Hvad er en URL-adresse?

Hver gang vi klikker os ind på en hjemmeside eller henvises via et link til et website, gør vi brug af en URL-adresse.

Du har med garanti hørt om en URL-adresse før, men hvad er det helt konkret, og hvad står U-R-L egentlig for?

Det kigger vi nærmere på i dette indlæg!

URL – en teknisk forkortelse

URL er en forkortelse for Uniform Ressource Locator.

Sagt på godt dansk handler det om en adresse, der fortæller noget om en enhedsressource.

Enhedsressourcen kan være en hjemmeside, en mail, en fil eller lign., der er at finde på internettet.

Af denne grund kender de fleste til en URL-adresse som en ’hjemmesideadresse’, der fører dem hen til det website og evt. den underside, de er interesseret i at besøge.

Hvad består en URL-adresse af?

En URL-adresse vil være at finde øverst i et browservindue og består af nogle enkelte men essentielle elementer, der gør det nemmere for brugeren såvel som Google at finde en hjemmeside.

Hvis vi tager udgangspunkt i URL’en for dette indlæg, vil det være tydeligt, at denne er opdelt i forskellige dele:

https://www.mickyweis.com/url/ 

Protokol

Ved protokol menes der den første del af enhver URL-adresse.

I dette tilfælde er der tale om ’https’, men for andre hjemmesider har du med garanti set, at der også har stået ’http’.

Uanset hvilke bogstaver der står først i adressen, er de med til at fortælle, hvordan indholdet på en hjemmeside hentes ned til browseren, samt hvilken service der skal benyttes for i det hele taget at kunne tilgå websitet.

Underdomæne

Underdomænet i en URL kan komme til udtryk på et hav af forskellige måder.

Blandt de mest almindelige finder man ’www.’ som også er tilfældet for adressen til denne side.

Underdomænet kan også hedde ’blog.’, ’event.’, ’shop.’, eller noget helt fjerde.

Ideen med et underdomæne er, at det fungerer som en separat side, der ligeledes vil blive indekseret af Google separat.

Dette fungerer rigtig godt, hvis du ønsker at gøre dit website mere overskueligt og synliggøre indholdet på dine underdomæner.

Det kan også fungere godt, hvis du har flere sprog tilknyttet din hjemmeside – i disse tilfælde kan et underdomæne hedde ’da.’ eller ’es.’ efterfulgt af domænenavnet.

Domænenavn

Efter underdomænet finder man domænenavnet.

I dette tilfælde er det ’mickyweis’, som er navnet på denne hjemmeside.

TLD, ccTLD eller ’Topdomæne’

Næstefter domænenavnet finder man det, nogle kalder ’topdomæne’.

Det går også under forkortelsen ‘TLD’ (Top Level Domain) eller ‘ccTLD’ (Country Code Top Level Domain).

Kært barn har mange navne, men det vigtigste at forstå ved dette element er bare, at det beskriver, om hjemmesiden er knyttet til et generisk eller landespecifikt topdomæne.

Er topdomænet landespecifikt, vil det i Danmark komme til udtryk som ’.dk’, i Sverige som ’.se’ osv.

Det generiske topdomæne vil i stedet være ’.com’ ’.net’ eller ’.org’, hvis der er tale om en organisation.

Side-sti

Som det sidste element af URL-adressen for dette indlæg finder man det, man kalder en side-sti.

I dette tilfælde vil det være ’/url/’, der beskriver, hvilken underside af den egentlige hjemmeside, der er tale om.

Inkluderer en sidesti flere ord vil de være adskilt af en bindestreg (-), som set her:

https://www.mickyweis.com/e-mail-marketing/ 

 

Er der yderligere tale om en underside til en underside vil sidestierne adskilles af en skråstreg (/). Dette ser man typisk på webshops, der er inddelt efter kategori- og produktsider.

Det skal siges, at der også findes længere URL’er med flere elementer end dem, jeg har præsenteret ovenfor.

For nemhedens og eksemplets skyld har jeg dog valgt at holde det til ovenstående elementer.

Kan man lave en god URL-adresse?

Ja, det kan man!

En god URL-adresse er med til at sikre en overskuelig struktur på din hjemmeside, som kommer brugerne såvel som Googles søgemaskine til gode.

URL’en er nemlig med til at lade brugerne og Google vide, hvad den pågældende side består af og hjælper således Google til at indeksere din side korrekt og højne sandsynligheden for en høj rangering iblandt søgeresultaterne.

URL-struktur

Vi bevæger os her over i det, man kalder URL-strukturen på en hjemmeside.

Struktureringen vil her foregå på baggrund af udvalgte sidestier, der fungerer som kategorier for hjemmesidens undersider.

Har du eksempelvis gjort noget ud af udarbejde content i form af blogindlæg på dit website, så kan en sidesti til dit domæne hedde ’/blog/’ og blive efterfuldt af navnet på indlægget fx ’/blog/guide-til-facebook-marketing/’

Nysgerrig på Facebook markedsføring? Læs alle mine blogindlæg om emnet her.

Sidestien ’/blog/’ fungerer nu som en kategori, der for fremtiden kan være tilknyttet alle dine fremtidige indlæg.

URL-struktureringen er blandt de mange SEO-discipliner, der vil være med til at synliggøre din hjemmeside for søgemaskinerne og øge relevansen hertil.

Jo mere specifik og kortfattet en URL-adresse er, som også indgår i en overskuelig struktur, jo større er sandsynligheden for at rangere højt i søgeresultaterne.