Marketingteams står i dag over for en konstant strøm af projekter, kampagner og optimeringsmuligheder – alt sammen med potentiale til at skabe resultater.
Men når tiden, budgettet og ressourcerne er begrænsede, bliver evnen til at prioritere det rigtige arbejde afgørende.
Her kommer impact-effort matrixen ind som et simpelt, men effektivt værktøj, der hjælper virksomheder med at identificere, hvilke aktiviteter der skaber størst værdi i forhold til den indsats, de kræver.
Lad os tage et nærmere kig på, hvad en impact-effort matrix er, hvordan den bruges, og hvorfor den er særlig relevant i en marketingkontekst.
Hvad er en impact-effort matrix?
En impact-effort matrix (også kaldet en prioriteringsmatrix) er et visuelt værktøj, der anvendes til at vurdere og prioritere opgaver eller projekter baseret på to faktorer: hvor stor en effekt de forventes at have, og hvor stor en indsats de kræver.
Matrixen opdeles typisk i fire kvadranter:
1. Quick wins – Høj impact, lav indsats.
Dette er de initiativer, der bør prioriteres først. De skaber hurtig og tydelig værdi uden at kræve mange ressourcer.
2. Big bets – Høj impact, høj indsats.
Strategiske tiltag, som kan have stor betydning for virksomheden, men som kræver mere tid, budget og koordinering.
3. Fill-ins – Lav impact, lav indsats.
Mindre opgaver, der kan udføres, når der er ekstra tid. De gør måske ikke den store forskel, men holder momentum.
4. Thankless tasks – Lav impact, høj indsats.
Aktiviteter, der sjældent giver tilstrækkelig værdi i forhold til den investering, de kræver. Disse bør typisk nedprioriteres eller helt droppes.
Hvorfor bruge en impact-effort matrix i marketing?
Inden for digital marketing kan opgaver hurtigt hobe sig op – fra SEO og kampagnejusteringer til A/B-tests, contentproduktion og annoncering.
Uden en klar prioriteringsmetode kan man nemt ende med at bruge tid på aktiviteter, der kun har begrænset effekt.
Impact-effort matrixen skaber et struktureret overblik og gør det muligt at:
- Fokusere på det, der virkelig rykker: Ved at vurdere opgavernes reelle afkast (impact) i forhold til indsatsen, sikrer man, at arbejdet bidrager til virksomhedens mål.
- Understøtte datadrevne beslutninger: Matrixen kan integreres med data fra f.eks. kampagneresultater, kundeanalyser eller CRO-tests for at kvalificere vurderingerne.
- Forenkle samarbejdet på tværs af teams: Når marketing, salg og produktudvikling taler ud fra det samme prioriteringsgrundlag, bliver det lettere at skabe alignment og undgå ressourcekonflikter.
Sådan opbygges en impact-effort matrix
Selvom en impact-effort matrix kan se forskellig ud fra virksomhed til virksomhed, er der nogle grundlæggende trin, der altid gælder.
Pointen er at skabe et struktureret beslutningsgrundlag – ikke blot et teoretisk værktøj, men et praktisk redskab, der kan bruges i alt fra kampagneplanlægning til løbende optimering.
1. Identificér aktiviteter og idéer
Start med at samle alle potentielle opgaver eller tiltag på tværs af teamet. Her er det vigtigt at tænke bredt og ikke censurere idéer for tidligt.
Brainstorm på alt fra små justeringer (som at ændre et CTA på en landingsside) til større strategiske initiativer (som at indføre et nyt marketing automation-system).
Målet er at få alt frem i lyset, så intet vigtigt overses.
Et godt tip er at bruge data som inspiration – fx hvilke kampagner der performer dårligst, eller hvilke kanaler der har lav konvertering. Det hjælper med at skabe idéer, der allerede er forankret i reelle forbedringsmuligheder.
