Noget, jeg altid prædiker, når jeg kommer ud og skal hjælpe marketingafdelinger, er, at de skal have styr på deres data. Og det er jo altid noget nemmere sagt end gjort.
Men en af måderne, man kan gøre sådan en opgave langt nemmere på, er ved at opsætte dashboards, hvor man viser de vigtigste data samlet ét sted.
… men hvad er et dashboard lige?
Et dashboard giver dig et overblik
Et dashboard kan bruges til mange ting, men det er typisk et overblik, hvor du får præsenteret en masse vigtig data. Det kan være omsætningstal, kundetilfredshed eller andre KPI’er, der er vigtige at have styr på.
Dataen kan vises i form af grafer, tal og tabeller, og dashboardet kan ofte være interaktivt, sådan at du både kan have flere dashboards og dykke ned i specifikke data, når du har brug for det.
Hvis du render rundt på kontoret hos store marketingafdelinger, vil du ofte se forskellige skærme, hvor et dashboard bliver vist. Det er ikke kun for syns skyld. Det er, fordi det virker, når man vil holde øje med udviklingen uden at skulle grave sig gennem fem forskellige systemer.
Dashboardets formål er at give dig et hurtigt overblik, sådan at du hele tiden har fingeren på pulsen.
Hvad skal et dashboard indeholde?
Når du skal opsætte et dashboard for jeres marketing, er det vigtigt, at det faktisk hjælper dig med at skabe overblik og ikke bare er der for direktørens, min eller kundernes skyld. Det skal hjælpe jer i hverdagen.
Så inden du begynder at opsætte et dashboard, skal du gøre dig klart:
- Hvad er formålet med mit dashboard?
- Hvilken data skal jeg have styr på?
- Hvor mange dashboards skal jeg have, så hvert dashboard får sin egen kategori som produktion, marketing, salg eller ledelse?
Jo mere præcis du er her, jo bedre bliver resultatet. Det værste, du kan gøre, er at bygge et dashboard, hvor der er alt for meget data og alt for lidt retning. Så ender det bare som en flot skærm med støj.
Et godt KPI dashboard viser ikke alt. Det viser det vigtigste. Det skal være tydeligt, hvad du kigger på, hvorfor du kigger på det, og hvad du skal gøre, hvis tallene bevæger sig i den forkerte retning.
Når du har styr på ovenstående, kan du begynde arbejdet med at opsætte dine dashboards.
Hvilket software skal jeg bruge?
Der er uendeligt mange muligheder, når det kommer til dashboard software. Google har i dag Looker Studio, som mange stadig kalder Google Data Studio. Det er et fint sted at starte, især hvis du allerede arbejder meget i Googles univers.
Jeg bruger personligt DashThis, medmindre det skal være rigtig avanceret. Så bruger jeg ofte Google Sheets kombineret med Looker Studio og andre systemer, der er nemme at koble sammen, men som kan give mere dybdegående data. Grunden til, at jeg er vild med DashThis, er, at det er supernemt at opsætte for mig selv, og det er hamrende nemt, når jeg vil rapportere til mine kunder.
Her kan man både lave sine egne dashboards, men der er også en lang række templates, som jeg klart kan anbefale, at man starter med.
Hvis du arbejder i en større organisation eller har meget data fra flere systemer, kan et Power BI dashboard også være en stærk løsning. Power BI giver dig ofte mere fleksibilitet, mere datamodellering og bedre muligheder for at samle komplekse datakilder ét sted. Det kræver typisk også lidt mere opsætning, men til gengæld kan du bygge noget, der er langt mere robust.
Hvis du i forvejen arbejder meget med webanalyse, giver det også mening at have styr på Google Analytics og webanalyse, fordi mange dashboards i sidste ende kun er så gode som den data, du fodrer dem med.
Og alt det her er jo meget fint. Overblik, rapporter til kunder og jeg ved ikke hvad. Men hvordan hjælper det vores virksomhed, Micky?
Hvorfor dashboards kan gavne jeres resultater
Ved konstant at have et overblik over mine marketinginitiativer ser jeg straks, hvis der er noget, jeg skal rette op på. Hvis nogle kampagner performer dårligt, hvis en kanal pludselig falder, eller hvis noget andet stikker ud, så opdager jeg det hurtigere.
