---
title: "Benchmarking - hvad bidrager det med?"
description: "Benchmarking er en proces, der anvendes til at identificere områder, hvor der er plads til forbedring og innovation i en virksomhed."
url: "https://www.mickyweis.com/benchmarking/"
source: "https://www.mickyweis.com/benchmarking/"
published: "2024-12-02T09:55:10+00:00"
---
![instagram algoritme](https://www.mickyweis.com/wp-content/uploads/2021/04/instagram-algoritme-2.png)

Hvad er benchmarking, og kan det virkelig være med til at drive innovation for din virksomhed?

Benchmarking er en utrolig spændende proces, der kan bidrage med nye muligheder og innovative ideer.

Lad os tage et kig på, hvad denne proces nærmere bestemt består af.

Spring til afsnit

[Toggle](#)

## Hvad er benchmarking, og hvordan kan det forbedre din virksomhed?

Benchmarking er ganske simpelt forklaret den proces, hvorved virksomheder kan sammenligne deres egne processer med andre virksomheder.

Virkeligheden er dog ikke helt så simpel, da der her er tale om større systematiske undersøgelser og efterfølgende evaluerings- samt implementeringsprocesser.

Det er alt i alt en proces, der anvendes til at forbedre en virksomhed ved at identificere områder, hvor der er plads til forbedring, innovation og kreative løsninger.

## De forskellige typer benchmarking: Intern, ekstern og funktionel

Når man snakker om benchmarking, finder man tre forskellige typer.

Lad os tage et kig på dem herunder:

### Intern benchmarking

Som navnet også antyder, er der her tale om en intern sammenligning på tværs af virksomhedens forskellige afdelinger eller teams.

Dette med formålet om at finde de mest velfungerende processer, der sidenhen kan være med til at effektivisere virksomhedens øvrige afdelinger.

### Ekstern benchmarking

Når man snakker om ekstern benchmarking, er der her tale om en ekstern sammenligning af en given virksomhed og dens konkurrenter.

Her vil fokus være på konkurrenternes præstationer, supply chain, produktionsprocesser, innovative løsninger og meget mere.

Denne form for sammenligning giver mulighed for at lære af de bedste og styrke egen position på markedet.

### Funktionel benchmarking

Ved funktionel benchmarking kigger man på virksomheden med nogle lidt andre briller – her er der fokus på, hvordan andre virksomheder strukturerer deres processer og øvrige funktioner for specifikke områder.

Der kan her være tale om virksomheder inden for den samme branche eller et helt andet felt.

Dette skal til for at skabe inspiration og grobund for innovative processer, der kan være med til at sikre virksomhedens konkurrencedygtighed.

## Hvorfor benchmarking er nøglen til at forblive konkurrencedygtig

Det er vigtigt at slå fast, at benchmarking bestemt ikke er en systematisk efterligningsmetode.

Der er snarer tale om en analyse af konkurrencedygtige virksomheder, der har finjusteret deres processer for egen vinding.

Benchmarking vil i denne sammenhæng gå ud på at tage bestik af de konkurrencedygtige virksomheders situation, sætte sig ind i de teknikker, der leder til succes og tilpasse disse til sin egen virksomhed eller team som innovative løsninger.

Alle virksomheder er forskellige og en simpel efterligningsmanøvre vil sjældent føre til succes.

I stedet kræver benchmarking en dybere forståelse for den situation, der udspiller sig for andre konkurrencedygtige virksomheder og på denne måde mindsker risikoen for selv at begå strategiske fejl.

[Hvordan undersøger man værdien af et produkt eller en service? Læs mere om value chain her.](https://www.mickyweis.com/value-chain/) 

## Trin-for-trin-guide til en effektiv benchmarkingproces

Førend man overhovedet kan sætte skub i en benchmarkingproces, er det essentielt at identificere selve formålet for denne dybdegående analyse.

- **Hvilke processer/parametre ønskes der en sammenligning af?**
- **Hvilke konkurrenter eller hvilke områder af virksomheden skal indgå i analysen?**

Med et konkret mål og de rette parametre at måle med, er det tid til at indsamle data og behandle dette.

