Efter dette indlæg blev udgivet har jeg fået utrolig mange henvendelser fra personlige trænere.
Derfor sørger jeg altid for at opdatere denne guide når jeg lærer noget nyt omkring branchen. Jeg arbejder stadig med Peter med hans nye tiltag.

Sådan startede dette indlæg: For noget tid siden lavede jeg en gratis formular, hvor man kunne skrive, hvis man havde en virksomhed, der trængte til en markedsførings-overhaling. Jeg ville derefter udvælge 1 virksomhed og komme med minimum 5 punkter, der kunne forbedres.

Der gik ikke længe, før mange personlige trænere / coaches signede sig op. Så i stedet for at tage en af disse personlige trænere ud, har jeg valgt at lave en overall guide, som jeg vil påstå, at 99% af alle de indsendte cases / hjemmesider kan bruge.

Nu går jeg selv meget op i træning, så derfor er det også lidt nemmere at skrive om – og jeg har ligeledes hjulpet en god ven, nemlig Peter Bendtsen, med at opnå bemærkelsesværdige resultater – på markedsføringsfronten.

Faktisk har jeg stået for Peters markedsføring de seneste 5 år, og Peter har i dag en sund forretning baseret på det arbejde, jeg har udført for ham de sidste år.

Indrømmet: Selvom jeg selv går meget op i træning, har jeg ikke forstand på personlig træning, så alle disse tips er ren og skær baseret på min erfaring med online markedsføring.

Ligeledes skal det siges, at du sagtens kan nøjes med at bruge et par af mine tips – men hvis du bruger dem alle, kan du nå op i en helt anden liga!

Få dig en hjemmeside

Der er ikke nogen undskyldning for ikke at have en fin hjemmeside. Du kan finde et tema via. Themeforest og sætte det op i WordPress. Sådan har jeg bygget et utal af hjemmesider op fra bunden – og der er masser af video-guides til dette.

Et par teamer du kunne vælge: 

Med andre ord – din hjemmeside skal afspejle dit arbejde. Er din hjemmeside utroværdig, kan det tage folk 5 sekunder at stemple dig som utroværdig.

Logo design

Oh lord, hvor har jeg spenderet mange dyre kroner på custom designs logoer – alt fra upwork til 99designs. Lad mig gøre det klart:

I starten har du ikke brug for et logo! Det vigtigste er dit brand. Folk er ligeglade med, om du har brugt 100.000 eller 200 kroner på et logo. 

Hvis du gerne vil have et flot logo, så lad for guds skyld være med selv at designe det i photoshop og forsøge at skære det til. Det er vigtigt, at du har dit logo i de rigtige formater, således det passer til alle de tryksager og bannere, det skal bruges til.

Mit logo her på siden er lavet i photoshop ved at vælge en specielt font – og ikke andet.

99 Designs er svaret på dine bønner. 

Det eneste, du skal gøre, er at oprette en opgave, nævne en pris og komme med en masse guidelines for, hvordan du gerne vil have, at dit logo skal se ud – og vupti, så får du en masse retur, og du kan frit vælge i mellem mulighederne, eller du kan give grafikerne en chance for at finpudse.

Vanvittigt fedt koncept – og bagefter får du alle filerne i de rette formater, så du kan bruge logoerne til alt det, du ønsker. Se et par fede eksempler her.

Forstå Google

De fleste forstår det stadig ikke. De fleste hjemmesider får mellem 50-70% af deres trafik fra Google. Google er stadig den stærkeste salgskanal – også for personlige trænere – hvorfor?

Fordi folk Googler alle deres problemer, og det gælder specielt også inden for fitness verdenen. De fleste brancher har ikke den luksus, som fitness branchen har: alverdens tilskud, kostvaner, træningsprogrammer og livsstil har nemlig millioner af søgninger på Google på verdensplan!

Skærmbillede 2016-03-25 kl. 22.40.09

Får du først en række gode postioner på Google inden for disse områder, vil du se flere tusinde besøgende pr. måned, og hvis blot 2-10% af disse besøgende bliver til kunder, har du en god forretning – og hey, vi er først lige kommet i gang!

