I en tid, hvor personalisering og præcision i markedsføring er altafgørende, er lokationsbaserede teknologier som geotargeting og geofencing efterhånden blevet vigtige redskaber for digital markedsføring.
Mange forveksler dog de to redskaber, og det er ikke så mærkeligt.
De lyder ens, og er begge bygget på geografisk placering. Men der er væsentlige forskelle, og de kan, brugt rigtigt, understøtte forskellige dele af din digitale strategi.
Lad os tage et nærmere kig på, hvad geotargeting og geofencing egentlig indebærer, og hvornår det giver mening at bruge det ene frem for det andet.
Hvad er geotargeting?
Geotargeting handler om at tilpasse dit indhold eller dine annoncer baseret på brugerens placering.
Her arbejder man typisk med IP-adresser, GPS-data eller data fra mobile netværk for at finde ud af, hvor brugeren befinder sig, og på baggrund af dette tilbyde mere relevant indhold.
Det kan være alt fra tilbud i en bestemt by til sprogvalg og lokal tilpasning af en hjemmeside, alt sammen med formålet om at gøre indholdet mere relevant og dermed øge chancen for konvertering.
Eksempler på geotargeting:
- En webshop viser fragtmuligheder og leveringstider, der gælder for netop det område, du befinder dig i.
- En restaurantkæde kører Meta-annoncer kun for brugere, der er inden for en radius af 20 km fra en af deres filialer.
- Et internationalt brand viser hjemmesiden på dansk og med danske priser, når brugeren klikker sig ind på denne fra Danmark.
Hvad er geofencing?
Hvor geotargeting er passiv i sin tilgang, så er geofencing mere aktiv.
Med geofencing menes der, at der her oprettes en virtuel “indhegning” omkring et fysisk område – og når en bruger bevæger sig ind i eller ud af dette område, udløses der en bestemt handling.
Det kan være en push-besked, en notifikation, et tilbud eller noget helt fjerde.
Eksempler på geofencing:
- Du går forbi en butik og får en push-besked: “Kom ind og få en gratis kop kaffe – i dag kun mellem 14-16!”
- En app registrerer, at du har forladt et træningscenter og sender dig en besked med dagens træningsstatistik.
- En festival bruger geofencing til at sende praktisk info til alle deltagere, så snart de ankommer til pladsen.
Geofencing kræver som regel i denne forbindelse, at brugeren har en app installeret og har givet adgang til lokationstjenester.
Hvad er forskellen – og hvornår bruger man hvad?
Selvom både geotargeting og geofencing handler om geografisk placering, er der alligevel nogle forskelle, man med fordel kan skrive sig bag øret.
Geotargeting:
- Bruges til annoncering og tilpasning af indhold.
- Foregår ofte via IP-adresse eller browserdata.
- Brugeren behøver ikke at være i bevægelse.
- Typisk brugt i kampagner, webdesign og Google Ads.
Hvornår giver geotargeting mening?
Geotargeting er oplagt til digitale kampagner, hvor målet er at øge relevansen og konverteringsraten.
Det kan være alt fra annoncering til personaliserede landingssider og e-mails.
Du kan bruge geotargeting til at sikre, at dine Google Ads ikke spilder budgettet på klik fra brugere uden for dit geografiske marked.
Geofencing:
- Bruges til trigger-baserede beskeder eller handlinger.
- Kræver adgang til enhedens GPS.
- Brugeren skal aktivt bevæge sig ind i et defineret område.
- Typisk brugt i apps, events og lokalbutikker.
Hvornår giver det mening at bruge geofencing?
Geofencing er ideel, hvis du har en fysisk lokation, hvor du ønsker at skabe engagement, drive trafik eller give tilbud.
Det er en oplagt teknologi til eksempelvis detailbutikker, events, fitnesscentre og restauranter.
Har du en loyalitets-app, kan du bruge geofencing til at aktivere dine brugere i det øjeblik, de er tæt på dig, og dermed mindske afstanden fra notifikation til handling.
Geofencing og geotargeting i kombination?
Det kan give rigtig god mening at anvende geofencing og geotargeting i en kombination for på den måde at øge relevansen af ens kampagner og aktivere brugerne på farten.
Forestil dig at en større kæde eksempelvis bruger geotargeting til at målrette annoncer for alle deres butikker i landet alt imens, når en bruger nærmer sig en fysisk butik, aktiveres der en geofence, der udløser en push-besked med et unikt tilbud.
Datasikkerhed ved brug af geotargeting og geofencing
Lokationsbaseret markedsføring er i konstant udvikling, og både geofencing og geotargeting har deres berettigelse, hver især og i samspil.
Det er dog afgørende at tænke datasikkerhed og GDPR ind fra start.
Begge teknologier er baseret på, at man indsamler og anvender brugernes lokationsdata.
For eksempelvis geofencing bør du være opmærksom på, at brugeren giver aktivt samtykke til, at en app må tilgå deres placering.
Derudover er det essentielt at være tydelig om, hvorfor der indsamles lokationsdata, hvordan det bruges, og hvordan det opbevares.
Vil du ramme dine kunder med præcision og relevans, uanset om de sidder derhjemme eller går forbi din butik, så vil det være oplagt at se nærmere på, hvordan du kan implementere geotargeting og geofencing i din strategi.
15 års tips og tricks?
På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 8.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?
Kommentarer