgt emnet. Det handler ikke om at skjule content fra dine læsere, men det handler om at give dem det bedste indhold, du overhovedet kan.
- Overvej at bruge et værktøj som Bazoom til at få kvalitetslinks til dine bedste blogindlæg. Det kan hjælpe med at booste din synlighed i søgemaskinerne.
Overskriften er afgørende for dit blogindlæg
At lave den bedste overskrift fortjener et afsnit for sig selv. Det er kun 2 ud af 10 læsere, der kommer igennem hele indholdet, imens de resterende 8 kun ser overskriften, og derfor skal den være SPOT ON – den skal virkelig fange dine læsere fra første øjeblik.
8 ud af 10 læser kun din overskrift, er dine overskrifter gode nok?
Overskriften er det første indtryk, dine potentielle læsere får af dit indhold. Den afgør, om folk klikker sig videre fra Google, fra sociale medier eller fra dit nyhedsbrev. En svag overskrift kan betyde, at selv det bedste indhold aldrig bliver læst.
I 2026 er overskrifter endnu vigtigere end tidligere. Med AI Overviews i Google og chatbots der sammenfatter indhold, skal din overskrift være så præcis og værdifuld, at den bliver valgt som kilde. Det betyder, at clickbait overskrifter faktisk skader dig, fordi de ikke leverer det, de lover.
Gode tips til din overskrift
- Hold længden af din overskrift til omkring 65 tegn
- Hold antal ord til omkring 6
- Vær specifik i overskriften
- Sørg for at overskrift og indhold stemmer overens
- Inkluder gerne antal (Såsom 100 katte videoer, du skal se før du dør > KLIK KLIK)
- Brug gerne følelser (såsom stærke tillægsord)
- Test forskellige overskrifter med A/B test hvis du har muligheden
- Inkluder dit fokuskeyword naturligt i overskriften
Formler til effektive overskrifter
Der findes flere velafprøvede formler til at skrive overskrifter, der fanger opmærksomhed. Her er nogle af mine favoritter:
Tal formlen: “7 måder at [opnå ønsket resultat] på”
How to formlen: “Sådan [opnår du ønsket resultat] uden [almindelig indvending]”
Spørgsmål formlen: “Gør du også denne fejl med [emne]?”
Liste formlen: “Den komplette guide til [emne] i 2026”
Det vigtigste er, at din overskrift lover noget specifikt, som dit indhold faktisk leverer. Falske løfter ødelægger tilliden til din blog og får læserne til at forlade siden hurtigt, hvilket skader din rangering i Google.
Opsætning af dit blogindlæg
Et andet vigtigt element, når du skriver et blogindlæg, er opsætningen – det kan vi ikke komme udenom. Desværre tror rigtig mange, at hvis de blot skriver en masse tekst, skal det nok performe godt. Det er dog ikke altid tilfældet – desværre – kunne være skønt, ikke?
Det er meget forskelligt, hvor lange blogindlæg skal være – ofte handler det om at analysere brugernes adfærd på din blog. Ved at teste brugeradfærd kan du eksempelvis se, hvor lang tid folk læser dine indlæg, før de falder fra igen, og dermed har du svaret på, hvad en hensigtsmæssig længde kan være.
Gider du ikke at analysere, kan du altid spørge 5 af dine læsere. Hvis du blogger, kan du også spørge din familie og venner om, hvornår de falder fra. Hvis du har meget på hjertet, kan du altid dele dit indlæg op i flere, så du ikke føler, at du kommer til kort.
En god tommelfingerregel er at strukturere dit indhold med klare underoverskrifter (H2 og H3 tags), korte afsnit og bullet points hvor det giver mening. Det gør indholdet nemmere at skimme, og de fleste læsere skimmer faktisk indhold, før de beslutter sig for at læse det grundigt.
Lidt data fra mig til dig
Medium.com har undersøgt længden af blogindlæg via deres tracking værktøjer. De kom frem til, at folk i gennemsnit bruger omkring 7 minutter på deres indlæg. 7 minutter svarer ca. til omkring 1.600 ord afhængig af antal billeder.
Nyere undersøgelser fra 2026 viser dog, at længden af det ideelle blogindlæg varierer meget afhængigt af emnet og målgruppen. For komplekse emner som tekniske guides eller dybdegående analyser performer længere indlæg (2.000+ ord) ofte bedre i Google. For nyheder eller hurtige tips kan kortere indlæg være mere effektive.