2. Vurder effekt og indsats
Når listen er på plads, vurderes hver opgave ud fra to akser:
- Impact – Hvilken forskel vil dette initiativ gøre? (fx øget konverteringsrate, forbedret brugeroplevelse, højere trafik, styrket brandværdi).
- Effort – Hvor mange ressourcer kræver det? (tid, penge, medarbejdere, teknisk kompleksitet, afhængigheder af andre teams).
En simpel skala fra 1 til 5 kan bruges for begge parametre – men det kan være en fordel at supplere med korte noter, der forklarer vurderingen. Det øger transparensen og gør matrixen mere anvendelig over tid.
For at undgå subjektivitet kan det også være nyttigt at involvere flere perspektiver – det sikrer et mere realistisk billede af både potentiale og omkostning.
3. Plot idéerne i matrixen
Når vurderingen er foretaget, kan idéerne placeres i de fire kvadranter: Quick wins, Big bets, Fill-ins og Thankless tasks.
Nogle teams vælger at bruge farvekoder (fx grøn for “lav indsats”, rød for “høj indsats”) for at skabe et mere intuitivt visuelt overblik.
Her kan det være en fordel at diskutere matrixen som gruppe – mange oplever, at samtalen om hvorfor en aktivitet lander i et bestemt felt, ofte er mere værdifuld end selve placeringen.
4. Prioritér og planlæg
Når matrixen er udfyldt, skal den omsættes til handling. Brug de fire kvadranter som rettesnor for planlægningen:
- Start med quick wins: De giver hurtige resultater og motivation i teamet.
- Planlæg big bets strategisk: Sørg for at afsætte de nødvendige ressourcer og definér klare delmål.
- Udfør fill-ins når muligt: Brug dem til at udnytte perioder med lavere aktivitet.
- Frasortér thankless tasks: Diskutér, om disse opgaver virkelig skal gennemføres – og hvis ja, hvorfor.
Afslut processen med at samle en prioriteret liste eller roadmap, hvor aktiviteterne placeres i rækkefølge.
På den måde bliver matrixen ikke blot et beslutningsværktøj, men en praktisk del af planlægningsprocessen, der kan genbesøges og justeres løbende.
Eksempler på brug i marketing
For at gøre matrixen mere konkret, lad os se på, hvordan den kan anvendes i forskellige marketingdiscipliner:
1. Content marketing
Et marketingteam kan nemt ende med en lang liste af idéer til blogindlæg, videoer, e-bøger eller nyhedsbreve.
Problemet er sjældent mangel på idéer – men snarere mangel på ressourcer. Her kan matrixen bruges til at skabe overblik og fokus.
Teamet kan eksempelvis vurdere:
- Hvilke emner har høj søgevolumen og er relevante for målgruppen (høj impact)?
- Hvilke kræver tung research, dybdegående interviews eller komplekst grafisk materiale (høj effort)?
Ved at kortlægge dette bliver det hurtigt tydeligt, hvilke indholdstyper der giver størst afkast for mindst indsats.
Måske viser det sig, at et simpelt “how-to”-indlæg eller en genudgivelse af evergreen content kan give langt mere trafik end et større whitepaper-projekt. På den måde bliver prioriteringen mere datadrevet og mindre baseret på fornemmelser.
2. Betalt annoncering (PPC)
Inden for paid media, hvor hver krone tæller, kan en impact-effort matrix være særligt nyttig til løbende optimering af kampagner.
Når performance-data viser, at visse kampagner underperformer, kan teamet bruge matrixen til at vurdere, hvilke justeringer der giver mest værdi for indsatsen:
- En hurtig ændring af annoncekopien eller en test af nye billeder kan være lav effort med potentielt høj impact.
- Derimod kræver en fuldstændig omstrukturering af kampagner, oprettelse af nye målgrupper eller implementering af avancerede scripts en markant større indsats.
Matrixen kan her hjælpe med at balancere kortsigtede quick wins med langsigtede investeringer i performance.