Det er her vigtigt at have for øje, hvilke data der arbejdes med, og i hvilken sammenhæng de bliver hentet fra.

Ingen virksomhed er ens, og der ikke grund til at efterligne 1:1, hvad andre virksomheder har gjort, men i stedet tage bestik af omstændighederne og de processer, der har ledt til succes for den pågældende virksomhed.

Dette med formålet om at få maksimalt ud af oplysningerne, tilpasse og implementere dem løbende for egen virksomhed.

Denne proces bør efterfølges af løbende evalueringer og justeringer

## Benchmarking og KPI’er: Hvordan hænger de sammen?

Benchmarking og [KPI](https://www.mickyweis.com/hvad-er-kpi/)’er hænger naturligt tæt sammen, da KPI’er er den måleenhed, der anvendes til at sammenligne og evaluere præstationer i benchmarkingprocessen.

Uden KPI’er vil det ikke være muligt at evaluere specifikke områder for andre virksomheder, og uden benchmarkingprocessen vil KPI’er ikke være andet end blot en måleenhed uden den store betydning.

De vil med andre ord ikke kunne sige noget om negativt eller positivt om en virksomhed, medmindre der bliver gennemført en sammenligningsproces.

[Læs mere om KPI’er og andre begreber i min digitale ordbog her.](https://www.mickyweis.com/den-digitale-ordbog/) 

## De mest almindelige faldgruber ved benchmarking – og hvordan du undgår dem

Blandt de mest almindelige faldgruber finder man uklare mål for selve benchmarkingprocessen.

Det bør stå klart, hvilke konkrete processer med dertilhørende relevante KPI’er, der ønskes en sammenligning af for at opnå maksimalt udbytte af denne proces.

Derudover kan sammenligningsprocessen hurtigt komme til at slå fejl, såfremt man ikke vælger relevante virksomheder at sammenligne med, der reelt set kan bidrage med værdifuld insight.

Som nævnt tidligere er det også uhyre vigtigt ikke blot at efterligne andres processer; succes ligger i kontinuerlig innovation og af læring fra markedet der omgiver os.

## Sådan vælger du de rigtige mål for din benchmarkingstrategi

De rette mål for din benchmarkingstrategi bør altid følge virksomhedens overordnede strategi og prioriterede delmål.

For at opfylde disse overordnede mål bør sammenligningsstrategien være tæt forbundet til disse.

Det gælder her om at prioritere, hvilke områder der ønskes sammenligning og siden en forbedring af.

Det bør her være områder der reelt set kan måles på og som er relevante ift. at opnå eventuelle konkurrencefordele.

Når det kommer til konkrete mål for en benchmarking strategi bør der desuden være fokus på kvalitet frem for kvantitet; færre relevante mål er bedre fremfor mange uoverskuelige mål.

Målene bør derudover være gennemførlige med en klar handlingsplan og desuden være fremtidsrettede for at sikre virksomheden den bedste position.

[Nysgerrig på intern analyse af din virksomhed? Bliv klogere på hvordan du kan anvende Ansoff’s vækstmatrice her.](https://www.mickyweis.com/ansoffs-vaekstmatrix/)

## Fordelene ved benchmarking i en digital verden

Benchmarking er en kompleks analyse og tager tid og ressourcer at gennemføre.

Med de rette digitale værktøjer kan processen dog struktureres og gøres endnu mere effektiv.

For det første giver den digitale verden, vi lever i, et langt bedre indblik i, hvilke processer og tiltag der har sat skub i virksomhedernes succes.

Vi har med andre ord adgang til en stor mængde realtidsdata, der kan anvendes til mere præcise analyser end nogensinde før.

Dertil finder man i stadig højere grad en lang række værktøjer som eksempelvis organiserede [dashboards](https://www.mickyweis.com/hvad-er-et-dashboard/), der er guld værd i en benchmarking proces, hvor der er behov for at holde styr på data og deres relevans for den pågældende virksomhed.

Alt i alt giver de digitale løsninger muligheden for en mere omkostningseffektiv benchmarking, der på samme tid automatiserer nogle af de mest basale processer.

