Schema Markup
Micky Weis
Micky Weis

15 års erfaring i online marketing. Tidligere CMO i bla. Firtal Web A/S. Blogger om marketing og de ting jeg har oplevet på vejen. Følg med på LinkedIn for daglige opdateringer.

Schema markup er et relativt nyt værktøj inden for SEO og kan gøre en stor forskel for din synlighed på søgemaskinerne.

Helt konkret er der tale om en kode, der strukturerer data på din hjemmeside, og som gør det nemmere for søgemaskinerne at forstå og viderelevere indholdet på din hjemmeside på søgemaskinernes resultatsider.

Hvad er Schema Markup?

Schema markup er en kode, der tilføjes til hjemmesidens HTML, som er konstrueret med afsæt i formatet udviklet af Schema.org, der samarbejder med større søgemaskiner såsom Google, Bing, Yahoo etc.

Implementeringen af skemamarkering finder sted enten manuelt eller via de allerede integrerede værktøjer på din foretrukne CMS-platform, eksempelvis WordPress.

Koden giver søgemaskinerne en dybere forståelse for indholdets kontekst og detaljer, der i sidste ende gør det nemmere for søgemaskinerne at præsentere din hjemmeside korrekt.

Der kan her være tale om detaljer såsom pris, lagerstatus, adresse, anmeldelser, åbningstider og meget andet, afhængig af typen af dit schema markup (mere om dette senere).

Fordele ved schema markup

Når det kommer til schema markup, er der tale om søgemaskinernes adgang til information, der hjælper brugerne med at træffe hurtigere beslutninger, når de bliver præsenteret for en række forskellige søgeresultater.

Jo mere relevant information du kan få med i dit resultat, jo større sandsynlighed er der for, at brugeren klikker sig ind på din hjemmeside.

Dette giver dig og din hjemmeside en forbedret synlighed i søgeresultaterne og i sidste ende muligheden for en forbedret CTR.

Schema markup typer

Som nævnt, kan schema markup være med til at strukturere forskellige former for data, der sidenhen kan præsenteres via søgemaskinerne.

Jeg har herunder kort oplistet typiske former for sider og dertilhørende indhold, der kan kategoriseres og struktureres via skemamarkering (husk dog på at der findes mange flere end blot de nedenstående eksempler):

  • Organisationer og virksomheder: Navn, adresse, sociale medier, åbningstider.
  • Produkt: Pris, lagerstatus, mærke.
  • Anmeldelse: Antal stjerner, kort uddrag.
  • Opskrift: Ingredienser, tilberedningstid, bedømmelse.
  • Begivenhed: Navn, adresse, pris.
  • F&Q: Uddrag af spørgsmål og svar.

Tilpasning af schema markup

For at sikre at schema markup virker for din hjemmeside, når denne bliver vist i søgeresultaterne, findes der efterhånden en række værktøjer, der kan hjælpe med dette.

Rich Results Test fra Google kan bruges i denne sammenhæng til at opnå indsigt i, hvorledes din hjemmeside tager sig ud i SERP ved hjælp implementeringen af skemamarkering, om der skal rettes fejl eller indføres forbedringer.

Derfor er schema markup vigtig for SEO

Schema markup er en strategi, du med fordel kan implementere, når det kommer til SEO.

Da skemamarkering er med til at lade søgemaskinerne forstå dit indhold bedre, jo større chance er der for, at din hjemmeside bliver vist ved relevante søgninger for således at skabe mere trafik.

Schema markup påvirker dog ikke kun din hjemmesides optræden ved relevante søgninger.

Der vil også være tale om et forbedret udseende af din hjemmeside ved brug af uddrag, billeder og andet indhold, der unægtelig vil generere flere klik.

Hvilke SEO værktøjer er værd at bruge tid på? Læs mit bud her.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

15 års tips og tricks?

På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 8.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?

Gratis tips og tricks »