---
title: "Shopify - lær historien bag e-commerce platforme bedre at…"
description: "Shopify er i løbet af de sidste årtier blevet blandt de største e-handelsplatforme. Lær historien bag platformen at kende her."
url: "https://www.mickyweis.com/shopify/"
source: "https://www.mickyweis.com/shopify/"
published: "2023-12-10T12:31:30+00:00"
---
![liveshopping blogpost](https://www.mickyweis.com/wp-content/uploads/2023/04/liveshopping-blogpost-2000x1100.png)

I dag skal det handle om den største e-handelsplatform, nemlig Shopify.

I mine øjne har Shopify haft en spændende historie i sine mere end **17 år** som international e-commerce platform med en enorm vigtig mission, der har gjort det muligt for ufatteligt mange webshopejere at drive deres forretning med alle de nødvendige værktøjer.

Lad os dykke lidt ned i historien bag Shopify og se på, hvilken udvikling der har dannet grobund for den massive vækst, platformen de seneste årtier har nyt godt af.

Spring til afsnit

[Toggle](#)

## Vi skruer tiden tilbage til 2006

Shopify havde sin spæde start tilbage i **2006** i Ottawa, Canada, hvor missionen var at skabe en navigerbar open-source handelsplatform for webshops.

Skaberne bag e-handelsplatformen, Tobias Lütke, Daniel Weinand og Scott Lake stod selv i en situation, hvor deres webshop for snowboard-udstyr havde brug for en overhaling.

På daværende tidspunkt fandtes der ikke brugbare e-handels løsninger, der lod webshopejere få den fulde kontrol over deres webshop, så med en baggrund i programmering blev det snowboard-entusiasternes opgave at programmere en platform, de selv ønskede at tage i brug.

[**Interesseret i at lære flere e-commerce platforme at kende? Læs mere i mit indlæg her.**](https://www.mickyweis.com/hvilken-ecommerce-platform-skal-jeg-vaelge/)

## Applikationer til webshops

Platformen voksede hurtigt og i **2009** udviklede Shopify et programmeringsinterface kaldet API, der havde til formål at lade brugere programmere brugbare applikationer til Shopify, der sidenhen kunne sælges som komplementære apps fra deres egen webshop.

I dag finder man en række applikationer, der er klar til at tage i brug, såvel som skabeloner for webshopejere, der ønsker at programmere specifikke funktioner for deres shop.

Iblandt applikationerne finder man alt fra marketingaktiviteter til temaer og specifikke opsætningsfunktioner for webshoppen.

## Større tilgængelighed

I **2010** blev Shopify endelig tilgængeligt på Apples App Store efter stor efterspørgsel fra brugerne.

Målet var nemlig at gøre e-commerce platformen så let tilgængelig som mulig, således at webshopsejere altid ville kunne følge med i deres webshops fremgang.

I **2013** gik Shopify skridtet videre og indførte deres eget betalingssystem til stor begejstring for mange webshopejere, der nu kunne samle endnu flere e-handelsløsninger på ét og samme sted.

I **2017** blev Shopify officielt integreret med Amazon, og således kunne Shopify butiksejere altså begynde at sælge deres produkter via Amazon.

## Shopify i dag

Skruer vi tiden frem til i dag, er der sket en imponerende vækst for e-commerce platformen.

I dag anvender over **1,7 millioner** virksomheder i mere end **175 lande** Shopify, og der er tydeligvis sket en hel del siden deres start i 2006.

[**Vil du vide mere om hvordan du kan starte din egen webshop? Så læs med i mit indlæg her.**](https://www.mickyweis.com/starte-din-egen-webshop/)

I **2021** lancerede e-commerce platformen ydermere muligheden for webshopejere at inkorporere [Augmented Reality](https://www.shopify.com/ar) via platformen.

Augmented Reality eller [AR](https://www.mickyweis.com/hvad-betyder-ar-augmented-reality/) har for mange webshops vist sig at være en unik mulighed for at fremvise produkter på og gøre dem håndgribelige for kunderne.

