Måske er du stødt på begrebet sitemap før og har undret dig over, hvad det mon betyder. Jeg har i hvert fald fået en del henvendelser og spørgsmål vedrørende hvad et sitemap er, samt hvad det kan bruges til, og i dette indlæg dykker vi ned i dette værktøj én gang for alle.
Et sitemap er ganske enkelt et kort over din hjemmeside, der kan fortælle, hvilke sider og hvilken type indhold den er bygget op af. Et sitemap kan med denne information således lade Google vide, hvad din hjemmeside består af, samt hvorledes søgemaskinen kan finde frem til din sides indhold og gøre dette synligt i søgeresultaterne. Det er et af de mest grundlæggende tekniske SEO elementer, som enhver hjemmesideejer bør kende til.
Sitemap – kort fortalt
Med et sitemap kan du med andre ord informere Google om, hvilke sider på din hjemmeside den skal crawle og indeksere. Du vil også kunne informere om opdateringer på dine sider, således at søgemaskinen ved, at siden skal crawles og indekseres på ny. Alt dette kan gøres via Google Search Console, som er et uundværligt værktøj for alle der arbejder med søgemaskineoptimering.
Når man snakker om, at sider skal indekseres, så mener man med andre ord, at siden skal registreres på Google, således at din hjemmeside vil blive en del af søgemaskinens søgeresultater. For at din hjemmeside kan blive indekseret, skal den først crawles. Her vil en såkaldt Googlebot scanne din hjemmeside for information og herefter organisere og indeksere din sides indhold og inkorporere dette i Googles database. Dette er en fundamental del af hvordan SEO fungerer i praksis.
Sitemaps kan booste din SEO indsats og hjælpe dig med at få bedre synlighed i søgeresultaterne. Bliv klogere på SEO i mit lynkursus her.
Kan jeg være sikker på, at min hjemmeside bliver indekseret?
Nej, ved at benytte et sitemap skal man være opmærksom på, at det ikke er sikkert, at alle ens sider bliver indekseret. Google foretager nemlig en selektiv indeksering, og det er dermed kun relevante sider, der bliver en del af søgeresultaterne. Dette er en vigtig pointe som mange overser.
Blandt de sider der typisk bliver indekseret, vil være sider, der er opdaterede, har originalt indhold og som er linket både internt og eksternt. Google prioriterer simpelthen indhold der virker værdifuldt og troværdigt.
Du kan til enhver tid tjekke op på, hvilke sider der er blevet indekseret ved at taste følgende ind i Googles søgefunktion: site:navnpådinhjemmeside.dk/com. Herefter vil du blive præsenteret for, hvilke sider der er blevet en del af Googles database. Dette vil du dog også kunne finde ud af ved at benytte dig af Google Search Console, så snart du har uploaded dit sitemap hertil. Har du problemer med indeksering, kan det også hjælpe at kigge på din tekniske SEO generelt.
Læs mere om, hvordan linkbuilding kan hjælpe din hjemmeside med at rangere højere i søgeresultaterne her. Intern linking er også afgørende, og du kan læse mere om hvordan du arbejder med interne links for at styrke din sides struktur.
Hvem kan have gavn af et sitemap?
Et sitemap er oftest anvendt af større hjemmesider, eksempelvis med mange produkter, mediefiler og underkategorier. Har man dermed en mindre hjemmeside med færre sider, der internt linker til hinanden, vil Google i de fleste tilfælde selv kunne finde frem til disse sider, og der vil således ikke nødvendigvis være behov for at oprette et sitemap. Det gør dog omvendt heller ingen skade at gøre det, og jeg vil altid anbefale det uanset hjemmesidens størrelse.
- Hvis din hjemmeside har en betydelig størrelse (eksempelvis som e-handelsportal) eller anvender større mediefiler såsom videoer og billeder.
- Hvis dine sider ikke linker internt til hinanden eller ikke er forbundet med eksterne links.
- Hvis din hjemmeside er relativt ny eller jævnligt bliver opdateret (eksempelvis som et nyhedssite).
