Tier-2 links og linkbuilding er begreber, som er blevet mere og mere relevante inden for SEO-verdenen. Men hvad går det egentligt ud på? Og er det noget, du selv burde arbejde videre med i 2026?
Det prøver jeg at gøre dig lidt klogere på i denne artikel.
Tier-hvad-for-noget?
Tier er et udtryk for, hvilket lag linket ligger i. Et normalt backlink er tier-1. Et link ind til den side, der så linker videre til din hjemmeside, er tier-2. Simpelt forklaret handler det om at bygge links til dine links.
Men hvorfor overhovedet lave det?
Det gør du for at styrke dine indgående links ved selv at give dem links. Når en side, der linker til dig, selv får flere og bedre backlinks, øges dens autoritet. Den øgede autoritet flyder videre til dit site gennem det eksisterende link.
Det betyder også, at du kan tage lidt flere “chancer” i din linkbuilding ved eksempelvis at linke fra PBN’er (private blog network) til dine backlinks. Så hvis Google skulle give en straf, blev det til en anden side end din egen hjemmeside.
Det er dog ikke en anbefaling til at overdrive med denne strategi, men blot forklare hvad strategien går ud på.
Grundtanken ved Tier-2 linkbuilding
Når vi taler om linkbuilding, bliver det til tider lidt “black hat” (mod Googles retningslinjer), hvis du bruger dine egne blog-netværk. Men essensen af tier-2 linkbuilding er at gøre din backlink-profil stærkere ved at styrke dine backlinks (frem for bare at få flere backlinks).
Det er en god måde at booste din SEO, hvis du føler, at du er løbet tør for muligheder for at skaffe flere backlinks til din hjemmeside.
Hvornår giver tier-2 linkbuilding mening?
Tier-2 linkbuilding er ikke relevant for alle. Det kræver, at du allerede har en solid tier-1 backlink-profil på plads. Hvis du kun har fem backlinks til din hjemmeside, giver det mere mening at fokusere på at skaffe flere direkte links først.
Strategien bliver interessant, når du har opbygget et solidt fundament af kvalitetslinks, men oplever, at nogle af dem kommer fra relativt nye eller svage domæner. Her kan tier-2 links løfte autoriteten på disse sider og dermed indirekte styrke værdien af linket til dig.
Et konkret eksempel: Du har fået et gæsteindlæg publiceret på en ny dansk marketing-blog. Bloggen har godt indhold, men mangler selv autoritet. Ved at bygge tier-2 links til netop det gæsteindlæg hjælper du bloggen med at ranke bedre, og du får samtidig mere “link juice” videreført til din egen side.
Sådan kommer du i gang med tier-2 linkbuilding
Start med at identificere dine vigtigste tier-1 backlinks. Brug et værktøj som Ahrefs, Semrush eller Moz til at se, hvilke sider der linker til dig, og vurdér deres domæneautoritet.
Vælg de links, der kommer fra sider med potentiale, men som mangler styrke. Det kan være gæsteindlæg, omtaler i mindre medier eller branchesites.
Byg derefter links til disse sider ved hjælp af sociale signaler, web 2.0 properties, relevante blogkommentarer eller endda yderligere gæsteindlæg, der linker til den pågældende side.
Husk at holde kvaliteten høj. Google er i 2026 endnu bedre til at identificere manipulative linkmønstre, så fokusér på relevans og naturlighed fremfor volumen.
Risici og faldgruber ved tier-2 strategi
Selvom tier-2 linkbuilding kan være effektivt, er der risici. Hvis du bruger aggressive metoder som automatiserede linkbyggere eller tydeligt spammy PBN’er, kan det skade de sider, du linker til, og indirekte påvirke din egen profil negativt.
Googles algoritmer er blevet markant bedre til at forstå linkrelationers kvalitet. I 2026 ser vi, at sites med naturlige linkprofiler klarer sig bedre end dem, der forsøger at manipulere systemet med kunstige strukturer.
Min anbefaling er at bruge tier-2 linkbuilding som et supplement til en ellers sund SEO-strategi, ikke som en genvej til hurtige resultater.
Hej Micky!
Tak for en fin forklaring. Har godt hørt om tier 2, og troede egentligt at det bare var backlinks ned i lagene i stedet for til forsiden.
Iøvrigt fandt jeg dig ved: hvad er tier 2.
Nikolaj