*Forestil dig at sætte dit mobilkamera op foran din stue og få muligheden for at visualisere dit drømmemøbel, inden du køber det.*

For mig vidner dette tiltag om, at Shopify gør sit for at følge med tidens tendenser og forblive blandt de største internationale e-handelsplatforme.

***Har du nogen erfaring med Shopify? Lad mig endelig høre nærmere i kommentarsporet herunder!***

![Micky Weis](data:image/svg+xml,%3Csvg%20xmlns='http://www.w3.org/2000/svg'%20viewBox='0%200%2072%2072'%3E%3C/svg%3E)

### Micky Weis

Freelance ekstern CMO · 17 år i digital marketing · København

Micky Weis er en af Danmarks mest erfarne digitale marketingeksperter med næsten 17 års erfaring. Han arbejder som fractional CMO og specialiserer sig i SEO, organisk vækst, AI i marketing, affiliate og kommerciel strategi. Han har arbejdet med brands som Hummel, Matas, Tattoodo og Firtal, og driver i dag sin egen praksis, Weisio, fra København.

[LinkedIn](https://www.linkedin.com/in/mickyweis/) [Skriv til mig](https://www.mickyweis.com/kontaktmig/)

## Har du en kommentar?

Kommentarfeltet kræver login lige nu. Har du et spørgsmål til det her, er du velkommen til at sende det — så svarer jeg direkte.

[Skriv til mig](https://www.mickyweis.com/kontaktmig/) [Log ind](https://www.mickyweis.com/wp-login.php?redirect_to=https%3A%2F%2Fwww.mickyweis.com%2Fshopify%2F%23kommentarer)

## Læs også

[![Attribution i en AI-æra: Hvorfor traditionelle marketingmålinger ikke længere er nok](data:image/svg+xml,%3Csvg%20xmlns='http://www.w3.org/2000/svg'%20viewBox='0%200%20758%20429'%3E%3C/svg%3E)](https://www.mickyweis.com/attribution-ai/)

Marketing generelt

## [Attribution i en AI-æra: Hvorfor traditionelle marketingmålinger ikke længere er nok](https://www.mickyweis.com/attribution-ai/)

Attribution har i mange år været en af de vigtigste discipliner indenfor digital marketing og har været relativt ligetil. En…

22\. juni 2026 · 12 min

[![Har Instagrams algoritme ændret sig i 2026?](data:image/svg+xml,%3Csvg%20xmlns='http://www.w3.org/2000/svg'%20viewBox='0%200%20758%20429'%3E%3C/svg%3E)](https://www.mickyweis.com/instagram-algoritme-2026/)

Instagram Annoncering

## [Har Instagrams algoritme ændret sig i 2026?](https://www.mickyweis.com/instagram-algoritme-2026/)

Hvis du arbejder med Instagram til dagligt, har du sikkert på et tidspunkt stillet dig selv spørgsmålet: Har Instagrams algoritme…

10\. juni 2026 · 12 min

[![Hvad er TEMU? Og kan man bruge det i Danmark?](data:image/svg+xml,%3Csvg%20xmlns='http://www.w3.org/2000/svg'%20viewBox='0%200%20758%20429'%3E%3C/svg%3E)](https://www.mickyweis.com/hvad-er-temu/)

E-commerce

## [Hvad er TEMU? Og kan man bruge det i Danmark?](https://www.mickyweis.com/hvad-er-temu/)

Hvis du har fulgt lidt med på de sociale medier eller måske set årets superbowl finale, er du med garanti…

27\. marts 2026 · 12 min

Svarer typisk inden for 24 timer

## Skal jeg kigge på jeres?

Skriv hvad I sidder med. Så får I et ærligt svar — også hvis svaret er at I ikke har brug for mig.

- ✓ **Ingen pitch**Du får et svar, ikke et salgsmøde.
- ✓ **Ingen binding**Måned til måned, hvis vi går videre.
- ✓ **Direkte til mig**Ingen kontochef imellem.

[Følg med på LinkedIn](https://www.linkedin.com/in/mickyweis/)