Hvad er et heatmap inden for markedsføring?

Hvad er et heatmap inden for markedsføring?
Micky Weis
Micky Weis

15 års erfaring i online marketing. Tidligere CMO i bla. Firtal Web A/S. Blogger om marketing og de ting jeg har oplevet på vejen. Følg med på LinkedIn for daglige opdateringer.

Måske du har hørt om heatmaps eller ’varmekort’ før, når det kommer til geografiske optegnelser af eksempelvis de stigende temperaturer, eller hvor der er størst befolkningstæthed.

Heatmaps bruges der også i andre henseender, og i dette indlæg tager vi et nærmere kig på fænomenet i forbindelse med markedsføring.

Hvad er et heatmap?

Et heatmap er et værktøj, der anvendes indenfor neuromarketing til at overskueliggøre, hvordan brugere interagerer med en hjemmeside, en reklame eller eksempelvis en videoannonce.

Værktøjet illustrerer brugerens adfærd via farvekoder, hvor de rødlige og orange nuancer repræsenterer høj aktivitet, mens de blålige og grønne nuancer repræsenterer en mindre grad af aktivitet.

Når man snakker om høj aktivitet, skal det forstås sådan, at brugeren her har rettet sin opmærksomhed og udfører handlinger som eksempelvis klik eller blot opholder sig mest.

Sådan anvendes et heatmap

Heatmaps anvendes altså til at opnå indblik i brugernes interaktion og adfærd.

Har man en hjemmeside og ønsker at se, hvilke dele der tiltrækker størst opmærksomhed, hvilke CTA’s der fungerer bedst, og hvilke der ikke gør, så er et varmekort et nyttigt tool.

For hjemmesider kan et heatmap med andre ord være til stor gavn for den kontinuerlige forbedring af brugeroplevelsen (UX).

Opstår der forvirring eller undgås der klik på interaktive elementer, kan et varmekort være med til at identificere dette.

Det samme gælder for kampagner og annoncer, hvor værktøjet kan anvendes til at sikre, at kampagner og annoncer opnår den tiltænkte opmærksomhed samt engagement fra brugerne eksempelvis ved at inkludere A/B splittests også.

Fordele ved at bruge varmekort

Heatmaps er et værdifuldt værktøj, når det kommer til at identificere optimeringsmuligheder, da der her er tale om en hurtig og præcis form for feedback på, hvordan en hjemmeside eksempelvis er stillet op.

På baggrund af den løbende optimering ved hjælp af varmekort kan en forbedring af konverteringsraten sikres såvel som en værdifuld brugeroplevelse.

Forskellige typer af heatmaps

Ved at bruge forskellige typer af heatmaps, kan der detekteres forskellige former for adfærd.

Der findes grundlæggende tre former for heatmaps, der kan bruges til online markedsføring, nemlig dem der tager højde for:

  • Klik: Hvor klikker brugerne mest, og hvor bør man placere CTA’s og annoncer.
  • Scroll: Hvor langt ned scrolles der på en hjemmeside, og hvor er det således fordelagtigt at placere indhold.
  • Bevægelse: Hvor er brugernes opmærksomhed baseret på deres bevægelser med musen.

Implementering af varmekort

Heatmaps kan implementeres via en række forskellige værktøjer.

Jeg har før skrevet kort om eksempelvis Hotjar, der foruden et komplet heatmap over de besøgendes adfærd også tilbyder en optagefunktion, der viser brugernes rejse på din hjemmeside fra start til slut.

Dette er en enormt værdifuld funktion, der lader dig få overblik over hvilke punkter på din hjemmeside, der har særlig interesse og hvornår.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

15 års tips og tricks?

På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 8.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?

Gratis tips og tricks »