Zero-Click Searches
Micky Weis
Micky Weis

15 års erfaring i online marketing. Tidligere CMO i bla. Firtal Web A/S. Blogger om marketing og de ting jeg har oplevet på vejen. Følg med på LinkedIn for daglige opdateringer.

Har du prøvet at søge efter noget på Google for derefter at blive mødt af lige netop det svar, du var på udkig efter på selve søgeresultatsiden (SERP) uden at skulle klikke dig videre til konkrete hjemmesider?

Dette er, hvad man kalder Zero-Click Searches, og det kan have en vis effekt for dem, der stræber efter at implementere og/eller vedligeholde allerede eksisterende SEO-strategier for deres hjemmesider.

Hvad er Zero-Click Searches, og hvorfor er de vigtige for SEO?

På Googles SERP kan man som bruger være heldig at blive mødt af det svar, man søger efter uden at skulle være nødsaget til at klikke sig videre på de foreslåede søgeresultater.

Google vil her præsentere brugerne for AI-genererede tekstbokse, ”Folk spørger også om…”, fremhævede uddrag osv. for at brugerne hurtigere og lettere finder den information, de leder efter.

Zero-Click Searches er essentielle at kende til, når det kommer til SEO, da der som navnet antyder ikke er mulighed for at generere klik og besøg på din hjemmeside med netop denne type søgninger.

Det betyder med andre ord færre annonceindtægter, og der er derfor fra et SEO-standpunkt behov for at genoverveje måden, hvorpå brugerne anvender søgemaskinerne på.

Lynkursus: Forstå SEO på 10 min. her

Hvordan Zero-Click Searches ændrer landskabet for organisk trafik

Det giver sig selv, at når søgemaskinerne giver det svar, som brugerne leder efter på selve søgeresultatsiden, vil der opstå mindre organisk trafik til de øvrige hjemmesider, der er en del af SERP.

Af denne årsag opstår der en naturlig konkurrence om at blive en del af de fremhævede uddrag, hvor brugerne opnår deres svar.

Med andre ord bliver kampen om den organiske trafik flyttet væk fra klik til hjemmesider og tilbage til SERP.

Google og Zero-Click Searches: Hvad er strategien bag?

Zero-Click Searches er en strategi, der skal sikre, at brugerne bliver på Googles platforme så længe som muligt.

Google har haft det som deres mission siden deres start tilbage i 1998 at tilbyde brugerne de mest relevante data og kilder på de spørgsmål, der bliver stillet i søgefeltet.

Fremhævede uddrag og AI genererede info bokse er dermed blot en del af denne mission om at tilfredsstille brugernes behov for hurtig og pålidelig information.

Strategien bag Zero-Click Searches er dermed at forblive blandt brugernes foretrukne informationskilder, hvor der efterhånden er mange alternativer at vælge imellem (sociale medier, AI-værktøjer mm.)

Læs mere om historien bag verdens største søgemaskine her.

De mest almindelige typer af Zero-Click Searches forklaret

Når man snakker om Zero-Click Searches er der tale om en række forskellige typer af søgeresultater, som brugerne bliver præsenteret for og som giver dem den information, de er på udkig efter lige nu og her.

Lad os gennemgå dem herunder.

”Udvalgt uddrag”

Udvalgte uddrag inkluderer et tekststykke fra en hjemmeside, der relaterer sig direkte til søgeforespørgslen og som vises sammen med hjemmesidens titel og URL.

Udvalgte uddrag kan inkludere en resumeret trin for trin guide, videostykke eller et mindre tekstuddrag direkte fra hjemmesiden.

Her kan brugeren blive præsenteret for den efterspurgte information med det samme, men der vil også være potentiale for at klikke sig ind på hjemmesiden for at læse mere.

”AI oversigt”

Brugerne er efterhånden vant til at gå direkte til AI-værktøjerne, når de ønsker hurtige og konkrete svar.

Derfor giver det god mening, at Google har inkorporeret Google Gemini direkte i søgeresultaterne med en oversigt over information, kilder og direkte links til brugernes spørgsmål.

”Direkte svar”

Er der tale om et spørgsmål, der har et entydigt svar, vil dette dukke op som det første resultat på SERP’en.

Spørgsmål som, hvor højt er Eiffeltårnet, hvornår er det påske etc. er spørgsmål, der ikke kræver et link, men som kan besvares hurtigt og konkret af søgemaskinen selv.

”Folk spørger også”

Fik du ikke det svar, du ledte efter i de traditionelle søgeresultater, kan du altid skimme sektionen ”Folk spørger også” igennem for svar og dertilhørende kilder, der kan give det svar, du var på udkig efter.

”Videnspanel”

Videnspanelet er den informationsboks, der står opstillet i højre side af SERP, når der søges efter en specifik person, virksomhed eller genstand.