Læs også: Den ultimative guide til at starte en blog / hjemmeside

Sådan ser en sjov organisk kurve ud fra Google, hvis man har en super stærk blog.

Screenshot fra Sarahposin.com
Blog Fremgang Online Marketing

Sarah har over 20 gange som meget trafik, som jeg selv har. Hun er dygtig – men så dygtig er hun heller ikke til Google optimering. Det er et spørgsmål om trafik volumen.

Det er bare lidt mere sexet at skrive om træning, fitness og tøj, end det er at skrive om online markedsføring – let’s face it 🙂

Sociale medier

Det vigtigste ved de sociale medier er, at man ikke skyder med spredehagl. Den klassiske fejl, som de fleste store virskomheder laver, er, at de enten vælger at være synlige på for mange medier, eller at de simpelthen vælger de forkerte.

Nu hvor vi bor i Danmark, kan vi som udgangspunkt vælge at være synlige på få sociale medier (da vi er så lille en befolkning, bruger vi ofte de samme medier).

Jeg ville vælge Facebook, Instagram og Snapchat – og i den rækkefølge.

Start med ét medie, og opbyg en solid følgerskare – medmindre du har tiden til at opbygge dem alle.

Facebook markedsføring

Hvordan skal man bruge Facebook? Godt spørgsmål. Jeg har skrevet flere guides omkring Facebook markedsføring. Det vigtigste er at opbygge en god, solid base af følgere.

Desværre får man meget lidt ud af den organiske del på Facebook. Der er kommet flere og flere spillere (annoncører) på markedet, og derfor koster det i dag penge at markedsføre sig på Facebook – om man kan lide det eller ej.

Når du markedsfører dig på Facebook, vil jeg anbefale, at du vælger at bruge Facebook Power Editor, og at du selv sætter nogle skarpe målgrupper op – du ved bedst selv, hvem du gerne vil ramme.

Det kunne være målgrupper som disse

Facebook Marketing Målgrupper

Når du først har fået momentum, kan du lave give-aways og meget mere, der kan øge engagement på din side.

Video-content er også et godt eksempel på indhold, der stadig virker rigtig godt på Facebooks newsfeed – det har også fået et afsnit for sig selv, som du kan læse herunder.

Læg mærke til vækstkurven, når denne strategi sættes ind. 

Facebook Likes

At give gratis viden

Det her blogindlæg tog mig over 10 timer at skrive, og det har taget mig mange år at få den viden, der skulle til, for at kunne skrive dette indlæg. Gode ting tager tid, og det tager især tid at lære og at researche. Det samme gælder for personlige trænere.

Derfor elsker jeg at se indlæg som dette
Peter giver ofte gratis viden ud – uden at forvente noget igen

Peter Bendtsen Facebook Opslag

Peter Bendtsen har næsten bygget en karriere på baggrund af dette.

Har man nogensinde læst Anthony Robbins bøger omkring succes, så ved man, at det er hans holdning, at der altid er en idé med at give. Den, der giver meget, får meget. Sådan er det med alt i livet – i min optik.

Ofte vil du også få mere igen, når du selv giver mere. Derfor har sociale medier værdi – fordi det giver folk, der har noget, muligheden for at give det til andre, der søger det.

Du tænker måske? Jamen så bliver jeg snydt!

Det er rigtigt – du kan blive snydt – men tænk på, hvor fantastisk det er at give andre mennesker noget. Om det er viden, kærlighed eller tid. Du har evnen og dermed pligten til at give andre folk den visdom, som du selv har fået, så de kan forbedre deres liv.

Og hvem ved – måske de får brug for en personlig træner – eller en i deres netværk gør – og hvem tror du så, de nævner?

Tip: Jeg har måske hjulpet 20-30 personer / virksomheder helt gratis – både for at få viden, og fordi jeg mener, at det er min pligt. Det har gjort, at jeg har fået et super stærkt netværk. Så lad være med at undervurdere vigtigheden i at give uden at forvente at få noget igen.

Video

Som sagt er video-content noget, der eksploderer i øjeblikket. Vi er gået fra SMS (tekst) til billeder (instagram) til videoer (snapchat). Derfor bliver video også favoriseret på de sociale medier p.t.