For webshops og e-handel kan et sitemap være helt afgørende for at sikre, at alle produktsider bliver fundet. Læs mere om SEO for webshops og hvordan du optimerer din online butik.
Hvordan laver man et sitemap?
Flere CMS systemer, som eksempelvis WordPress, har indbyggede sitemap funktioner og kan også via installation af plugin (eksempelvis Yoast) automatisk generere et sitemap for din hjemmeside. Det kræver altså ikke nogen teknisk kunnen at få sat op.
Læs mere om, hvilke CMS systemer du kan vælge til din hjemmeside her. Valget af CMS kan have betydning for, hvor nemt det er at arbejde med sitemaps og andre tekniske SEO elementer.
Bruger du Shopify til din webshop, genereres dit sitemap automatisk og ligger typisk på dindomæne.dk/sitemap.xml. Det samme gælder for mange andre moderne platforme som Wix og Squarespace. Har du en statisk hjemmeside uden CMS, kan du bruge gratis online værktøjer som XML Sitemaps Generator til at oprette dit sitemap manuelt.
Sådan uploader du dit sitemap til Google Search Console
Når du har genereret dit sitemap, skal det uploades til Google Search Console for at få fuld effekt. Processen er heldigvis ret simpel, og her er en trin for trin guide:
- Log ind på Google Search Console med din Google konto.
- Vælg den property (hjemmeside) du vil tilføje sitemap til.
- Klik på “Sitemaps” i menuen til venstre under “Indeksering”.
- Indtast URL’en til dit sitemap i feltet (typisk sitemap.xml eller sitemap_index.xml).
- Klik på “Send” og vent på at Google bekræfter modtagelsen.
Efter indsendelsen kan du følge med i, hvor mange sider der er blevet opdaget og indekseret. Det kan tage alt fra få timer til flere uger, før Google har crawlet alle sider, afhængigt af din hjemmesides størrelse og autoritet.
Et sitemap, der viser indholdet af din hjemmeside, skal efterfølgende uploades til Google Search Console, for at siderne på din hjemmeside kan blive crawled af Googlebot. Herfra kan du holde overblik over, hvor mange af dine sider, der er blevet indekseret, og underrette Google om ændringer, således at dine sider kan crawles på ny. Dette er en proces du bør tjekke op på jævnligt for at sikre, at alt fungerer som det skal.
Såfremt der er specifikke sider på din hjemmeside, som du ikke ønsker skal indekseres, kan man ved hjælp af en såkaldt “robots meta tag” fortælle søgemaskinen, hvilke sider der skal indekseres, samt hvilke der ikke skal. Dette kan være relevant for sider som tak for din ordre sider, login sider eller andre sider der ikke giver værdi i søgeresultaterne.
“Robots meta tag” bør dog ikke ses som en erstatning for en robots.txt reference, der kun kan fortælle Google, hvilke sider der ikke skal crawles. En robots.txt reference kan altså ikke på samme måde afholde en side fra at blive en del af søgeresultaterne!
Når du har styr på dit sitemap og den tekniske SEO, kan du begynde at fokusere på andre vigtige elementer som søgemaskineoptimering af dit indhold og optimering af meta descriptions. Det er helheden der gør forskellen i dine placeringer.
Typiske fejl med sitemaps
Selvom sitemaps er relativt simple at opsætte, ser jeg ofte de samme fejl gå igen. Her er de mest almindelige problemer du bør undgå:
Inkludering af sider med noindex: Dit sitemap bør kun indeholde sider, du faktisk ønsker indekseret. Hvis du inkluderer sider med et noindex tag, sender du modstridende signaler til Google. Det skaber forvirring og kan påvirke hvordan søgemaskinen opfatter resten af dit indhold.
Døde links i dit sitemap: Sider der returnerer 404 fejl bør fjernes fra dit sitemap med det samme. Et sitemap fyldt med døde links signalerer dårlig vedligeholdelse og kan påvirke Googles crawl budget på din side negativt.
Forældet sitemap: Hvis dit sitemap ikke opdateres automatisk, kan nye sider blive overset i lang tid. Sørg for at dit CMS eller plugin håndterer opdateringer, så nyt indhold hurtigt bliver en del af sitemappet.
