Med den hastige udvikling af teknologien er det nok ikke så mærkeligt, at vi i dag kan begynde at snakke om en fremtidig implementering af AGI, der ellers kun har været en del af science-fiction universet, og dermed noget vi kun hidtil har kunnet forestille os.
AGI, der står for Artificial General Intelligence, er udviklingen af det mere almindelige AI, som vi kender, og som allerede nu er en blevet en del af vores hverdag.
Se eksempelvis bare hvordan ChatGPT har taget verdenen med storm og har videreført dens maskinlæringsteknikker til andre spændende tiltag som eksempelvis Microsoft Copilot.
Men hvad er AI mere præcist, og hvad man kan forvente af AGI? Jeg vil i dette indlæg stille skarpt på de forskelligheder, der adskiller de to fænomener.
Læs mere om, hvilke AI værktøjer jeg mener, du bør kende til!
AI – Artificial intelligence
AI er forkortelsen for ”Artificial intelligence”, og er en maskindrevet intelligens, der er baseret på algoritmer og matematiske programmer, der er programmeret til at simulere den menneskelige tænkning ved hjælp af statistisk maskinlæring.
Denne type AI klassificeres også som ”blød AI”, da den kræver en specifik definering og afgrænsning af opgaver, før den kan give sig i kast med at løse dem.
Denne form for AI bruges til alt fra sprogmodeller, billedgenkendelse samt -generering og generelt automatiseringen af en lang række af processer i forskellige erhverv.
Kan ChatGPT være en potentiel gamechanger i markedsføringen? Få mit bud i indlægget her.
AGI – Artificial General Intelligence
AGI er forkortelsen for ”Artificial General Intelligence” og bliver også betegnet som ”dyb” eller ”stærk AI”.
Det er meningen med denne form for kunstig intelligens, at den skal kunne besidde menneskelige kognitive egenskaber. Det vil altså sige, at den skal kunne tænke selv og på baggrund af dette træffe selvstændige beslutninger.
AGI kan dog stadig bedst betegnes som en drøm for fremtiden, hvor denne kunstige form for intelligens vil ende med at have flere dybereliggende lag end det AI, vi kender i dag.
Man kan helt overordnet sige, at AI skal fungere som en simulation af den menneskelige tænkning, hvor målet med AGI er, at det skal kunne udvikle en form for bevidsthed, der svarer til menneskets.
Det er generelt set målet med kunstig intelligens, at det i fremtiden skal kunne træffe beslutninger uden menneskelig indgriben. Der bliver dermed udviklet på AGI fra dag til dag, og det er således et spørgsmål om tid, hvornår vi får lov til at se det første eksempel på denne form for kunstig intelligens.
15 års tips og tricks?
På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 8.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?
Kommentarer