Væksten af video online

Video Content

Der findes et hav af muligheder for at lave video-content, når man er personlig træner.

Eksempler

  • Træningsvideoer (how-to guides)
  • Opskrifter (nemme hurtige opskrifter)
  • Storytelling (brug dine cases til kundeafspejling)
  • Træning i hjemmet (sæt dig i brugernes sted)

Hvordan markedsfører man videoerne?

  • Lav din egen Youtube kanal, og byg et brand op. Ham, der har sixpackshortcuts, har gjort det, og han har nu 3.900.000 følgere. Forestil dig, hvor mange træningsprogrammer og personlige træningstimer han sælger – foruden salget af merschandises mv. Det tager naturligvis år at opbygge sådan en kanal, men du kan hurtigt skabe en god forretning, hvis du har noget ordenligt indhold.
  • Bliv kendt på at lave video-stories på Snapchat med dine træninger. Vis folk, hvordan du træner. Snapchat er et de hurtigst vækstende medier, og derfor skal du også være med på det + det tager dig ikke 20 timer, som det kan gøre at redigere en god video.
  • Upload dine videoer direkte på Facebook og Instagram. Det giver langt bedre at uploade direkte på Facebook, end det gør at linke fra Youtube. (Facebook og Youtube er i konkurrence, og Facebook vil også gerne have en bid af kagen, hvad angår video markedsføring).
  • Lav et medlemskabsside på din blog – den kan være gratis, hvis man har en bruger. Så får du en masse e-mails (som vi også skal snakke om lige om lidt), eller du kan tage 25-50 kroner om måneden for, at folk får adgang til dine nyeste videoer. Fitnessekspert og model Greg Plitt fik stor success med dette i USA, før han gik bort. Det kan også være en god forretning ved siden af.

Tips: 

  • Gør det nemt for dig selv – film med din Iphone og/eller køb et stativ dertil
  • Brug iMovie på din Mac eller iPhone til at redigere dine videoer
  • Vær realistisk – start med 2-3 videoer pr. måned og skaler derefter
  • Få lavet en fed intro på din video og outtro. Brug evt. Fiverr eller 99designs til dette
  • Hold den samme stil i alle film, så du opnår genkendlighed og skaber en rød tråd

E-mails er vigtigst

En ting, som mange virksomheder glemmer, er, at e-mails stadig er noget af det, der giver mest værdi for en blog eller webshop. De fleste tror, at det er rigeligt at have de sociale medier, men du kan altså stadig få meget ud af dine e-mails.

Marketers får stadig mest ud af e-mail

Email markedsføring

Derfor skal du også udnytte, at du har læsere via. din blog og følgere via. de sociale medier.

Der findes rigtig mange systemer i dag, som du kan bruge for at samle flere e-mails. Vi gennemgår et par stykker af dem her.

Mailchimp

Du skal have en god e-mail software, og her synes jeg stadig, at MailChimp gør det bedst. Det er gratis op til 2.500 brugere og koster ikke meget pr. måned derefter. Jeg bruger det selv på min blog. Deres setup guide er super nem at komme igennem, så det er bare med at komme i gang.

Du kan bruge det til at udsende emails, lave automatiske velkomst e-mails og meget mere!

Popups

Du har nok lagt mærke til min popup her på siden. Popups kan være super irriterende – det kan vi hurtigt blive enige om.

Sørg for at holde din popup ude i siden, og gør den nem at klikke væk. Lad også være med at være for aggressiv, så hold det på et niveau, hvor du ikke selv bliver irriteret, for så bliver dine brugere med garanti irriterede.

Popup til e-mail markedsføring

Til WordPress (som er systemet bag denne blog) findes der mange plugins. Jeg bruger selv Bloom, som er en ganske fin plugin. Til større løsninger synes jeg, at det danske koncept Sleeknote er meget fint, selvom det også er i den dyre ende.

Via. bloom kan du også lave sign-up bokse i bunden af hvert indlæg og meget mere.

E-bøger

Er du fremme i skoene, kan du lave PDF-bøger, hvilket er super populært. Du kan gøre dem tilgængelige  via. popups. Der findes software til dette, eksempelvis Leadpages. Du kan også lave en simpel sign-up side ligesom den, jeg har lavet herunder.

