Der stilles i dag langt flere krav til designet af hjemmesider end nogensinde før.
En hjemmeside skal i dag være strømlinet og være nem at gå til, uanset om man er på sin computer, sin mobil eller sin tablet.
For at sikre den samme oplevelse, uanset hvilken platform man benytter sig af, anvender man det, man kalder responsive design.
Hvad er responsive design?
Responsivt design refererer til den automatiske tilpasning, der sker, når en bruger klikker sig ind på en hjemmeside.
Afhængig af, om brugeren anvender sin mobil, sin tablet eller sin computer, vil hjemmesiden automatisk tilpasses dimensionerne for brugerens skærm for at sikre en så optimal og strømlinet oplevelse af hjemmesiden som muligt.
Ikke nok med, at selve hjemmesidens design og tekst bliver skaleret og tilpasset til brugerens skærm, så bliver de interaktive elementer på hjemmesiden også tilpasset.
At anvende responsive design er for mange den nemmeste og mest anbefalelsesværdige løsning, fremfor at skulle vedligeholde separate websider, der er tilpasset hver sin enhedstype.
Det reducerer med andre ord de ressourcer, der ellers skulle være anvendt til vedligeholdelsen og opdateringen af flere forskellige sider.
Interesseret i at starte en webshop? Læs mere i mit lynkursus her.
Fordelene ved responsive design
Da brugerne i dag ofte anvender en kombination af deres mobiler, tablets og computere for at tilgå hjemmesider og applikationer, er det i dag en nødvendighed at kunne tilbyde en skaleret og tilpasset oplevelse af sin hjemmeside.
Det giver alt i alt en øget tilgængelighed og en forbedret brugeroplevelse, da brugerne ved, at de ikke går glip af noget, uanset hvilken skærm de benytter sig af.
Forestil dig en bruger, der finder din hjemmeside via en annonce på sin mobil på vej til arbejde i bussen.
Brugeren ønsker at kigge nærmere på din hjemmeside men vil helst gøre dette fra sin computer, når vedkommende vender retur fra arbejde.
Brugeren gemmer her din hjemmeside til senere brug, og når vedkommende klikker sig ind på din hjemmeside på sin computer, vil det være den samme, men dog tilpassede oplevelse af din hjemmeside som på mobilen tidligere.
Bliv klogere på købemotiver for forbrugere online i mit indlæg her.
15 års tips og tricks?
På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 8.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?
Kommentarer