Arbejder du med online markedsføring, vil du uundgåeligt støde på begrebet “ROAS”. Men hvad betyder det egentligt?

ROAS er som så mange andre udtryk i online marketing branchen en forkortelse.

ROAS står for:

R – Return
O – On
A – Ad
S – Spend

Altså return on ad spend.

ROAS fortæller altså noget om, hvor mange penge du har fået igen for de penge, du har brugt på annoncer.

Sådan beregner du ROAS

Man arbejder meget med ROAS, når man arbejder med betalt annoncering som Google Ads og Facebook Annoncer.

ROAS beregnes ud fra, hvor mange penge du har brugt – og hvor meget du har tjent.

Lad os lave et lille eksempel på dette.

  • Har du annonceret for 10.000 kroner og fået 125.000 kroner tilbage i omsætning, har du en ROAS på:
  • Omsætning / ad spend = ROAS | 125000 kr /10.000 kr = 12,5

Hvad er forskellen på ROAS og ROI?

Det er nemt at bytte om på ROAS og ROI (Return On Investment).

Forskellen er dog ret klart defineret. ROAS er udelukkende et udtryk for, hvor mange penge du har fået tilbage på dine annoncekroner, hvor ROI tager hele investeringen med.

Med det mener jeg, at du tager omkostninger som mandetimer, design af annoncer og eventuelle ekstra udgifter med i udregningen. ROI’en vil derfor altid være lavere end ROAS.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

15 års tips og tricks?

På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 7.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?

Gratis tips og tricks »