AIDA modellen

Micky Weis

15 års erfaring i online marketing. Tidligere CMO i bla. Firtal Web A/S. Blogger om marketing og de ting jeg har oplevet på vejen. Følg med på LinkedIn for daglige opdateringer.

Kopieret

AIDA modellen – en klassiker der stadig virker

I dag tager vi et kig på en af de bedst kendte kommunikationsmodeller kaldet A-I-D-A modellen.

AIDA modellen anvendes hovedsageligt til udarbejdelsen samt analysering og finjustering af annonceringskampagner for virksomheder.

Modellen består af de fire essentielle effekter (Attention, Interest, Desire, Action) man som virksomhed ønsker at opnå hos forbrugerne ved en given annonce og kommer oftest til udtryk som en tragtformet model.

Tragtformen giver rigtig god mening, da der fra modellens første effekt, nemlig attention, til den sidste effekt, action, naturligt vil falde en hel del forbrugere fra under købsrejsen.

Via en analyse vha. AIDA modellen kan man målrette markedsføringen for en virksomhed, således at budskabet når ud til målgruppen på den mest indbringende måde, hvor så mange forbrugere som muligt står tilbage og har et ønske om at foretage den afsluttende handling.

AIDA modellens historie – fra 1800-tallet til TikTok

AIDA-modellen er faktisk ikke noget nyt. Den blev formuleret helt tilbage i slutningen af 1800-tallet af den amerikanske reklamemand Elias St. Elmo Lewis. Dengang handlede det om at beskrive, hvad der skulle til for at sælge via avisannoncer – men det interessante er, at modellen stadig fungerer i dag.

Grundideen bag AIDA har overlevet i mere end 100 år, netop fordi den er funderet i menneskelig adfærd. Vi bliver først opmærksomme, så nysgerrige, så interesserede, og til sidst tager vi beslutning. Det gælder, uanset om vi står foran en butik eller scroller gennem TikTok.

I dag er modellen blevet et fast værktøj inden for markedsføring, kommunikation og branding – ikke fordi den er “smart”, men fordi den virker. Den hjælper med at skabe struktur i noget, der ellers kan føles som kaos: opmærksomhedskampe, støj og korte attention spans.

Og netop derfor er den stadig aktuel i en digital verden, hvor få sekunder afgør, om nogen overhovedet læser videre.

Attention

På dette stadie af købsrejsen gælder det for virksomheden om at fange forbrugerens opmærksomhed.

Der vil her være tale om udarbejdelsen af relevante annonceringskampagner, der fanger forbrugerens opmærksomhed og gør vedkommende bevidst om virksomhedens produkt eller service med det samme.

Der vil her være behov for at udarbejde en annonceringsstrategi der har øje for, hvor målgruppen befinder sig henne, og dermed hvor det vil være mest indbringende at publicere annonceringskampagnen.

Er det via Google Ads, sociale medier eller noget helt tredje?

Når det kommer til online markedsføring, er attention en særlig disciplin, der er blevet gjort mere kompleks med de sociale medier.

Her gælder det nemlig om at fange brugerens opmærksomhed på ufattelig kort tid, da brugere af sociale medier vil have tendens til at scrolle sig gennem deres feed på kort tid.

Med andre ord skal der altså en del planlægning til, før at brugerens opmærksomhed er fanget eksempelvis med en overskrift, et billede, en video etc.

Interest

Når opmærksomheden omkring dit produkt eller service er opnået, gælder det nu om at fange brugerens interesse, således at opmærksomheden ikke blot er forbigående.

Her er det essentielt at kende til sine målgrupper og de interesser, der er karakteristiske for disse.

Vha. segmentering af målgrupperne vil man kunne indsnævre, hvilke konkrete interesser der gør sig gældende for de enkelte grupper.

Det kan være, at dit produkt eller din service henvender sig til flere forskellige interesser, og der vil dermed være behov for at justere kampagnerne efter dette.

Interessen opnås ofte med en uddybning af, hvad dit produkt eller din service kan tilbyde.

Det kan også være givende her at præsentere forbrugerne for positive anmeldelser, der bidrager til virksomhedens social proof, eller andet supplerende information.