Denne side er lavet via. Instapage
Jeg har netop rundet 2.000 tilmeldte til mit nyhedsbrev.

Tilmeld til nyhedsbrev

Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan du får flere e-mails. I bund og grund handler det om at have noget at tilbyde, og så skal det naturligvis være nemt for brugeren at tilmelde sig nyhedsbrevet.

Desto bedre dit indhold er, og desto mere du kan tilbyde, desto simplere kan din sign-up form være.

Blog blog blog blog

Jeg startede dette indlæg med at understrege, hvor stor betydning Google har for alle webshops og blogs – ja, alle hjemmesider generelt faktisk. Derfor skal du også i gang med at blogge.

Før du går i gang anbefaler jeg, at du læser min store guide omkring content marketing. Der er massere af guldkorn at hente om, hvordan du skal top-tune din blog.

Vi tager et par hurtige tips og tricks, du kan implementere i dag, hvis du er personlig træner.

Hvad skal jeg skrive om?

Jeg har tidligere i dette indlæg været inde på, hvilke video-emner du kan fokusere på.

Der findes et hav af spørgsmål, du, som personlig træner, kan besvare. Det er et område, hvor rigtig mange søger svar på alle mulige spørgsmål.

Analyser via Buzzsumo

Jer, der har fulgt mig i længere tid, ved, hvor meget jeg elsker at analysere. Specielt når det gælder content.

Buzzsumo er et værktøj, der kan analysere, hvordan content performer på andre blogs, og hvor mange delinger indhold får – eksempelvis på Facebook.

Lad os igen tage udgangspunkt i personlig trænere. Der ved jeg, at Bodybuilding.com er en af de større blogs, som har tusindvis af artikler.

Jeg smed Bodybuilding.com ind i Buzzsumo, og tjek, hvad jeg får –
Vupti nogle af de meste delte indlæg.

Buzzsumo eksempel

Hele ideen med at “udspionere” er naturligvis ikke at kopiere andres indhold. Det må man ikke – og det skal man heller ikke. Derimod skal det ses som en inspiration, således man kan få nogle idéer til, hvordan man kan udvikle sin egen blog og selv skabe interessant indhold.

Ligeledes kan disse informationer give dig en idé om, hvordan du skal opbygge dine indlæg, samt hvilke sociale medier du skal fokusere på. Læg mærke til, om der bliver brugt video, tekst eller andet.

Du har med garanti nogle konkurrenter i din branche, ellers findes der store forums, hvor du kan gøre det samme.

Tjek Amazon’s bøger (my secret tip)

Dette tip er ikke så anerkendt i Danmark, men bliver ofte brugt af online marketers i udlandet.

Amazon giver dig muligheden for at se en lille bid af indeholdet i alle bøger, før du køber dem. Det gælder også indholdsfortegnelsen.

Søg efter en bog inden for dit felt, og vælg derefter indholdsfortegnelsen. Der vil du hurtigt kunne finde en lang række områder / emner / overskrifter, som du vil kunne bruge.

Jeg søgte efter Bodybuilding og valgte en af de mest solgte bøger – hvorefter jeg fik disse resultater.

Amazon bøger

Gør dette på 5-10 bøger i dit felt, og du burde have idéer nok til et år. Dermed ikke sagt, at det ikke er hårdt arbejde. Det er altid hårdt arbejde at være en skarp blogger – men det er også det, der gør, at du skaber en solid forretning.

Spørg dine brugere

Når man opnår så stor en følgeskare, som nogle personlige trænere opnår, kan man med fordel stille dem et spørgsmål.

Man kan enten bruge de sociale medier eller bruge systemer, der giver en lille popup på siden, hvor man kan stille spørgsmål til brugerne. Jeg har tidligere haft gode erfaringer med Hotjar, som giver en lille popup, hvor folk nemt kan stille et spørgsmål.

Det kunne også give anledning til et indlæg med “10 hurtigere Q&As” og dermed være med til at skabe indhold, der er nemt for dig at forfatte og samtidig er populært for din målgruppe.

