Måske du allerede har hørt om det nye skud på stammen inden for kunstig intelligens kaldet ChatGPT? Dette nye digitale værktøj er i den grad blevet det helt store samtaleemne inden for online marketing, på baggrund af de mange muligheder, som dette nye AI-værktøj åbner op for.
For at være mere præcis, så står navnet ChatGPT for ”Chat Generative Pre-trained Transformer”.
Værktøjet kan dermed bedst beskrives som en chatbot, der ved hjælp af kunstig intelligens kan genere naturlig tekst ud fra et spørgsmål, som botten bliver stillet.
Pre-trained Transformer refererer til, at værktøjet løbende vil transformere sin kunnen ved kontinuerligt at træne med de store mængder af data, den skal bearbejde, når brugerne starter en samtale med chatbotten.
Teksten, der vil blive generet af ChatGPT, vil i langt de fleste tilfælde være meningsfuld og er designet til at simulere en interaktion baseret på en naturlig samtale mellem mennesker.
Men hvem står bag ChatGPT, og hvad er hensigten med at have et så avanceret AI-værktøj, som er gratis og nemt tilgængeligt for brugerne?
OpenAI kort fortalt
Forskningsinstitutionen OpenAI står bag ChatGPT og har til formål at forske i kunstig intelligens for at fremme anvendelsen af denne, hvor sikkerhed og etik er i højsædet.
Dette øgede fokus på sikkerhed og etik er tydeligt, når man klikker sig ind for at oprette en gratis konto på ChatGPT, idet man her vil blive mødt af flere dialogbokse, der kan informere om, hvorledes ChatGPT gør en indsats for at skabe meningsfuldt og faktuelt data.
Det fremgår dog også af dialogboksene, at på trods af de såkaldte ”safeguards”, der er tilknyttet det digitale værktøj, bør man stadig være opmærksom på stødende eller misledende informationer og således være opmærksom på biased content.
Dette er blandt de kritikpunkter, som ChatGPT møder, men som ifølge OpenAI vil blive korrigeret naturligt som følge af den førnævnte pre-trained transformer teknologi.
Hvad kan ChatGPT bruges til?
ChatGPT åbner op for et hav af forskellige muligheder, og herunder har jeg listet et par sammenhænge, hvor AI-værktøjet allerede anvendes i stor stil:
- Udarbejdelsen af automatiserede e-mails
- Maskine oversættelse
- Kundeservice chatbot
- Markedsføring
ChatGPT kan genere tekst til stort set alle sammenhænge, og kan tilmed gøre det ud fra en specifik skrivestil. Det vil med andre ord sige, at du kan bede chatbotten om at udarbejde en e-mail, som du ønsker, skal indgå i din e-mail automation flow, ud fra tidligere mails, du har sendt til dine kunder.
Således vil ChatGPT altså kunne genere en e-mail, der i sin skrivestil og ordlyd svarer til en mail, som dine kunder tidligere har modtaget, og du vil altså på denne måde kunne spare en hel del tid på at udarbejde fremtidige nyhedsbreve såvel som opfølgende e-mails.
Kritik af ChatGPT
Selvom at ChatGPT i sig selv er et værktøj, der kan åbne op for enormt mange muligheder, vil der som ved mange andre digitale værktøjer være nogle begrænsninger og udfordringer.
Eksempelvis har ChatGPT stadig til gode at kunne opfange finere nuancer i sproget, og som nævnt tidligere kan chatbotten være præget af stødende stereotyper.
Dette vil dog med tiden blive finjusteret, idet AI-værktøjet vil lære af de mange spørgsmål, den vil blive stillet af brugerne. Her vil den naturligt opfange et mønster i eksempelvis brugen af metaforer eller typen af spørgsmål, og på denne måde vil den altså kunne forbedre sig selv løbende.
15 års tips og tricks?
På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 8.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?
Kommentarer