Hvad betyder Meta Advantage?

meta advantage

Du har måske allerede på nuværende tidspunkt hørt om Metas nye annonceadministrator kaldet Meta Advantage+, der efter sigende skulle effektivisere og optimere tiden brugt på annoncer på tværs af Metas apps.

Advantage+ kan i sin relancering fra det tidligere Automated Shopping Ads prale af at være bygget op omkring en ny algoritme med anvendelse af AI og machine learning. Denne nye algoritme er til for at automatisere annonceringsprocessen for dig, der arbejder med annoncering på Facebook og Instagram.

Automatiseringen kommer ifølge Meta med en masse fordele, som vi i dette indlæg skal dykke ned. Derudover skal vi også undersøge, hvilke potentielle faldgruber der kunne være med denne automatiserede annonceringsproces.

Vil du gerne i gang med at annoncere på Facebook? Læs min ultimative guide til Facebook annoncering her.

Hvad kan denne relancering tilbyde?

Først og fremmest bør vi få på plads, hvad Advantage+ helt konkret kan. Ifølge Meta kan man i udarbejdelsen af sine annoncer nu nøjes med at specificere sine forretningsmål, tidshorisont, budget samt hvilke input ens annoncer skal bestå af; dvs. billeder, tekststykker, videoklip etc.

Med dette materiale vil Advantage+ automatisk kunne generere og præsentere dig for forskellige annonceopsætninger, der vil være til stede på Instagram og Facebook. Med annonceopsætningerne vil Meta tage udgangspunkt i sin AI maskinlærings algoritme, der vil automatisere processen i at finde de mest relevante placeringer, målgrupper og geografiske lokationer.

I den automatiserede opsætning af annoncer, er det vigtigt, at man har givet Advantage+ input, der kan passe sammen på kryds og tværs af platformenes annoncer. En del af automatiseringsprocessen består nemlig af at skabe annoncer, der rammer målgrupperne og deres interesser.

Er der dermed en højere konverteringsrate for annoncer, der er videobaserede på Instagram, mens det på Facebook er tekstbaserede annoncer, der genererer klik, så vil Advantage+ værktøjet løbende justere annonceopsætningen for at effektivisere processen.

For nogle kan denne automatiserede proces være en ulempe, da det fratager friheden til at bestemme udseendet og opsætningen af annoncerne. Hvilke andre ulemper og fordele, du bør være opmærksom på, har jeg oplistet herunder.

Interesseret i at lære mere om annoncering på tværs af Metas programmer? Læs mere om mit kursus i Facebook og Instagram markedsføring her.

Fordele ved Meta Advantage+

En kombination af kreative input og Metas forbedrede selektion af målgrupper baseret på maskinlæring kan potentielt være med til at gøre annonceringen mere effektiv og nå ud til de rigtige målgrupper for at højne konverteringsraten.

Ifølge Meta skulle Advantage+ løsningen være tidsbesparende for annonceringsprocessen, hvilket efterlader mere tid til de mere strategiske aspekter af social media marketing.

Faldgruber ved Meta Advantage+

På baggrund af den automatiserede proces, har man ikke selv den fulde kontrol over, hvilke målgrupper ens annoncer når ud til og ej heller den geografiske targeting, der med Advantage+ kun kan rumme ét land ad gangen.

Brand sikkerhed kan også være en faldgrube med Advantage+, da du ikke selv kan bestemme placeringen for dine annoncer.

Advantage+ er bygget op omkring købsoptimering og dermed skabt til konverteringskampagner – har du derfor andre mål med din annoncering, bør det overvejes om dette annonceværktøj er den rette løsning for dig.

Brug for hjælp til jeres Facebook annoncering? Læs mere om min proces her.

Er Advantage+ det rette annonceværktøj for dig?

I mine øjne kan man med god samvittighed teste Advantage+ af og se, om det giver mening for ens virksomhed. Har man ikke nogen specifikke krav til placering eller brand sikkerhed, eller måske bare ønsker en mere automatiseret proces, så kan Advantage+ give rigtig god mening at teste af.

Worst case scenario er, at den automatiserede proces, Meta kan tilbyde, ikke fungerer for din kampagnemodel, og at du vender tilbage til din tidligere annonceringsproces. Med andre ord kan Advantage+ altså blot være en del af din eksperimentering med markedsføringen for at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke gør!

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

15 års tips og tricks?

På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 7.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?

Gratis tips og tricks »