Hvad er et CMS?


Hvad er et CMS? Det blev jeg for nylig spurgt om. Har du ikke arbejdet med hjemmesider før, forstår jeg godt, at der opstår tvivl.

Direkte oversat betyder CMS “Content Management System”, og det er et værktøj, som du bruger til at arbejde i din hjemmeside. Frem for at redigere direkte i koden til en hjemmeside har du et mere brugervenligt system, som du kan arbejde i.

Der findes mange forskellige CMS’er derude. Nogle er specialiseret i e-handel (til webshops) og andre til standard hjemmesider.

WordPress – verdens mest populære CMS

WordPress er det første CMS, jeg tænker på, når snakken falder på hjemmesider. Det er verdens mest populære CMS og bruges på mere end 60 millioner hjemmesider.

WordPress er eksempelvis det CMS, jeg selv har brugt til denne hjemmeside.

Hvorfor skal du bruge et CMS?

Så hvorfor skal du dog bruge et CMS, tænker du måske?

Det gør ganske enkelt livet meget nemmere. Et CMS som WordPress er allerede kodet, og mange standardopgaver er allerede blevet løst for dig, så du kan arbejde mere effektivt.

Jeg behøver ikke åbne en editor, hver gang jeg skal skrive et blogindlæg. I WordPress er funktionen allerede kodet. Og når jeg vil optimere noget på min hjemmeside, er der ofte udviklet plug ins, der gør det endnu hurtigere for mig at redigere i.

Helt grundlæggende går tingene ofte nemmere og hurtigere med et CMS, selvom du ikke er en haj til at programmere (og selv hvis du er).

Hvilket CMS skal jeg så vælge?

Det har jeg skrevet et helt separat indlæg om her. WordPress, som jeg bruger på siden her, kan jeg anbefale i langt de fleste tilfælde. Men jeg vil alligevel anbefale dig at læse mit andet indlæg, hvor jeg går i dybden med de forskellige CMS’er og fremhæver deres styrker og svagheder.

Send dit spørgsmål til brevkassen

Ingen kommentar

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.