Det vigtigste er ikke at ramme et bestemt ordantal, men at dække emnet grundigt uden fyldtekst. Skriv præcis så meget, som emnet kræver – hverken mere eller mindre.
Nævn kendte bloggere og industriledere
Hvis du er en rutineret blogger, kender du med garanti andre bloggere eller influenter indenfor dit felt. Det kan eksempelvis være industriledere eller kendte bloggere. Der er stor sandsynlighed for, at de følger med, når deres brand bliver nævnt.
I mit næste indlæg, der kommer til at handle om sociale medier, kunne jeg eksempelvis linke til Astrid Haug og derefter sende hende en e-mail, hvor jeg opfordrer hende til at dele det (hvis hun altså synes, at det er godt). Hvem ved? Nu fik hun dog et link fra mig i dette indlæg, fordi jeg synes, at hun gør et godt stykke arbejde. Husk, hvad jeg skrev tidligere: det handler om at give dine læsere det bedste indhold – også selvom dette betyder, at du skal linke til andre hjemmesider eller influenter.
Link til deres content > Send dem en mail, og håb på, at de deler dit indlæg bagefter.
Denne strategi kaldes ofte “ego bait” eller “influencer outreach”, og den virker stadig fremragende i 2026. Når du nævner eksperter og linker til deres indhold, øger du chancen for, at de deler dit indlæg med deres følgere. Det kan give dig eksponering til en helt ny målgruppe.
Det grafiske layout
Der findes mange gode temaer derude, der kan opsættes på WordPress platformen. Hvis du finder et rigtig godt tema, kan du drage nytte af dette. Det er nemlig super godt at have et lækkert layout på din hjemmeside!
Jeg bruger personligt et tema til min blog, der hedder Total – det samme bruger bloggeren, Sarah Posin, og du kan faktisk bruge det til at opbygge en Webshop, hvis det er det, du ønsker. Da jeg er godt kendt i WordPress, kan jeg naturligvis justere det efter smag og behag, og det er også derfor, jeg har et par features i mit tema, der ikke var inkluderede i det oprindelige tema.
Vil du gerne se, hvordan man bygger et stærkt layout, så se det udkast, jeg lavede til Trendsonline herunder. Et meget simpelt layout med udgangspunkt i store sider såsom Medium og Entrepreneur.com:
Opsætning af Trendsonline.dk
I 2026 er der kommet endnu flere muligheder for at skabe flotte layouts. Blok editoren i WordPress (Gutenberg) er blevet markant bedre og giver dig mulighed for at skabe professionelle layouts uden at kunne kode. Der findes også AI baserede design værktøjer, der kan hjælpe dig med at optimere dit layout baseret på brugeradfærd.
SEO optimering i 2026
Søgemaskineoptimering har ændret sig markant de seneste år. Google bruger nu AI til at forstå indhold på et dybere niveau, og det betyder, at gamle tricks som keyword stuffing ikke bare er ineffektive – de kan aktivt skade din rangering.
Her er hvad der virker i 2026:
Fokus på søgeintention: Dit indhold skal besvare det spørgsmål, brugeren faktisk stiller. Hvis nogen søger efter “hvordan skriver man et blogindlæg”, vil de have en guide – ikke en salgstale for dit kursus.
E E A T signaler: Google vurderer Experience (erfaring), Expertise (ekspertise), Authoritativeness (autoritet) og Trustworthiness (troværdighed). Det betyder, at du skal vise, at du faktisk ved, hvad du taler om. Del dine egne erfaringer, nævn din baggrund og link til troværdige kilder.
Strukturerede data: Brug schema markup til at hjælpe Google med at forstå dit indhold. Det kan give dig fremhævede resultater i søgeresultaterne og øge din klikrate.
Core Web Vitals: Din sides hastighed og brugeroplevelse påvirker din rangering direkte. Sørg for, at din blog loader hurtigt og fungerer godt på mobil.
Med AI Overviews i Google er det desuden blevet vigtigt, at dit indhold er let at uddrage citater fra. Skriv klare, præcise svar på spørgsmål, og strukturer dit indhold, så hvert afsnit kan stå alene.