På den måde undgår man at bruge for mange ressourcer på marginale forbedringer, og man får samtidig et bedre grundlag for at planlægge de næste strategiske skridt.
3. CRO og websiteoptimering
Når der arbejdes med konverteringsoptimering, står teams ofte med en lang liste af potentielle A/B-tests, designjusteringer eller UX-forbedringer.
Her er impact-effort matrixen et uundværligt værktøj til at skabe struktur i testplanen.
Eksempler:
- At ændre placeringen af et CTA-knap kan være en lav effort-ændring med høj potentiel impact, hvis det forbedrer brugerflowet.
- Omvendt kan en større redesign af checkout-processen kræve betydelige udviklingsressourcer – et big bet, som bør planlægges strategisk og kun gennemføres, hvis data peger på et solidt potentiale.
Ved at bruge matrixen som filter kan CRO-teams hurtigt identificere de lavthængende frugter, som giver målbare resultater på kort sigt, og samtidig planlægge de tungere optimeringsprojekter over tid.
4. Social media marketing
Også inden for sociale medier kan matrixen skabe værdi.
Mange social media-managere står med en konstant strøm af idéer til opslag, kampagner og formater – men begrænsede ressourcer til at eksekvere dem alle.
Ved at bruge impact-effort matrixen kan man fx:
- Vurdere, hvilke formater (video, infografik, stories osv.) der har størst engagementspotentiale.
- Identificere, hvilke aktiviteter der kan automatiseres eller repurposes fra eksisterende content.
Resultatet bliver en mere effektiv plan for indholdsproduktion, hvor indsatsen matcher det forventede afkast – og hvor de bedste idéer prioriteres først.
5. E-mail marketing og automation
I e-mail marketing kan matrixen hjælpe med at vurdere, hvilke sekvenser, triggers eller flows der skal optimeres først.
Et simpelt eksempel kan være, at opdatering af et velkomstflow (lav effort, høj impact) ofte har større effekt på konverteringer end at udvikle et helt nyt nurturing-flow fra bunden (høj effort).
Matrixen giver her et klart billede af, hvor arbejdet bør begynde for at skabe størst mulig værdi for både modtageren og virksomheden.
Fordele ved at arbejde med en impact-effort matrix
At integrere denne metode i marketingarbejdet bringer en række fordele:
- Klar prioritering: Du får et visuelt overblik over, hvor du bør lægge din energi.
- Effektiv ressource anvendelse: Tiden bruges på det, der faktisk flytter KPI’erne.
- Datadrevet strategi: Matrixen kan nemt kobles med kvantitative data, så beslutninger træffes på baggrund af fakta frem for mavefornemmelser.
- Teamalignment: Gør det lettere at kommunikere beslutninger på tværs af organisationen.
OBS: Matrixen er et overbliksværktøj – den viser retningen, men ikke de specifikke taktiske skridt, der skal tages.
Derfor fungerer impact-effort matrixen bedst som en del af et større beslutningsgrundlag, fx i kombination med KPI-tracking, marketing dashboards eller growth-hacking frameworks.
Fra overblik til handling
Impact-effort matrixen er et af de mest effektive værktøjer, marketingteams kan tage i brug for at skabe fokus og fremdrift i deres arbejde.
Den hjælper med at skære ind til benet og synliggøre, hvor ressourcerne skaber mest værdi – og hvor man med fordel kan nedprioritere.
Ved at kombinere strategisk tænkning med en enkel, visuel tilgang gør matrixen det lettere at træffe informerede beslutninger.
Den reducerer spildtid, sikrer bedre koordinering og gør det tydeligt, hvilke tiltag der faktisk flytter bundlinjen.
I en marketingverden, hvor data, eksperimenter og tempo spiller en stadig større rolle, handler succes ikke blot om at gøre mere – men om at gøre det rigtige.
15 års tips og tricks?
På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 8.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?
Gratis tips og tricks »
Kommentarer