App installs: Sådan får du flere downloads i 2026
App installs er den vigtigste metrik for nye apps. Uden downloads får du ingen brugerdata, ingen feedback og ingen mulighed for at optimere din app. I 2026 handler app marketing om at kombinere betalt annoncering på sociale medier med Google Ads og Apple Search Ads for at nå de rigtige brugere til den lavest mulige pris per install.
Hvorfor app installs er afgørende for din succes
Det vigtigste i starten er at få nogle installs. Disse giver dig nemlig viden omkring de interaktioner, som dine brugere foretager, når de navigerer rundt i appen. Her snakker vi altså om den adfærd, som brugerne udviser.
Se dette som unik viden til at finde ud af, hvordan du kan optimere samt udbygge din app. Sørg for, at du får søsat dit produkt, altså din app, så snart som muligt, så den kan blive testet af reelle brugere. Som jeg har nævnt før, oplever jeg ofte, at virksomheder bliver ved med at udvikle og udvikle, hvilket gør, at de aldrig kommer i mål, og måske ender projektet i skuffen. En skam, right?
I 2026 ser vi stadig denne tendens, og det er blevet endnu vigtigere at lancere hurtigt. Konkurrencen i app stores er kun blevet hårdere, og algoritmer favoriserer apps med aktive brugere og løbende opdateringer. Jo hurtigere du kommer i gang, jo hurtigere kan du begynde at samle den data, der skal drive dine beslutninger fremadrettet.
Hvad er en god pris per install i 2026?
Cost per Install (CPI) varierer markant afhængigt af branche, målgruppe og platform. I 2026 ligger gennemsnittet for iOS apps typisk mellem 15 og 40 kroner, mens Android apps ofte kan erhverves billigere på grund af større volumen. Gaming apps har traditionelt lavere CPI, mens finans og sundhedsapps ligger i den høje ende.
Det afgørende er dog ikke kun prisen per install, men værdien af den bruger du får. En install til 50 kroner der konverterer til betalende kunde er mere værd end ti installs til 5 kroner der aldrig åbner appen igen. Hold derfor altid øje med både CPI og downstream metrics som retention rate og lifetime value.
Annoncering for app downloads
Der findes mange måder, hvorpå man kan få nye downloads. Du kan sagtens få nye downloads gennem andet end markedsføring på online platforme. I dag tager jeg dog fat i de medier, som jeg mener, at du kan bruge til at høste downloads allerede i dag. Således kan du nemlig komme i gang uden de store omkostninger, samtidig med at du kan få reel og brugbar feedback fra reelle kunder.
Annoncering via de sociale medier
Jeg arbejder ofte med annoncering på Facebook og Instagram, når det gælder om at få flere installs. Det smarte er nemlig, at du kan integrere disse to sociale medier med din app og således lave annoncering direkte rettet mod installs.
I 2026 har Meta udvidet deres app install kampagner med Advantage+ App Campaigns, som bruger machine learning til automatisk at optimere målretning, placering og kreativt indhold. Dette har gjort det nemmere at skalere kampagner, men kræver samtidig, at du fodrer algoritmen med kvalitetsdata fra starten.
3 eksempler på segmentering:
- App for forældre
- App for teenagere
- App for hundeejere
Med andre ord har du et direkte talerør til et segment, og dermed kan du kommunikere i øjenhøjde med din målgruppe og ramme de brugere, der er i det segment, du ønsker.
Som du kan se, høster dette projekt faktisk ret mange downloads via de sociale medier, tilmed til en fin pris (CPI). Det er så vores opgave bagefter at bearbejde disse data og brugernes adfærd, således vi kan sikre en endnu bedre oplevelse på appen i fremtiden.
TikTok som kanal for app installs
I 2026 er TikTok blevet en afgørende platform for app marketing, særligt hvis din målgruppe er under 35 år. TikTok Ads Manager tilbyder dedikerede App Install kampagner med integration til både App Store og Google Play.
Det unikke ved TikTok er formatet. Videoannoncerne føles mere native end på andre platforme, og brugere er vant til at opdage nye produkter gennem For You feeden. Mange af de apps jeg har arbejdet med har oplevet lavere CPI på TikTok sammenlignet med Meta, men kvaliteten af brugerne varierer. Test derfor grundigt og hold øje med retention metrics efter 7 og 30 dage.
Annoncering via Google Ads
Google Ads udvider konstant med nye funktioner, præcis ligesom Facebook gør på deres platforme. I 2026 er App Campaigns for Installs blevet endnu mere automatiserede, og Google bruger nu signaler på tværs af Search, Display, YouTube og Google Play til at finde de mest værdifulde brugere.
Det er ikke en nem opgave at få folk over på en app gennem Google Ads, eftersom brugere ofte søger efter problemløsninger på Google, hvor de sociale medier er med til at skabe interessen, før brugeren ender på netop Google.
Man kan dog alligevel være kreativ og opsætte nogle annoncer, som vil gøre det nemmere for brugeren at downloade en app, når de har foretaget en søgning på Google.