Et godt dashboard samler data fra flere forskellige kilder som Google, Meta, CRM, webshop, e mail og hjemmesiden og gør, at jeg, og du, kan planlægge marketinginitiativer langt bedre.
Det giver også noget andet, som mange undervurderer. Det skaber ro. Når tallene er samlet ét sted, slipper du for at diskutere, hvor data kommer fra, og kan i stedet bruge energien på, hvad I skal gøre ved dem.
Et stærkt dashboard gør det også lettere at skelne mellem aktivitet og effekt. Mange marketingteams har travlt, men er ikke altid knivskarpe på, hvad der rent faktisk flytter forretningen. Her er et KPI dashboard virkelig stærkt, fordi det tvinger dig til at vælge de vigtigste målepunkter.
Hvis du for eksempel arbejder med leads, kan dit dashboard vise:
- Pris pr. lead
- Antal leads
- Lead kvalitet
- Konverteringsrate
- Omsætning pr. kanal
Hvis du arbejder med e commerce, vil du typisk hellere have fokus på omsætning, ROAS, dækningsbidrag, antal ordrer, nye kunder, returneringsgrad og performance pr. kanal.
Pointen er den samme. Dashboardet skal ikke være smart. Det skal være brugbart.
Jeg ser tit virksomheder lave den klassiske fejl, at de fylder alt ind i ét dashboard. Alt for mange widgets. Alt for mange grafer. Alt for mange ting, der måske er interessante, men ikke er vigtige. Det gør det kun sværere at handle hurtigt.
Derfor er mit råd næsten altid det samme. Lav hellere flere simple dashboards end ét kæmpe dashboard. Ét til ledelsen. Ét til marketing. Ét til salg. Ét til det operative team. Så får hver afdeling det overblik, de faktisk har brug for.
Hvis du samtidig arbejder seriøst med målstyring, giver det også mening at have styr på forskellen mellem KPI’er og almindelige metrics. Jeg har tidligere skrevet mere om det i mit indlæg om KPI’er.
Et andet vigtigt punkt er datakvalitet. Et dashboard er aldrig bedre end den data, det bygger på. Hvis dine events er sat forkert op, dine kampagner ikke er navngivet ens, eller dine datakilder ikke spiller sammen, så får du et flot overblik over noget, du ikke kan stole på. Og det er farligere end slet ikke at have et dashboard.
Derfor bør du altid stille dig selv spørgsmålet: Stoler jeg nok på min data til, at jeg tør træffe beslutninger ud fra den?
Kan du ikke svare ja til det, så skal du starte dér.
Hvis du er i tvivl om, hvilke systemer der er værd at kigge på, har jeg også samlet flere markedsføringsværktøjer, som kan gøre arbejdet med data, analyse og rapportering nemmere.
Så arbejder I ikke med dashboards endnu, så kan jeg klart anbefale det. Og skal I have hjælp til at sætte det op, så send mig en besked. Det er noget af det første på min tjekliste, når jeg skal hjælpe virksomheder med deres marketing.
Hvornår giver et KPI dashboard ekstra meget mening?
Et KPI dashboard giver især mening, når flere mennesker skal kigge på de samme tal og forstå dem hurtigt. Det gælder typisk marketingteams, ledelse, bureauer og salgsafdelinger, som alle har brug for det samme overblik, men ikke nødvendigvis samme detaljegrad.
Det er også her, et godt dashboard kan spare dig for rigtig mange møder. Når alle kan se udviklingen tydeligt, bliver dialogen bedre. I bruger mindre tid på at lede efter tallene og mere tid på at diskutere, hvad tallene betyder.
Det er en kæmpe fordel, hvis du arbejder med performance marketing, fordi små ændringer hurtigt kan koste penge. Et skarpt dashboard kan gøre, at du opdager problemer tidligere og skalerer det, der virker, hurtigere.
Hvis du vil koble det endnu tættere på forretningen, giver det også mening at tænke i marketing attribution, så du bedre kan forstå, hvilke indsatser der faktisk driver resultaterne.
Power BI dashboard eller noget mere simpelt?
