Er Snapchat dødt?
Micky Weis
Micky Weis

15 års erfaring i online marketing. Tidligere CMO i bla. Firtal Web A/S. Blogger om marketing og de ting jeg har oplevet på vejen. Følg med på LinkedIn for daglige opdateringer.

Et spørgsmål, jeg er blevet stillet meget her ved årsskiftet, er om Snapchat i lige så høj grad bliver brugt som andre sociale medier, eller om det efterhånden er blevet fortid? Og er Snapchat-annoncering i denne forbindelse stadig relevant at kaste tid og energi efter?

Dette skal vi kigge nærmere på i dag!

Snapchat startede som bekendt op som socialt medie tilbage i 2011 og introducerede her verdenen for en hurtigere form for content i form af personlige ”stories”.

Med Facebooks opkøb af Instagram blev denne måde at skabe hurtigt indhold populært på medier som Facebook og Instagram.

Her har brugerne nemlig efterfølgende kunne benytte sig af selvsamme ”story” format og således skabe små videoer, der efter et døgn forsvinder igen.

Med TikTok, der sidenhen er blevet et af de førende sociale medier og fortsat stormer frem, er det belejligt at overveje, hvorvidt Snapchat fortsat kan følge med den rivende udvikling.

Snapchat nyder godt af loyale brugere

Man bør dog ikke undervurdere Snapchats kontinuerlige indflydelse som socialt medie på trods af, at man er blevet introduceret til andre store spillere som eksempelvis TikTok.

I 2022 kunne mediet melde ud, at de havde 375 mio. aktive brugere, der benyttede sig af mediet dagligt og i langt de fleste tilfælde op til flere gange om dagen.

Dermed vedbliver Snapchat altså med at være blandt de mest anvendte sociale medier og særligt (men dog ikke udelukkende) blandt målgruppen fra 15-25 år.

Snapchat udvider med abonnementsløsning

Med den kontinuerlige støtte platformen får, kan man nu som noget nyt tilmelde sig Snapchat+, som er et abonnement, der lover en masse fordele for brugerne. Eksempelvis kan man med Snapchat+ nu få del i følgende:

  • Adgang til personlig AI chatbot, hvor brugeren kan stille spørgsmål og få personlige svar.
  • Følge med i hvor mange gange følgere har set ens story.
  • Booste sine stories og få flere visninger.

Jeg er overbevist om, at denne nye abonnementsløsning er iblandt de mange årsager til, at Snapchat forbliver relevant for brugerne på samme vis som andre sociale medier.

Nye marketingsmuligheder?

Udover at udvide deres platform med abonnementsløsning, så har Snapchat også vist omverdenen, at de er med på den nye AR – Augmented Reality bølge med deres AR Spectacles. Men udover det, så åbner mediet nu også op for en helt ny verden af AR annoncering på deres platform.

Med adgang til forskellige AR-værktøjer kan brands nu skabe personlige annoncer med produkter, som brugerne kan interagere med. Dette er en unik mulighed for brugerne at se et produkt an i hjemlige rammer, forinden gennemførelsen af et køb.

For at vende tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt Snapchat er dødt – efter min mening, så lever Snapchat i bedste velgående og har stadig meget at byde på i forhold til annoncering.

Har man derfor en app eller webshop, hvor det giver mening at nå ud til den yngre målgruppe med kreative annoncer, bør man efter min mening springe ud i det!

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

15 års tips og tricks?

På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 8.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?

Gratis tips og tricks »