google analytics 4

Dette indlæg har jeg valgt at dedikere til endnu en anmeldelse af et værktøj, jeg flittigt bruger i min markedsføring. Det skal i dag handle om popup værktøjet Sleeknote, der har en række funktioner, jeg mener er særligt brugbare i flere forskellige henseender.

Dette værktøj er blandt de mest simple og overskuelige popup værktøjer, jeg har stiftet bekendtskab med, der gør det nemt at tage i brug og endda anvende konkret i performance analyse.

Hvilke andre værktøjer er uundværlige i markedsføringen? Læs mit bud her.

Tiltalende popup vinduer

Vi kender vist alle sammen til den lidt irriterende oplevelse at klikke ind på en hjemmeside og i samme sekund blive præsenteret for en popup, vi knap når at læse, før vi har klikket den væk igen.

Denne form for popups gør ingen gavn for nogen, og det er i denne forbindelse, at Sleeknote i mine øjne fungerer som et frisk pust indenfor popups.

Her er der nemlig tale om små vinduer og reminders, der er tiltalende og som er nemme at gå til for brugeren. Disse vinduer kan indstilles til at blive vist på konkrete tidspunkter, der oprigtigt er til gavn for de besøgende.

Dette gælder uanset om vedkommende er ny eller eksisterende kunde, og kan eksempelvis fungere som en guide til en specifik landingsside eller som et forslag til at blive en del af virksomhedens mailingliste.

Læs mere om fordelen ved email marketing i min ultimative guide her.

Der vil her være mulighed for at indstille tidspunkterne for, hvornår vinduerne skal præsenteres, som eksempelvis kunne være:

  • Når brugeren er scrollet igennem en specifik del af siden.
  • Hvis den besøgende er ved at klikke sig ud af hjemmesiden igen.
  • Hvis der bliver lagt et produkt i kurven.

Det er med andre ord utroligt nemt for virksomheden selv at vælge, hvilke target muligheder der giver bedst mening på hjemmesiden, og således altså bestemme, hvilke popups der skal vises hvornår og for hvilken type kunde.

Vær kreativ med designs eller vælg mellem de mange skabeloner

En vigtig faktor for mig i valget af popup værktøjer har været designet af de pågældende vinduer. Jeg ved selv, hvor meget det betyder for mig at blive præsenteret for et tiltalende popup vindue, når jeg klikker mig ind på en hjemmeside, og jeg ønsker naturligvis det samme for min egen markedsføring.

Er man kreativ, kan man snildt selv komme i gang med at designe vinduerne, som brugerne vil blive mødt af, men man kan også gøre brug af de mange stilrene skabeloner, der allerede er tilgængelige på Sleeknote.

Ved hjælp af disse skabeloner har jeg personligt sparet en hel del tid, som jeg således har kunnet udnytte på andre områder af markedsføringen.

Dertil synes jeg, at det er ideelt, at popups fra Sleeknote også fungerer til mobilbrug og kan designes og tilpasses de formater, der er relevante for den enkelte virksomhed og hjemmeside.

Formålet med popups

Popup vinduer kan som nævnt anvendes til mange forskellige formål, og herunder har jeg listet et par stykker, som Sleeknote kan være behjælpelig med:

  • E-mail markedsføring – nyhedsbrev, rabatkoder eller konkurrencer.
  • Specifikke eller sæsonbestemte salgskampagner.
  • Guides og anbefalinger til andre landingssider på hjemmesiden.
  • Feedback fra brugeren efter gennemført køb.

Disse popups fungerer i mine øjne perfekt til nye kunder, eksisterende kunder samt brugere, der blot har tilmeldt sig email listen eller har haft et produkt i kurven.

Jeg er dertil ret begejstret for det store udvalg af integrationer Sleeknote har, der gør det nemt at sætte op til eksempelvis dit foretrukne e-mail program som eksempelvis Mailchimp, dit CMS system som Shopify såvel som Google Tag Manager, Google Analytics.

Konkret data at arbejde med

En ting jeg også er blevet begejstret for, ved at benytte Sleeknote, er deres enormt brugbare analyseværktøj, der præsenterer mig for relevante performance data inden for givne tidsperioder.

Med denne information er det nemt for den enkelte virksomhed selv at finjustere markedsføringen og endda udføre splittesting for at se, hvilke popups der fungerer bedst for bestemte målgrupper.

Jeg har alt i alt kun rosende ord at beskrive Sleeknote med og kan anbefale det til andre, der leder efter et overskueligt popup værktøj.

Har du mod på at teste popups af for din virksomhed?

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

15 års tips og tricks?

På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 7.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?

Gratis tips og tricks »