ai chatgpt 4

ChatGPT er, som bekendt, den populære og omtalte chatbot, der via kunstig intelligens kan generere meningsfuldt indhold ud fra anmodninger, vi som brugere kan give den.

Beder du således chatbotten om generere et par eksempler på title-tags i en SEO-sammenhæng eller et nyhedsbrev til dine kunder med udgangspunkt i en af dine tidligere udarbejdede e-mails, så kan du i begge sammenhænge regne med at få meningsfyldte besvarelser, som du rent faktisk kan bruge til noget.

ChatGPT har efterhånden slået sig fast som et af de mest populære AI-værktøjer, der i øjeblikket bruges i et hav af forskellige sammenhænge. I mit tidligere indlæg vedrørende ChatGPT nævnte jeg, at dette AI-værktøj er designet til løbende at forbedre sin kunnen og således altså automatisk arbejde med den kritik, som værktøjet har fået.

En sådan forbedring af værktøjet skal vi i dag dykke ned i, for den nyeste version – nemlig ChatGPT 4.0 – er for nyligt blevet lanceret.

Hvad kan man forvente af den nyeste version?

ChatGPT er en forkortelse for ”Chat Generative Pre-trained Transformer”, og det er netop ’transformer’ aspektet, der er spændende at kigge på i denne sammenhæng. Der er nemlig her tale om den del af værktøjet, der forbedres jo mere, det bliver brugt.

Det vil med andre ord sige, at jo flere spørgsmål vi stiller værktøjet, jo mere viden og data har den at arbejde med for at blive endnu mere skarp i sine svar og tilbagemeldinger.

Open AI, som er firmaet, der står bag ChatGPT, kan berette, at GPT 4.0 er forbedret på følgende områder:

  • Større grad af kreativitet i skriveprocessen lader brugerne benytte ChatGPT til at redigere og generere teknisk svære skriveopgaver eksempelvis i brugerens personlige skrivestil.
  • 4.0 versionen kan godtage billeder som input og genere meningsfuldt indhold ud fra dette.
  • Værktøjet kan arbejde med tekster på over 25.000 ord – der er altså grobund for større analyse arbejde samt genereringen af skriftligt indhold i større skala.

GPT 4.0 overgår således den tidligere version med en højere grad af kreativitet og evnen til at håndtere større indhold af data, hvad end dette er baseret på tekst eller billede.

I mine øjne giver denne forbedring af kreativiteten og finjusteringen af ordlyd god mening i en copywriting sammenhæng (så længe man indenfor SEO er bevidst om, at der er en risiko for, at AI værktøjet kan generere det samme indhold flere gange), og generelt idé generering i flere forskellige markedsføringsaspekter – eksempelvis e-mail markedsføring.

Læs hele mit indlæg om, hvorfor jeg mener, at ChatGPT kan være en gamechanger i markedsføringen her.

Forbedring af kritikpunkter

Udover lanceringen af de nye aspekter ved ChatGPT 4.0, så kan Open AI også berette, at indsatsen bag denne nye version naturligvis også inkluderer væsentlige fejlrettelser som følge af den kritik, værktøjet tidligere har fået.

Open AI har her arbejdet med konkret feedback fra både eksperter og brugere for særligt at højne sikkerhedsniveauet. I 4.0 versionen skulle der dermed angiveligt være markant mindre tilbøjelighed til, at værktøjet besvarer spørgsmål med forbudt indhold og større tilbøjelighed til at besvare anmodninger med faktuelle svar med mindre risiko for bias.

Open AI har ved flere lejligheder pointeret, at de ønsker, at gennemsigtighed skal være et gennemgående karakteristika for deres opdateringer af ChatGPT. Der er med andre ord tale om et AI værktøj der, netop på grund af sine feedback baserede indlæringsevner, vil forbedres løbende og tilpasse sig de data, den får at arbejde med.

Læs mere om andre AI værktøjer, der kan optimere din markedsføring i mit indlæg her.

Der er således stadig begrænsninger ved AI-værktøjet man bør have for øje – blandt andet modsætningsfyldte svar, sociale bias og misledende informationer. Åbner man ChatGPT værktøjet, vil dens safeguard-dialogbokse også informere om netop disse begrænsninger.

Dermed bliver GPT 4.0 versionen bestemt ikke den sidste forbedrede version, vi får at se i fremtiden.

Hvordan kommer man i gang med at bruge ChatGPT 4.0?

ChatGPT 4.0 er i skrivende stund kun tilgængelig, såfremt man har et ChatGPT plus abonnement. Den gratis version, man kan tilgå af AI-værktøjet, forbliver i øjeblikket GPT 3.5 versionen.

Dog har Bing netop udtalt, at deres nye AI chatbot under navnet Bing Chat er bygget op omkring den samme teknologi som GPT 4.0 versionen og dermed altså har inkorporeret visse elementer herfra.

Vil man dermed have en forsmag på GPT 4.0 kan man med rette tjekke den gratis Bing Chat ud, der kan tilgås via Bings app eller ved at downloade den nyeste version af Microsoft Edge til computer.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

15 års tips og tricks?

På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 7.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?

Gratis tips og tricks »