Det spørgsmål kommer tit. Og det korte svar er, at det afhænger af jeres setup.
Hvis du er en mindre virksomhed eller marketingafdeling, kan det være rigeligt med et simpelt dashboard i DashThis eller Looker Studio. Det vigtigste er ikke, at systemet er tungt. Det vigtigste er, at det bliver brugt.
Hvis du derimod sidder med mange datakilder, flere afdelinger, behov for modellering, budgetdata, forecast og interne tal, som skal samles ét sted, så kan et Power BI dashboard være et rigtig stærkt valg.
Power BI er især godt, når du vil bygge noget mere forretningskritisk og mindre rapportpræget. Noget, hvor data ikke bare skal vises, men også forbindes på tværs, renses og bruges strategisk.
Så vælg ikke system ud fra, hvad der lyder smart. Vælg det ud fra, hvad jeres virksomhed faktisk har brug for.
Hvis du mangler det mere overordnede perspektiv på online markedsføring, er dashboards i mine øjne bare en naturlig forlængelse af det arbejde. Du kan ikke styre det ordentligt, hvis du ikke kan se det ordentligt.
Ofte stillede spørgsmål om dashboard
Hvad er et dashboard?
Et dashboard er et samlet overblik over dine vigtigste data. Det gør det lettere at følge udviklingen i marketing, salg eller drift uden at åbne en masse forskellige systemer. Tanken er ikke bare at vise tal. Tanken er at gøre data nemme at forstå og bruge i praksis.
Hvad er formålet med et dashboard?
Formålet er at give dig et hurtigt og brugbart overblik. Et godt dashboard hjælper dig med at opdage problemer, se mønstre og tage bedre beslutninger. Det skal gøre hverdagen lettere og ikke mere kompleks. Derfor skal det bygges med et klart formål fra starten.
Hvad skal et godt dashboard indeholde?
Et godt dashboard skal kun indeholde de vigtigste tal. Det skal være tydeligt, hvad du måler på, hvorfor det er vigtigt, og hvad du skal reagere på. Hvis der er for meget data, mister dashboardet sin værdi. Simpelt og skarpt slår næsten altid stort og rodet.
Hvad er forskellen på et dashboard og en rapport?
Et dashboard er typisk lavet til hurtigt overblik og løbende opfølgning. En rapport er ofte mere dybdegående og bruges til analyse eller afrapportering over en bestemt periode. Dashboardet hjælper dig med at holde fingeren på pulsen. Rapporten hjælper dig med at forstå udviklingen mere grundigt.
Hvad er et KPI dashboard?
Et KPI dashboard er et dashboard, der fokuserer på de vigtigste mål for din virksomhed eller afdeling. Det kan være omsætning, leads, konverteringsrate, pris pr. kunde eller noget helt femte. Det vigtigste er, at KPI’erne er valgt med omtanke. Ellers måler du bare på alt muligt uden retning.
Hvor mange KPI’er bør man have i et dashboard?
Som regel færre, end folk tror. Hvis du måler på for mange ting, bliver det svært at se, hvad der faktisk betyder noget. De fleste dashboards bliver bedre af at fokusere på de mest afgørende tal. Hellere 5 stærke KPI’er end 25 tal, som ingen rigtig bruger.
Hvilket dashboard software skal man vælge?
Det afhænger af jeres behov, datakilder og interne ressourcer. Looker Studio er fint for mange, DashThis er nemt og hurtigt, og Power BI er stærkt, hvis du har brug for mere avanceret datamodellering. Det vigtigste er ikke navnet på værktøjet. Det vigtigste er, om det passer til jeres hverdag.
Hvornår giver et Power BI dashboard mening?
Et Power BI dashboard giver især mening, når du arbejder med mange datakilder og har brug for at samle alt ét sted. Det er også stærkt, hvis du vil kombinere marketingdata med økonomi, lager, CRM eller salgsdata. Det kræver typisk lidt mere opsætning. Til gengæld kan det være ekstremt stærkt, når det først spiller.
Er Looker Studio nok til de fleste virksomheder?