Her vil der være en kort oversigt over fakta med dertilhørende billeder, kilder og links.

”Kortoversigt”

Googles kortoversigt relaterer sig til de søgninger, der leder efter specifikke virksomheder, butikker osv.

Oversigten viser her de virksomheder i nærområdet, der relaterer sig til søgningen med dertilhørende information omkring åbningstider, adresse, websted etc.

Sådan tilpasser du din SEO-strategi til en verden med Zero-Click Searches

Zero-Click Searches er i den grad kommet for at blive og det gælder om så vidt muligt ikke at modarbejde tendensen men snarere at tilpasse din SEO-strategi for at opnå mest mulig værdi.

I blandt de almindelige typer af Zero-Click Searches forklaret ovenfor, vil der være størst gevinst ved at satse på de fremhævede uddrag såvel som kortoversigterne.

Her vil der nemlig være mulighed for at øge brandbevidstheden med korte og letforståelige sætninger eller en trin for trin guide, der giver anledning til at klikke sig videre til dit website.

Modsat vil der for AI-genererede tekstbokse og direkte svar ikke være meget værdi at hente, da brugerne opnår den viden de er på udkig efter på blot få sekunder.

For at skabe anledning til, at brugerne klikker sig videre, er det essentielt, at du tilpasser dine SEO-strategier.

Nedenfor har jeg samlet et par gode råd til hvordan dette kan lade sig gøre:

  • Overvej hvordan mindre tekstuddrag fra din hjemmeside kan bruges i Googles fremhævede uddrag (korte informative sætninger, trin for trin guide etc.)
  • Overvej hvordan du kan bruge spørgsmål som H2 eller H3 overskrifter på din hjemmeside, for at opnå muligheden for at indgå i et fremhævet uddrag eller under ”Folk spørger også efter”.
  • Implementer schema markup, en kode, der fortæller betydningen af data på dit website, og som gør det nemmere for Google at fremhæve netop din hjemmeside.

Er Zero-Click Searches en trussel mod hjemmesideejeres indtjening?

Hvis du som hjemmesideejer er afhængig af organisk trafik fra søgemaskinerne, så vil Zero-Click Searches unægtelig udgøre en trussel for dig, da der vil være et mindre behov for at klikke sig ind på SERP’ens fremviste hjemmesider.

Det er her nødvendigt som hjemmesideejer at være strategisk i opbygningen af dit website og sørge for at Google finder det relevant at skabe fremhævede uddrag fra netop din hjemmeside, der giver brugerne lyst til at klikke sig videre.

For brugere, der ikke har gavn af blot et par enkelte sætninger til at besvare deres spørgsmål, vil der være behov for hjemmesider, der tilbyder en mere dybdegående information.

Hvis dette er noget din hjemmeside kan tilbyde, er det her essentielt at rangere højt i resultaterne for at brugerne kan se værdien af din hjemmeside.

Zero-Click Searches er dog ikke ensbetydende med, at der ikke også er mulighed for at diversificere trafikken fra andre kanaler end søgemaskinerne herunder sociale medier, e-mail marketing, influencer marketing etc.

Hvordan skaber du værdi, selv når brugerne aldrig klikker?

Selvom brugerne ikke nødvendigvis klikker sig ind på din hjemmeside, kan der stadig være fordele at hente ved at være en del af eksempelvis de fremhævede uddrag.

Får brugeren eksempelvis den nødvendige information ud af et tekstuddrag fra din hjemmeside, kan det være med til at skabe stor værdi omkring dit brand.

Her er det vigtigt, at dit brand står tydeligt frem via tekst og billeder for at skabe awareness, der senere hen kan anvendes strategisk til annoncering på andre platforme.

Fremtiden for Zero-Click Searches: Hvad betyder det for søgeadfærden?

Søgeadfærden har i den grad ændret sig, og Zero-Click Searches er et godt eksempel på dette.

Generelt ser man en tendens til, at forbrugere anvender en række forskellige søgemaskiner til at finde det, de leder efter.

Her er der tale om alt fra sociale medier, AI værktøjer, e-commerce platforme og Googles egen YouTube.

Søgeadfærden bærer med andre ord præg af, at forbrugerne ønsker hurtige og konkrete svar lige nu og her.

At skulle lede en række forskellige hjemmesider igennem for at opnå den viden, de i stedet kan opnå på blot et par sekunder ved eksempelvis AI værktøjer, har skabt en stor efterspørgsel på en mere overskuelig tilgang til SERP.

Vi bør derfor vende os til at forbrugerne for fremtiden vil vedblive med at ønske korte og præcise svar med mulighed for at klikke sig videre til yderligere information.

Læs mere om hvilke AI værktøjer du kan tage i brug allerede i dag.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

15 års tips og tricks?

På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 8.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?

Gratis tips og tricks »