Lokal SEO er en strategi, alle virksomheder med fysisk tilstedeværelse bør arbejde med i 2026. Webshops er undtagelsen, men har du en butik, et kontor eller en servicevirksomhed, er lokal SEO afgørende for din synlighed.
Lokal SEO er en specialiseret gren inden for SEO, hvor målet er at ramme geografisk specifikke søgninger. Det handler om at blive fundet, når potentielle kunder søger efter din type virksomhed i en bestemt by, bydel eller region.
Et konkret eksempel: Driver du en bedemandsforretning i Aalborg, vil du gerne dukke op når nogen søger “Bedemand i Aalborg” eller blot “bedemand” mens de befinder sig i Aalborg.
Derfor bør du arbejde med lokal SEO i 2026
Formålet med lokal SEO er at dukke op på lokationssøgninger, hvor brugeren aktivt leder efter noget i nærheden. Ifølge Google ender 76% af alle lokale mobilsøgninger med et butiksbesøg inden for 24 timer.
Har du en bedemandsforretning, er det brede søgeord “bedemand” mindre værdifuldt end det lokale søgeord. En bruger der søger “bedemand i Aalborg” har en langt højere købsintention end en der søger generelt. Derfor er det mere værdifuldt for dig at dukke op på lokale søgninger, selvom “bedemand” har en højere samlet søgevolumen.
Google Maps og den lokale søgepakke
En stor del af lokal SEO handler om at dukke op i Google Maps og den såkaldte Local Pack. Det er de tre virksomheder Google viser øverst i søgeresultaterne med kort, adresse og anmeldelser.
Du kan se et eksempel på dette nedenfor. Disse resultater fylder markant i søgeresultaterne, og chancen for at din forretning bliver kontaktet stiger dramatisk når du ligger i top 3.
I 2026 har Google udvidet AI Overviews til også at inkludere lokale anbefalinger. Det betyder at din Google Business profil nu kan blive citeret direkte i Googles AI genererede svar på lokale søgninger.
Samspillet mellem Google Business Profile og organisk SEO
Der er et vigtigt sammenspil mellem Google My Business (nu kaldet Google Business Profile) og din organiske SEO synlighed. En veloptimeret profil sender positive signaler til Google om din virksomheds relevans og troværdighed.
De vigtigste faktorer for lokal SEO rangering i 2026 inkluderer: nærhed til brugeren, relevans af din virksomhedskategori, antallet og kvaliteten af anmeldelser samt konsistens i dine NAP oplysninger (Navn, Adresse, Telefonnummer) på tværs af internettet.
Sådan kommer du i gang med lokal SEO
Start med at oprette eller verificere din Google Business Profile. Udfyld alle felter fuldstændigt, vælg de mest præcise kategorier og upload billeder af høj kvalitet. Bed aktivt dine tilfredse kunder om anmeldelser og svar på alle anmeldelser du modtager.
Sørg derefter for at dit website har lokalt relevant indhold. Opret dedikerede landingssider for hver by eller område du servicerer, og inkluder din adresse og kontaktoplysninger tydeligt på alle sider.
Kommentarer