Jeg kunne skrive en længere smøre omkring, hvordan du skal markedsføre dit indhold, men jeg har faktisk lavet en guide dertil – læs den lige her.

Analyse / kend din målgruppe

Næsten alt mit arbejde består af data-analyse. Vi har et motto hos Firtal, der går således:

Without data you’re just another person with an opinion

I bund og grund betyder det, at vi tager 99% af vores beslutninger baseret på data. Et argument er i princippet ingenting værd, medmindre det er bakket op af data.

Vi bruger en lang række systemer – når man arbejder med mange webshops og har folk som Jesper Buch og Christian Stadil i ejerkredsen, er det elementært at have styr på tal og data, da de forlanger dette.

Det er dog ikke helt så nødvendigt at have de fancy systemer, som vi bruger, men du kan alligevel tage din data-analyse til næste niveau – det gør de helt store personlige trænere og bloggere med garanti i USA.

Lad os tage 2 elementer, du skal starte med …

Google analytics

Google analytics er nok det “sted”, hvor jeg bruger allermest tid. Det er et værktøj, der stilles gratis til rådighed af Google.

Du kan analysere alt, når du først har implementeret tracking koden.

Som personlig træner vil jeg analysere

  • Demografi – hvem rammer du med dit indhold?
  • Tid på din side – hvor lang tid bruger folk på siden?
  • Trafikkilder – hvor kommer din trafik fra?
  • Landingsider – hvad er dine mest populære indlæg?

Google analytics er et meget dybdegående tracking software – så lad være med at blive helt opgivende. Det tager virkelig lang tid at blive ‘kvit’ med Google Analytics, men start ud med at finde 4-5 ting, som du gerne vil måle – mere behøver du faktisk ikke til en start.

Cyfe

Cyfe er et form for dashboard, der kan trække data ud fra alle andre medier. Såsom Google Analytics, Facebook, Instagram og mange flere.

Ideen med Cyfe er at have et dashboard, der kun viser de tal, du gerne vil kigge på, i stedet for at blive overvældet af alle de data, der findes i hvert enkelt værktøj.

Sådan ser et Cyfe dashboard ud

Cyfe dashboard

Et dashboard, som du kunne lave til din personlig træner biks:

  • Antal besøgende på siden
  • Real time trafik på siden
  • Trafikkilder
  • Organisk trafik fra Google
  • Tid på siden
  • Antal facebook fans og stigning
  • Antal Instagram fans og stigning
  • Antal e-mails fra Mailchimp
  • Top landingsider

Facebook Insights

Uanset hvilket sociale medie, du bruger, er det virkelig vigtigt, at du får analyseret, hvordan dit indhold performer. Facebook insights er Facebooks eget analyseværktøj, og det kan give dig rigtig mange svar. Jeg har fundet et par eksempler frem, som du kan se herunder.

Hvem er dine “fans?”

Facebook Insights

Super relevant – så du er sikker på, at du har de rigtige fans i forhold til din målgruppe. Tænk, hvis de alle sammen var fra Indien og over 70?!

Hvornår på dagen er de online?

Facebook Insights Målgruppe

Super relevant i forhold til, hvornår du skal poste dine indlæg – og hvornår du ikke skal for den sags skyld. Der er ingen grund til at poste, når der ikke er nogen online – det giver lidt sig selv.

Hvilke posts performer bedst?

Facebook Posts Performance

Super relevant at vide, hvilke type indlæg der performer bedst. Ligeledes er det relevant at vide, hvilke der er værd at kaste penge efter. Som det ses tydeligt på denne side, performer video bedst – så hvorfor ikke lave flere videoer?

Der findes lignende værktøjer til de fleste sociale medier. Som vi snakkede om i afsnittet under sociale medier, så hold dig til få medier – specielt hvis din målgruppe “kun” er Danmark.

Det er også klart at siden jeg først skrev dette indlæg har Instagram vundet mere og mere frem. Derfor har jeg også skrevet en guide til at få flere interaktioner på netop Instagram.

Det handler om at verden altid er omskiftelig. Så hav fokus på de ting du kan gøre, sørg for altid at teste nye ting af og pas på med at være for stolt til at være den første til at gøre noget nyt. Det var sådan vi oprettede en Facebook side til Peter før alle andre.