Andre gode tips
- Sørg for, at din blog er meget nem at læse på mobil. Der er ikke noget værre end en side, der ikke fungerer på mobiltelefoner.
- Sørg for, at din hjemmeside ikke er langsom. Test den via Google Speed Test
- Er du rigtig sej, sørger du for at inkludere nogle spil, quizzes eller lign. i dine blogindlæg, så dine brugere har mulighed for at “være med”. Desto mere, du involverer dine brugere, desto mere loyale bliver de.
- Er du en sød blogger, så svar på dine kommentarer på bloggen – det skaber et personligt forhold til dine læsere, og de vil formentlig få en bedre relation til dig. Tjek eksempelvis Sarah’s indlæg om lange øjenvipper.
- Inkluder data i dine blogindlæg. Du kan se, hvordan jeg har gjort i dette indlæg. Data skaber ofte troværdighed, da det underbygger eventuelle holdninger og eksempler. Forskning viser, at indhold med statistikker og konkrete tal performer op til 41% bedre i AI søgemaskiner.
- Optimer dine billeder til at være skarpe, imens de fylder mindst muligt. Hvis du bruger WordPress, er der en række værktøjer, du kan bruge til dette.
- Overvej at bruge et dashboard værktøj som DashThis til at holde styr på, hvordan dine blogindlæg performer over tid.
Ofte stillede spørgsmål: Hvordan skriver man det perfekte blogindlæg?
Hvordan strukturerer jeg mit blogindlæg, så det er optimeret til AI Overviews og Google-søgninger?
I dag skal dit indlæg være nemt og hurtigt at scanne, både for mennesker og for Googles AI-botter.
Du skal bygge indlægget op med klare H2 og H3 underoverskrifter, hvor du pakker dine vigtigste pointer ind i korte afsnit og overskuelige bullet points.
Start gerne hvert hovedafsnit med et direkte, præcist svar på det, overskriften lover. Det gør det nemlig nemt for AI-modellerne at trække dit indhold ud som det fremhævede svar.
Kort sagt: gør teksten flydende, men skær alt den overflødige fyld tekst væk!
Hvor langt skal et blogindlæg være i dag for at rangere godt på Google?
Der findes ikke ét magisk tal længere, for det handler alt sammen om brugerens søgeintention.
Hvis folk leder efter en hurtig løsning, er 500 skarpe ord perfekt, men skal du dække et komplekst emne i dybden, skal du op over 2.000 ord for at Google for alvor gider at kigge din vej.
Data viser dog, at den gennemsnitlige læsetid ligger på omkring 7 minutter, hvilket svarer til ca. 1.600 ord.
Skriv præcis så meget, som emnet kræver for at gøre din læser klogere – hverken mere eller mindre.
Hvordan bruger jeg data og statistikker i mine blogindlæg for at øge min troværdighed?
Data er din bedste ven, hvis du vil tages seriøst som blogger. Nyere SEO-undersøgelser viser faktisk, at indlæg med konkrete tal og data har markant større sandsynlighed for at blive nævnt af AI-søgemaskinerne, da algoritmerne prioriterer verificerbare data over løse påstande.
Du skal ikke bare slynge påstande ud; find nyere undersøgelser fra din branche, og flet procenter eller statistikker direkte ind i dine argumenter for at underbygge dine pointer.
Husk altid at linke direkte til den oprindelige kilde, for det viser både dine læsere og Google, at du har lavet dit hjemmearbejde og har styr på dine facts.
Hvilke design- og layout-fejl ødelægger brugeroplevelsen på en blog?
Du kan skrive som en drøm, men hvis dit layout sejler, smutter folk før de overhovedet har læst første linje.
De største syndere er uoverskuelige tekst-blokke, mangel på billeder og en hjemmeside, der indlæser for langsomt (tjek det altid i Google Speed Test!).
Sørg for, at dit websted-tema er 100% optimeret til mobil, og brug elementer som infografikker, quizzes eller tjeklister til at aktivere dine brugere.
Jo længere tid folk bliver hængende, læser med og interagerer, jo mere belønner søgemaskinerne din side.
Hvordan genopliver jeg gamle blogindlæg, så de begynder at trække trafik igen?