[Læs mere om mit go to dashboard system her.](https://www.mickyweis.com/dashthis-mit-dashboard-system/)

## Hvordan du kan bruge benchmarking til at drive innovation

Benchmarking er en utrolig værdifuld proces, der, som nævnt tidligere, kan være med til at drive innovation og kreative løsninger.

Sammenligningsprocessen, om den så er intern, ekstern eller funktionsbaseret, vil unægtelig være med til at anskue gængse procedurer og rutiner fra en anden vinkel og skabe grobund for nye praksisser.

At have øje for andres succeser og præstationer kan desuden være med til at minimere eventuelle risici forbundet med implementeringen af nye tilpassede processer.

Alt i alt bidrager benchmarking med at iværksætte ideer og implementere nye og forbedrede processer.

![Micky Weis](data:image/svg+xml,%3Csvg%20xmlns='http://www.w3.org/2000/svg'%20viewBox='0%200%2072%2072'%3E%3C/svg%3E)

### Micky Weis

Freelance ekstern CMO · 17 år i digital marketing · København

Micky Weis er en af Danmarks mest erfarne digitale marketingeksperter med næsten 17 års erfaring. Han arbejder som fractional CMO og specialiserer sig i SEO, organisk vækst, AI i marketing, affiliate og kommerciel strategi. Han har arbejdet med brands som Hummel, Matas, Tattoodo og Firtal, og driver i dag sin egen praksis, Weisio, fra København.

[LinkedIn](https://www.linkedin.com/in/mickyweis/) [Skriv til mig](https://www.mickyweis.com/kontaktmig/)

## Har du en kommentar?

Kommentarfeltet kræver login lige nu. Har du et spørgsmål til det her, er du velkommen til at sende det — så svarer jeg direkte.

[Skriv til mig](https://www.mickyweis.com/kontaktmig/) [Log ind](https://www.mickyweis.com/wp-login.php?redirect_to=https%3A%2F%2Fwww.mickyweis.com%2Fbenchmarking%2F%23kommentarer)

## Læs også

[![](data:image/svg+xml,%3Csvg%20xmlns='http://www.w3.org/2000/svg'%20viewBox='0%200%20758%20429'%3E%3C/svg%3E)](https://www.mickyweis.com/attribution-ai/)

Marketing generelt

## [Attribution i en AI-æra: Hvorfor traditionelle marketingmålinger ikke længere er nok](https://www.mickyweis.com/attribution-ai/)

Attribution har i mange år været en af de vigtigste discipliner indenfor digital marketing og har været relativt ligetil. En…

22\. juni 2026 · 12 min

[![](data:image/svg+xml,%3Csvg%20xmlns='http://www.w3.org/2000/svg'%20viewBox='0%200%20758%20429'%3E%3C/svg%3E)](https://www.mickyweis.com/instagram-algoritme-2026/)

Instagram Annoncering

## [Har Instagrams algoritme ændret sig i 2026?](https://www.mickyweis.com/instagram-algoritme-2026/)

Hvis du arbejder med Instagram til dagligt, har du sikkert på et tidspunkt stillet dig selv spørgsmålet: Har Instagrams algoritme…

10\. juni 2026 · 12 min

[![](data:image/svg+xml,%3Csvg%20xmlns='http://www.w3.org/2000/svg'%20viewBox='0%200%20758%20429'%3E%3C/svg%3E)](https://www.mickyweis.com/hvad-er-temu/)

E-commerce

## [Hvad er TEMU? Og kan man bruge det i Danmark?](https://www.mickyweis.com/hvad-er-temu/)

Hvis du har fulgt lidt med på de sociale medier eller måske set årets superbowl finale, er du med garanti…

27\. marts 2026 · 12 min

Svarer typisk inden for 24 timer

## Skal jeg kigge på jeres?

Skriv hvad I sidder med. Så får I et ærligt svar — også hvis svaret er at I ikke har brug for mig.

- ✓ **Ingen pitch**Du får et svar, ikke et salgsmøde.
- ✓ **Ingen binding**Måned til måned, hvis vi går videre.
- ✓ **Direkte til mig**Ingen kontochef imellem.

[Følg med på LinkedIn](https://www.linkedin.com/in/mickyweis/)