Konklusion

Som du nok kan fornemme, er der massere af muligheder til, hvordan man kan markedsføre sig som personlig træner. Det kan også være, der er mange flere?

Er du personlig træner, og fik du noget ud af det her indlæg? Vil du gerne komme med flere ideer? Smid din kommentar herunder, og hjælp både mig og andre til at blive klogere.

Tak fordi du læste med!

Kommentarer

  1. Hej Micky. Rigtigt godt indlæg, der nok skal hjælpe en masse personlige trænere. Jeg er i færd med at udvikle et søge-indeks, der yderligere skal hjælpe bl.a. personlige trænere og kostvejledere med at sælge deres produkter.

    Jeg vil gerne tilbyde de første 10 herindefra en gratis profil i et år, når indekset lanceres i næste måned. Resten vil få 50 % rabat frem til den 1. juni 2016 på en profil, hvis de bruger følgende kode: Micky.

    Send mig en mail på kontakt@fitness-guide.dk og oplys koden Micky i mailen, hvis du er interesseret som personlig træner eller kostvejleder.

    Mvh. Casper Lohse, Fitness-guide.dk.

  2. Hej Mickey – og tak for dine indlæg.
    Jeg har et spørgsmål angående at poste samme indhold på flere medier, fx Instagram og Facebook. Personligt syns jeg man skal nuancere de forskellige medier, og de posts mann smider op, for hvorfor sku folk gide at læse den samme post flere steder flere gange ?
    Men jeg har intet der bakker min påstand op om dette, hva tænker du og har du evt. Data der kan tracke dette eller noget i den stil ? ?

    1. Hejsa Marianne.

      Først og fremmst – tak fordi du gider at kommentere, det er altid fedt for mig at læse andres kommentarer.

      Det store problem er vel egentlig: Hvem ser dine posts? Jeg forsøger gerne at poste det samme indhold, men tilpasset de forskellige medier.

      Det vil sige hvis du har Instagram, Facebook og Youtube – kunne det være en video der er tilpasset hvert medie. Jovist det tager tid, men skaber også noget for hvert medie.

      Omvendt rundt kan du sagtens poste noget om formiddagen på Instagram og det samme om aftenen på Facebook, men at poste det samme indhold på samme tid på flere medier ville jeg heller ikke gøre :).

      Giver det mening?
      Jeg har læst en del om netop dette, som jeg lige kan prøve at grave frem igen.

      1. Tak for svar, og jo det giver helt sikkert mening – og er enig.
        Hvis du har yderligere til emnet kunne det være en interressant blogpost en dag 🙂
        har søgt lidt rundt efter emnet, og har kun fundet et par enkelte engelske blogposts indtil videre – men mest bare personlige holdninger.

  3. Goddag Micky

    Jeg er lige startet som personlig træner – hvis man gerne vil hyre dig i nogle timer til at gennemgå ens markedsføringsstrategier, er det så noget du gør noget i? I så fald vil du så ikke kontakte mig – jeg har sendt dig en e-mail.

    Rigtig god dag =)

    Mvh
    Peter Thomsen

  4. Tusind tak for et super godt indlæg. Som personlig træner var det virkelig brugbart at få konkrete tips til, hvordan man kan få godt fat i fitness/sundhedsbranchen via google. Jeg vil helt sikkert prøve at gå i gang med dit tip omkring videoer… Det er nok mere sådan de fleste vil have deres information i dag fremfor (udelukkende) lange tekster.

    Tak for godt indhold!

    Mvh. Niels

  5. Hej Micky,

    Tak for et vandvittigt godt indlæg, der virkelig har hjulpet meget.

    Har fulgt din blog siden den startede og læst næsten alle dine indlæg.
    De har alle en masse guldkorn gemt, der samlet set har gjort en kæmpe forskel for vores forretning.

    Så TAK og fortsæt det gode arbejde!

    Dbh
    Jonas.

  6. Super solid guide, med mange værdifulde råd! Hvis man gerne vil brande sig selv på en effektiv måde, så finder man mange gode tips her! Tusind tak! 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

15 års tips og tricks?

På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 7.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?

Gratis tips og tricks »