Affiliate marketing er blevet et meget populært buzzword i den digitale ordbog.
Grunden til mange starter indenfor affiliate er deres ønske om at have en form for passiv indtjening ved siden af deres regulære erhverv.
(Pas på du ikke bliver forblændet af ønsket om ekstra indtjening, det kræver stadig hårdt arbejde)
Det er klart at det er alles drøm at kunne have en passiv indtjening ved siden af sit arbejde, og evt. holde lidt ekstra fri og sippe Pina Coladas på en strand i Thailand.
Det er også sådan affiliate marketing har fået stor tilslutning, men det er dog ikke så nemt som det har været.
Grunden hertil er at virksomhederne er blevet bedre til at styre deres egne markedsføringskanaler så de er ikke så afhængige af affiliate som de har været tidligere.
Derudover er der kommet enorm konkurrence blandt marketingfolk der beskæftiger sig med området.
På den må det oftest fungerer er således:
- Man kører sin afregning / affiliate kommission igennem et 3 parts selskab – i Danmark er Partner-ads meget brugt.
- Man kører sin afregning igennem eget udviklet system og styrer selv – ofte en dyr løsning.
- Man har en direkte aftale med firmaet som er baseret på tillid – ofte en svær løsning
I takt med at influencer marketing også er vokset eksplosivt de seneste år er affiliate marketing indenfor den gren også vokset ret meget.
Eksempelvis kan en influencer der laver “swipe up” til produkter på en webshop de samarbejder med, have indsat deres link fra et affiliate system som sikrer at de får deres kommission hvis deres følgere foretager et køb på den pågældende webshop.
Der kommer dog flere og flere krav af virksomhedernes side til dem de samarbejder med på affiliate delen.
Ofte er der regler såsom:
-
- Annoncering er ikke tilladt, så det ikke overlapper virksomhedens egen annoncering
- Du må ikke benytte dig af e-mail marketing
- Cookie tid er sat ned så man ikke får så meget salg over en længere periode (læs om attribution)
Der kan være meget mere specifikke krav og oftest skal man også godkendes af virksomheden.
Desto større virksomhederne er desto større krav kan de have til dem der gerne vil drive affiliate for dem.
Men hvis du eksempelvis har en hjemmeside der ligger nr. 1 hvidvin, fordi du har skrevet en blog om emnet, så kan du med fordel sende folk ind på en webshop der sælger vin.
På den måde slipper du selv for at have varelager og du får dermed en kommission.
Konkurrencen er som sagt blevet hårdere, men det er stadig muligt at bruge denne strategi i flere nichemarkeder hvor man kan have en hjemmeside der ligger nr. 1 og dermed videresende trafikken til en side hvor brugeren kan foretage et køb.
Affiliate marketing for webshops
Som webshopejer (annoncør) kan du tilmelde dig et affiliate netværk (eksempelvis Partner-Ads eller AdTraction). Her har du mulighed for at tilbyde affiliate marketers (publishers) at få en procentdel af de salg, som de skaber.
Affiliate marketers (publishers) er typisk ejere af blogs/hjemmesider (medier), hvor de har mulighed for at eksponere dine produkter. Deres interesse er at skabe så mange salg for dig som overhovedet muligt, da det er måden hvorpå de tjener penge.
Hvordan fungerer affiliate marketing for webshops?:
- Du driver til dagligt en webshop, hvor du sælger kontorstole.
- Du tilmelder dig et affiliate netværk som annoncør (eksempelvis Partner-Ads).
- Du vælger at tilbyde 10% per salg, der bliver skabt.
- En publisher ser interesse i din kampagne. Vedkommende vælger at eksponere dine kontorstole for sin målgruppe. Det kunne eksempelvis være, at vedkommende driver en blog målrettet erhvervsdrivende, hvor der dagligt er en masse besøgende, som er dine potentielle kunder.
- Så snart publisheren skaber et salg, vil vedkommende optjene 10% af ordresummen.
Det er en smart løsning for dig som annoncør (webshop), da du kun betaler, når der skabes salg.
Kan man tjene penge på affiliate marketing som publisher?
Det korte svar er ja, det kan man godt. Der findes sågar en del danske publishers, som omsætter for flere hundrede tusinde kroner månedligt på affiliate marketing. Det er et helt forretningsområde for sig indenfor det digitale spektrum.
Der er mange forskellige måder, hvorpå man som publisher kan tjene penge på via affiliate marketing. Disse vil ikke blive gennemgået her, men jeg vil forsøge at se, om jeg på et tidspunkt får tid til at udarbejde et længere skriv over på min blog om online marketing.
15 års tips og tricks?
På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 8.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?
Kommentarer