Google Trends
Micky Weis
Micky Weis

15 års erfaring i online marketing. Tidligere CMO i bla. Firtal Web A/S. Blogger om marketing og de ting jeg har oplevet på vejen. Følg med på LinkedIn for daglige opdateringer.

Hvad er Google Trends, og hvordan fungerer det?

Google Trends er et gratis tool fra Google, der tager udgangspunkt i data omkring brugernes søgeadfærd for at kategorisere og overskueliggøre den for virksomheder, der ønsker at opnå indsigt i brugernes adfærd på søgeplatformen.

Med andre ord er værktøjet med til at fremvise søgetendenser og kan på baggrund af dette hjælpe med at overskueliggøre søgemønstre, populære keywords, geografiske forskelle og meget andet, der i sidste ende vil hjælpe dig med at skabe bedre kampagner og nå din målgruppe med de rette strategier.

De vigtigste fordele ved at bruge Google Trends i din strategi

Med et overskueligt overblik over målgruppens søgeadfærd og interesser giver det automatisk en række fordele, der vil være værdifulde for en mere målrettet markedsføring, tilpasning af annoncer, indhold samt forberedelse til fremtidige trends.

Herunder har jeg kort oplistet de vigtigste fordele ved at anvende Google Trends:

  • Identificer aktuelle søgetendenser.
  • Konkurrent- og målgruppeanalyse.
  • Indblik i sæsonbestemte efterspørgsler.
  • Måling af egne kampagner og SEO-indsatser.

Google Trends vs. andre søgeanalyseværktøjer

Der findes efterhånden en lang række forskellige søgeanalyseværktøjer, der hver især kan noget forskelligt, og som i virkeligheden komplementerer hinanden og Google Trends godt.

Herunder har jeg kort sammenlignet nogle overordnede aspekter ved Google Trends, Ahrefs og SEMrush, som er blandt de mest populære søgeanalyseværktøjer, jeg også selv har haft fornøjelsen af at anvende.

Google Trends vs andre søgeanalyseværktøjer

Trin-for-trin-guide til at finde populære søgeord

  1. Log ind på Google Trends med din Google konto.
  2. Begynd at taste de søgeord, du er interesseret i at opnå data omkring.
  3. Her kan du indstille tidsrammen og specificere din søgning efter geografisk område.
  4. Du kan med fordel sammenligne flere søgeord og se, hvilken der performer bedst samt tage et kig på relaterede søgeord.
  5. Tjek hvor populær søgeordet er lige nu for din foretrukne tidsramme.

Du kan med fordel kombinere Google Trends værktøjet med andre SEO-værktøjer såsom Keyword Planner, Semrush eller Ahrefs for at opnå en dybere forståelse for konkurrence niveauet for de enkelte søgeord.

Sådan identificerer du sæsonbestemte søgemønstre med Google Trends

Mange søgeord kan være sæsonbestemte, og det kan være enormt værdifuldt at dykke ned i, hvordan sæsonerne præger søgetendenserne inden for din branche.

For at identificere disse tendenser bør du indstille en længere tidsramme (minimum et par år) for at opnå indsigt i, hvorledes søgeordet performer i løbet af årene, og om der er tilbagevendende sæsonbetonede mønstre.

Her kan det igen være gavnligt at tage et kig på, hvilke relaterede søgeord der knytter sig til sæsonen, samt hvilke geografiske forskelle der eventuelt kan være.

For ydersæsonerne kan det være en god ide at tage et kig på, hvilke søgeord der performer bedst her for at sikre dig en fordelagtig placering selv uden for din branches relevante sæsoner.

Trends fra det seneste år

Hvert år samler Google de mest fremtrædende søgetrends og koger dem ned til et samlet overblik på globalt plan såvel som for de enkelte lande, hvor søgemaskinen har tilgængelige data fra.

En af de mere overraskende trends fra det forgangne år må nok være ”Olympic Chocolate Muffin”, der i den grad demonstrerer de sociale mediers virale power.

Søgeordet refererer til den norske svømmer Henrik Christiansen, der deltog ved de olympiske lege i Paris.

Foruden hans svømmepræstationer fik han sig nemlig også en helt særskilt karriere på de sociale medier, hvor han egenhændigt gjorde olympiade-kantinens chokolade muffins til et internet fænomen.

Derudover så man i 2024 også mange flere multimodale søgninger til oversættelse, identifikationen af tøj, møbler og meget andet.

Med Googles billedsøgning såvel som Google Lens er det gjort væsentligt nemmere at lede efter specifikke ting fundet på nettet såvel som i virkeligheden og endda blive præsenteret for direkte links, såfremt det er et item, der kan købes.

Hvordan Google Trends kan booste dit SEO-arbejde

Google Trends kan aktivt være med til at sætte skub i dit SEO-arbejde med værdifuld indsigt i, hvilke søgeordstendenser der rører på sig lige nu og her.

Med en viden om søgeadfærden inden for din branche kan du tilpasse dine SEO-strategier til at ramme mere præcist, hvad din målgruppe leder efter og således skabe anledning til mere trafik.

Du undgår på denne måde at bruge krudt på søgeord, der alligevel ikke har den store interesse og således fokusere dine ressourcer på de tendenser, der måtte være inden for de geografiske områder, der er relevante for din virksomhed.

Da Google Trends konstant leverer data omkring de mest populære søgeord, er der rig mulighed for at tilpasse dine strategier til tidens tendenser.

Fremtiden for søgeadfærdsanalyse med Google Trends

Når det kommer til fremtiden for søgeadfærdsanalyse, kommer vi ikke udenom, at fremtiden i mange forskellige henseender kommer til at byde på inkorporeringen af AI.

Det samme vil uden tvivl gøre sig gældende for Google Trends, hvor vi formegentlig kommer til at se flere eksempler på forudsigelser af trends og søgeadfærdsmønstre på baggrund af avanceret machine learning.

Dertil kommer vi nok også til at se mere til de forskellige søgemetoder på Google som eksempelvis stemmesøgning, Google Lens etc., samt hvorledes disse metoder er med til at påvirke søgeadfærden.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

15 års tips og tricks?

På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 8.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?

Gratis tips og tricks »