For mange virksomheder, ja. Looker Studio er et fint sted at starte, hvis du vil bygge visuelle dashboards uden at gøre det unødigt tungt. Det fungerer især godt i et setup med Google Ads, GA4, Search Console og andre Google kilder. Begrænsningen kommer typisk, når databehovet bliver mere komplekst.
Hvordan bygger man et dashboard, der faktisk bliver brugt?
Du bygger det med udgangspunkt i brugeren og ikke i systemet. Start med at finde ud af, hvilke beslutninger dashboardet skal understøtte. Vælg derefter kun de data, der hjælper med netop det. Hvis dashboardet ikke gør folk klogere eller hurtigere, bliver det ikke brugt ret længe.
Hvilke fejl ser man ofte i dashboards?
Den største fejl er som regel, at der er alt for meget data. Den næste fejl er, at ingen rigtig ved, hvad tallene skal bruges til. Mange dashboards er pæne, men upraktiske. De bedste dashboards er ofte de mest simple, fordi de gør det nemt at handle på tallene.
Hvor ofte skal et dashboard opdateres?
Det afhænger af, hvad du bruger det til. Nogle dashboards bør opdateres dagligt, mens andre fint kan opdateres ugentligt eller månedligt. Hvis du arbejder med kampagner og performance, giver hyppigere opdatering ofte mening. Hvis du arbejder strategisk, kan lidt længere intervaller være helt fint.
Hvem bør eje et dashboard i virksomheden?
Der bør altid være én tydelig ejer. Det kan være marketingchefen, analytikeren eller den person, der har ansvaret for datakvaliteten. Hvis alle ejer dashboardet lidt, ender det ofte med, at ingen ejer det rigtigt. Og så bliver det hverken vedligeholdt eller brugt ordentligt.
Kan et dashboard forbedre resultaterne?
Ja, men kun hvis det fører til bedre beslutninger. Et dashboard i sig selv skaber ikke vækst. Det gør det lettere at opdage problemer, prioritere rigtigt og reagere hurtigere. Det er den effekt, der gør, at dashboards kan have stor værdi i praksis.
Hvilke datakilder kan man typisk samle i et dashboard?
Du kan typisk samle data fra Google Ads, GA4, Search Console, Meta, e mail systemer, CRM, webshop og økonomisystemer. Det afhænger selvfølgelig af værktøjet. Men jo bedre du får koblet dine kilder sammen, jo bedre bliver dit overblik. Det er netop derfor dashboards kan være så stærke.
Hvad er forskellen på metrics og KPI’er?
Metrics er alle de tal, du kan måle på. KPI’er er de tal, der faktisk betyder noget i forhold til jeres mål. Det er en vigtig forskel. For hvis du måler på alt, bliver det svært at se, hvad der driver forretningen fremad.
Hvordan ved man, om et dashboard virker?
Du ved det, når folk bruger det aktivt og træffer beslutninger ud fra det. Hvis dashboardet bare hænger på en skærm og ingen reagerer på tallene, så virker det ikke godt nok. Et godt dashboard bliver en del af hverdagen. Ikke bare en flot visualisering, man glemmer.
Kan små virksomheder også bruge dashboards?
Helt klart. Faktisk kan små virksomheder ofte få ekstra meget værdi ud af dashboards, fordi ressourcerne er færre og behovet for overblik er større. Du behøver ikke et kæmpe setup for at komme i gang. Et simpelt dashboard med de rigtige tal kan være mere end nok.
Skal man have flere dashboards eller ét samlet?
Som udgangspunkt giver det ofte mere mening at have flere dashboards med hver deres formål. Ét til ledelsen, ét til marketing og måske ét til salg eller drift. Så får hver gruppe det overblik, de har brug for. Ét stort dashboard med alt samlet bliver tit mere forvirrende end hjælpsomt.
Hvordan kommer man bedst i gang med et dashboard?
Start med at definere formålet. Hvad vil du gerne kunne se hurtigt, og hvilke beslutninger skal dashboardet hjælpe med. Vælg derefter få, men vigtige KPI’er og byg simpelt fra begyndelsen. Det er meget bedre at starte med et brugbart dashboard og udvide senere end at drukne i kompleksitet fra dag ét.
16 års tips og tricks?
På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 9.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?
Gratis tips og tricks »
Kommentarer