For mange URL’er i ét sitemap: Google anbefaler maksimalt 50.000 URL’er per sitemap fil og en maksimal filstørrelse på 50 MB. Har du en større hjemmeside, bør du opdele dit sitemap i flere filer og bruge et sitemap index.
Manglende sitemap reference i robots.txt: Det er god praksis at inkludere en reference til dit sitemap i din robots.txt fil. Dette hjælper søgemaskiner med at finde dit sitemap, selv hvis de ikke kender den præcise placering.
Vil du holde styr på din hjemmesides performance og hurtigt opdage fejl som disse, kan et dashboard værktøj som DashThis hjælpe dig med at samle alle dine vigtigste SEO metrics ét sted.
FAQ om sitemap
Hvad er forskellen på et XML sitemap og et HTML sitemap?
Et XML sitemap er primært beregnet til søgemaskiner og indeholder en struktureret liste over alle sider på din hjemmeside i et format som Google kan læse. Et HTML sitemap er derimod beregnet til mennesker og viser en overskuelig oversigt over sidens struktur, som brugere kan navigere i. De fleste hjemmesider har behov for et XML sitemap, mens HTML sitemaps er mere sjældne i dag. XML sitemappet er det, du uploader til Google Search Console for at hjælpe med indeksering.
Hvor ofte skal jeg opdatere mit sitemap?
Dit sitemap bør opdateres automatisk, hver gang du tilføjer nyt indhold eller ændrer eksisterende sider. De fleste moderne CMS systemer som WordPress med plugins som Yoast håndterer dette automatisk. Du behøver altså ikke manuelt at opdatere dit sitemap, medmindre du har en statisk hjemmeside uden CMS. Det vigtige er at sikre, at automatiseringen fungerer korrekt, så nye sider altid bliver inkluderet.
Kan et sitemap forbedre min Google placering?
Et sitemap i sig selv giver ikke direkte bedre placeringer i søgeresultaterne. Det hjælper derimod Google med at finde og forstå dit indhold hurtigere og mere effektivt. Dette kan indirekte forbedre din synlighed, fordi dine sider bliver indekseret hurtigere. For at forbedre dine placeringer skal du kombinere dit sitemap med god søgemaskineoptimering, kvalitetsindhold og en solid linkprofil.
Hvor finder jeg mit sitemap?
Dit sitemap ligger typisk på dindomæne.dk/sitemap.xml eller dindomæne.dk/sitemap_index.xml. Bruger du WordPress med Yoast, finder du det ofte på dindomæne.dk/sitemap_index.xml. Du kan også tjekke din robots.txt fil, da mange CMS systemer automatisk inkluderer en reference til sitemappets placering der. Hvis du stadig ikke kan finde det, kan det være, at dit CMS ikke har genereret et endnu, og du skal aktivere funktionen manuelt.
Skal jeg have et sitemap til en helt ny hjemmeside?
Ja, absolut. For nye hjemmesider er et sitemap faktisk ekstra vigtigt. Nye sider har typisk færre backlinks, hvilket betyder at Google har sværere ved at opdage dem naturligt. Ved at indsende et sitemap til Google Search Console giver du søgemaskinen en direkte vej til dit indhold fra dag ét. Det kan accelerere indekseringsprocessen betydeligt og hjælpe din nye hjemmeside med at blive synlig hurtigere.
Hvad gør jeg hvis Google ikke indekserer mine sider?
Hvis dine sider ikke bliver indekseret trods et korrekt sitemap, er der flere ting du kan undersøge. Tjek først om siderne har et noindex tag eller er blokeret i robots.txt. Dernæst bør du kigge på indholdet. Har siderne tilstrækkelig værdi og originalitet? Thin content eller duplikeret indhold bliver ofte ignoreret af Google. Du kan også bruge URL inspektionsværktøjet i Google Search Console til at anmode om indeksering af specifikke sider. Endelig kan det hjælpe at styrke den interne linking til de sider, der ikke bliver indekseret.
Kommentarer