Hvad er Looker Studio?
Micky Weis
Micky Weis

15 års erfaring i online marketing. Tidligere CMO i bla. Firtal Web A/S. Blogger om marketing og de ting jeg har oplevet på vejen. Følg med på LinkedIn for daglige opdateringer.

Det tidligere Data Studio fra Google har skiftet navn til Looker Studio og har i denne forbindelse, ifølge Google selv, oplevet forbedringer i design, brugervenlighed og analysemuligheder.

I dette indlæg skal vi dykke ned i, hvad Looker Studio er for en størrelse, samt hvad dette værktøj helt konkret kan bidrage med i markedsføringen.

Ganske kort, så er Looker Studio en integration af Google Analytics og er således et integreret program, der er skabt til at visualisere de data, som Analytics bidrager med.

Google Universal Analytics skifter til Google Analytics 4

Læs mere om skæringsdatoen her.
Looker Studio kan samle data fra flere forskellige Google datakilder, herunder Analytics, Search Console og Sheets men også fra eksempelvis Facebook annoncer.

Værktøjet vil i denne forbindelse kunne opstille diagrammer og tabeller for dig, der visualiserer dine data, fra de enkelte datakilder såvel som i forbindelse med hinanden, for at du kan benytte dem strategisk til den videre markedsføring.

Disse data kan eksempelvis inkludere trafikken på dit website, organiske søgninger samt de besøgendes shopping adfærd ud fra parametre, du selv opstiller. De visuelle data vil være til at interagere med, og du kan således undersøge specifikke data nærmere ved at klikke ind på tabellerne og diagrammerne.

Læs mere om hvordan du anvender Google Analytics til webanalyse her.

Dertil kan du benytte dig af de maskinlæringsmodeller, som Looker Studio er bygget op omkring, for at få insight i en mere avanceret og forudsigende analyse. Du kan med andre ord få prognoser for dine fremtidige data ud fra den information Looker allerede har til rådighed.

Looker Studio er slutteligt skabt til at forbedre samarbejdet, og når du således har udvalgt de data, du ønsker, skal indgå i den endelige rapport, er det nemt at dele rapporten med andre i din virksomhed.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

15 års tips og tricks?

På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 8.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?

Gratis tips og tricks »