Hvor attention bringer umiddelbar opmærksomhed, skal interessestadiet nemlig gerne fastholde opmærksomheden med yderligere information.

Dette skal nemlig til for at appellere til forbrugernes behov.

Desire

Opmærksomheden og interessen danner grobund for, at forbrugeren ønsker at erhverve sig et produkt.

I dette stadie skal forbrugeren overbevises om, hvorfor vedkommende netop ønsker det pågældende produkt.

Der kan her anvendes positive vendinger, fordele og fokus på, hvilke behov der bliver stillet ved køb af et givent produkt.

Dette vil jf. AIDA modellen nemlig være med til følelsesmæssigt at overbevise forbrugeren om, at det er værd at erhverve produktet, der tydeligt stiller vedkommendes behov.

Her er storytelling og emotionelle triggers effektive værktøjer. Det handler ikke længere kun om funktion – det handler om tilknytning, identitet og følelsen af at vælge rigtigt.

Action

Nu er forbrugerens ønske om at erhverve sig et produkt eller en service opnået, og det gælder nu om at overbevise forbrugeren om at skride til handling.

Her gælder det om at være tydelig; hvilken handling ønskes helt konkret?

Er det at købe produktet, skrive sig op til en nyhedsmail, tage kontakt til virksomheden via en kontaktformular eller noget helt fjerde?

Dette kunne eksempelvis være med en call to action knap, der lader forbrugeren vide, hvad der er det næste step på vejen mod at opnå det ønskede produkt eller service.

Forbrugerne skal med andre ord tydeligt engageres til at foretage en given handling for at de kan konvertere til kunder.

Hvornår virker AIDA – og hvornår skal du tænke videre?

AIDA er en stærk og logisk model. Men det er ikke en one-size-fits-all løsning. I dag, hvor brugerrejser ofte er komplekse, og beslutninger træffes over flere touchpoints, er det vigtigt at forstå, at AIDA ofte skal kombineres med andre modeller – f.eks. kunderejser, personas og funnel-strategier.

Det ændrer dog ikke ved, at AIDA stadig er knivskarp til især topfunnel-indsatser og annonceformater, hvor der er kort tid til at gøre et indtryk. Den fungerer også rigtig godt, når du har en klar målsætning med din kampagne: få opmærksomhed, skab interesse, væk lyst – og få et klik.

Sådan kan du bruge AIDA i praksis

Det smarte ved AIDA er, at du kan bruge den som tjekliste, når du sidder og skal udvikle indhold:

• Har jeg en stærk hook, der fanger opmærksomhed?
• Forklarer jeg, hvad modtageren får ud af det?
• Har jeg skabt et reelt behov eller ønske?
• Er der en tydelig handling, jeg beder om?

Du kan også bruge modellen til at analysere konkurrenternes kampagner. Hvor mister de folk? Hvor lykkes de? Hvor kan du gøre det bedre?

AIDA i nye formater – hvordan bruger vi modellen i dag?

Det er ikke længere kun tekstannoncer og kampagne-sider, hvor AIDA har en rolle. I dag ser vi modellen brugt i:

• Sociale medier: En video-ad kan starte med et hook (attention), vise et problem + løsning (interest), præsentere produktet emotionelt (desire), og slutte med en CTA (action).
• Emails: Emnelinjen = attention, intro = interest, case eller USP = desire, og en tydelig knap = action.
• Landingssider: Layoutet kan direkte følge AIDA-strukturen med overskrift, problemforklaring, løsning, og handling til sidst.

Pointen er: modellen lever stadig – du skal bare vide, hvordan du bruger den i det medie og det format, du arbejder i.

Afsluttende tanker

AIDA er ikke gammel vin på nye flasker. Det er en grundlæggende menneskelig forståelse: vi lægger mærke til noget, vi bliver interesserede, vi får lyst, og så handler vi. I en verden fyldt med distraktioner og støj er det mere relevant end nogensinde at tænke struktureret i sin kommunikation.

Så næste gang du skal lave en annonce, en landingpage, en video, en e-mail eller bare en simpel overskrift – så spørg dig selv: har jeg styr på AIDA?

Har du gjort dig nogle erfaringer i anvendelsen af AIDA modellen? Lad mig endelig høre dine tanker i kommentarsporet herunder!