Det er spild af godt arbejde at lade dine ældre blogindlæg samle støv, for det er ofte disse guldkorn, der har opbygget mest autoritet hos Google.
Gå din blog igennem, find de indlæg der plejede at trække masser af trafik, og giv dem en solid makeover med opdaterede data, nye kilder og friske vinkler.
Tjek om overskriften stadig holder i forhold til søgeintentionen i dag, optimer dine billeder så de ikke sløver siden, og kør indlægget igennem en SEO-opstramning, så det er klar til at ligge i toppen igen.
Hvordan integrerer jeg strukturerede data (schema markup) på mit blogindlæg?
Hvis du vil have Google og AI-søgemaskiner til for alvor at forstå, hvad din blog handler om, skal du bruge schema markup.
Det er dybest set et lille stykke kode bag kulisserne, der fortæller søgemaskinen, at “dette er en artikel”, “dette er en guide” eller “dette er en FAQ”.
Hvis du bruger WordPress, behøver du ikke at kunne kode – du kan nemt bruge et SEO-plugin til at klare det for dig.
Det øger dine chancer markant for at poppe op med fremhævede infobokse direkte i søgeresultaterne.







Hejsa 😉
Super blog du har dig her – vil jeg lige dykke længere ned i 😉
Lidt nysgerrig – hvad er det lige for et tema du bruger – kan ikke lige støve det op, så måske et link ville være kanon der 😉
vh
Peter
Hejsa Peter.
Jeg bruger et WordPress tema der hedder Total. Super lækkert og meget skalerbart til alle formål.
Håber det kunne bruges! 🙂
Mvh
Micky Weis
Yep – den del fangede jeg – men kan så bare ikke finde temaet 😉 har du evt et link til det 😉
Du er naturligvis velkommen til at smide en mail med info – hvis det ikke er egnet her 😉
Arh, hvis man Google “Total wordpress theme” er det, det første der kommer op. Her er det: http://themeforest.net/item/total-responsive-multipurpose-wordpress-theme/6339019
Mvh
Micky
Hej Micky,
rigtig fedt med disse blogindlæg du laver, meget inspirerende og letforståeligt. Arbejder selv på et spændende (eller, det synes jeg i hvertfald selv;)) blogkoncept, men vil gerne have det grundlæggende på plads før jeg starter den op. Her har din side været en stor hjælp 🙂 Kan du måske lave et blogindlæg om hvem (eller hvilken side/virksomhed) man skal følge, hvis man gerne vil vide hvad der rører sig i områderne online marketing, blogging og content? Altså et slags overblik over, hvor du finder din inspiration og viden fra. Kunne også være kurser etc. som du har god erfaring med. Måske du skulle lave dit eget kursus en dag 🙂
vh Nana
Hejsa Nana
Mange tak for dit indlæg havde slet ikke set denne kommentar, det var super lækkert at læse. Jeg har faktisk lige skrevet sådan et indlæg du kan finde det her https://www.mickyweis.com/online-markedsforing-uddannelse/ – du kan blot hoppe ned til indholdet omkring content marketing, der burde du kunne finde en masse.
Men ja jeg vil meget gerne afholde kurser, jeg skal blot lige finde tiden, og så skal der jo gerne være nok der vil høre på det. Tak for de rosende ord, det betyder meget for mig.
God dag 🙂
Mvh
Micky Weis
Tak for en god serie! Jeg synes det er nogle rigtig gode blogging-tips, du kommer med, som jeg har brugt rigtig meget på min egen blog. Gode, konkrete tips!
Tak for et godt og gennemarbejdet indlæg. Der er helt sikkert lidt ting jeg kan bruge, og fik da allerede en ide eller to til kommende blogindlæg, mens jeg læste. Så tak for det 🙂
Vh Anne – http://www.altogintet.dk
Mange tak for det Anne – det betyder meget for mig du følger med. Jeg håber det kunne give dig lidt på bloggen. Rigtig god weekend når du kommer dertil 🙂
[…] Micky Weis […]
Tak for dette indlæg! Jeg skal i gang med at lave mine første indlæg på min side https://genbrug-oversigt.dk/ – Det er virkelig dejligt med at kunne tage udgangspunkt i en god skabelon og retningslinjer ☺️
Godt blogindlæg 🙂
Vh
Marc – https://panzerscreen.dk