Min kære kollega, Kristian, som jeg har arbejdet tæt sammen med omkring Amazon markedsføring, har netop gjort dette for REPEAT.
REPEAT er, som bekendt, en fitnesskæde, og derfor er appen vigtig, da det er her, brugerne logger ind, og fordi brugerne skal bruge appen til forskellige gøremål. Således er appen altså en utrolig afgørende faktor og en stor del af brugeroplevelsen for kædens medlemmer, og derfor er det vigtigt, at det er nemt at downloade den.
Herunder kan det ses, hvordan man direkte i annoncen kan inkludere app download, hvilket naturligvis også gør, at selve annoncerne fylder mere og derved bliver brandet mere tydeligt.
Annoncering via Apple Search Ads
Der findes selvfølgelig også en søgemaskine i selve Apple Store. Jeg har ikke fået lov at arbejde så meget med denne, men det, jeg ofte oplever, er, at folk søger efter en unik app, fordi de har fundet inspiration andre steder. Så på de cases, jeg har haft, og pt arbejder med, har vi ikke kunnet mærke den store forskel ved at sætte disse annoncer til.
I princippet fungerer denne platform ligesom andre markedsføringssystemer, hvor man opsætter nogle annoncer, og derefter kører algoritmen, og man betaler pr. install.
I 2026 har Apple dog forbedret deres targeting muligheder betydeligt. Du kan nu målrette baseret på Custom Product Pages, hvilket betyder at du kan vise forskellige app store sider til forskellige søgninger. Dette har gjort platformen mere interessant for apps med bred appel, da du nu bedre kan matche brugerens intent med det kreative indhold.
App Store Optimization: Den organiske vej til flere installs
Betalt annoncering er effektivt, men organiske downloads er gratis og ofte af højere kvalitet. App Store Optimization (ASO) handler om at optimere din apps tilstedeværelse i App Store og Google Play, så du rangerer højere i søgeresultaterne.
De vigtigste elementer i ASO i 2026 er:
- App titel og undertitel: Inkluder dit primære keyword naturligt
- Beskrivelse: De første par linjer er afgørende, da resten kræver et klik for at læse
- Screenshots og video: Vis appens værdi visuelt, da mange brugere ikke læser beskrivelsen
- Ratings og anmeldelser: Opfordr tilfredse brugere til at anmelde appen
- Opdateringsfrekvens: Regelmæssige opdateringer signalerer en aktiv og vedligeholdt app
Google Play har i 2026 også introduceret nye formater som Promotional Content og LiveOps, der giver dig mulighed for at fremhæve in-app events og tilbud direkte i store listings. Dette kan øge konverteringsraten markant, særligt for apps med sæsonbestemt indhold.
Tracking og attribution i 2026
Med Apples App Tracking Transparency (ATT) og Googles Privacy Sandbox er tracking af app installs blevet mere komplekst. Du kan ikke længere forvente at se præcise brugerrejser på tværs af platforme.
I stedet arbejder vi nu med probabilistiske modeller og aggregerede data. Værktøjer som SKAdNetwork på iOS og Privacy Sandbox Attribution API på Android giver dig stadig mulighed for at måle kampagneperformance, men med forsinkelse og uden individuel brugerdata.
Mit råd er at fokusere på first-party data. Byg flows i din app der opfordrer brugere til at oprette konti tidligt, så du kan tracke deres adfærd internt. Kombiner dette med survey-baseret attribution, hvor du simpelthen spørger nye brugere, hvordan de hørte om appen.
Sådan kommer du i gang med app install annoncering
Hvis du aldrig har kørt app install kampagner før, anbefaler jeg at starte med Meta (Facebook og Instagram). Platformen har den mest modne optimeringsalgoritme til app installs, og du kan komme i gang med et relativt lille budget.
Start med et dagligt budget på 200 til 500 kroner og lad kampagnen køre i mindst 7 dage, før du drager konklusioner. Algoritmen har brug for data til at lære, hvilke brugere der er mest tilbøjelige til at downloade din app.
Når du har etableret en baseline CPI på Meta, kan du udvide til Google Ads og TikTok for at teste, om disse kanaler performer bedre for din specifikke app og målgruppe. Husk at sammenligne æbler med æbler ved at se på de samme KPIs på tværs af platforme.
Vil du have hjælp til at opsætte og optimere dine app install kampagner? Så er du velkommen til at række ud. Jeg har hjulpet alt fra små startups til etablerede brands med at skalere deres app downloads profitabelt.







Hej Micky!
Fed artikel med masser af inspiration på et sprog alle kan forstå. Som du skriver til sidst, er input velkomne. Jeg bed blot mærke i dit afsnit omkring Google Ads annoncering, at det virkede som om, at det kun fungerer, når folk søger efter en problemstilling i søgenetværket.
Med universelle appkampagner kan du også nå ud til brugere på Google Display, YouTube og Google Play. Her er der muligheder for forskellige metoder til at målrette mod en ønsket målgruppe og sætte forskellige konvertingsmål op. Men igen kommer det selvfølgelig også helt an på målet med appen samt typen af appen.
Fortsat god dag,
Mvh Irene