Bæredygtig markedsføring, hvor er vi på vej hen?

sustainable marketing

Bæredygtig markedsføring er et begreb, flere af os allerede har stiftet bekendtskab med og som vil fortsætte med at være relevant, indtil at det forhåbentligt en dag bliver muligt at tale om markedsføring, hvori det er indforstået, at dette, på lige fod, med andre tiltag er en bæredygtig praksis.

Men hvori ligger det bæredygtige i markedsføringen, og hvordan implementerer man tiltag, der indtænker jordens ressourcer?

Jeg har dedikeret dette indlæg til netop at dykke ned i dette spændende emne for at være med til at sætte det på dagsordenen, da jeg selv er af den overbevisning, at denne nye form for markedsføring er fremtiden.

Bæredygtighed – et flot begreb, men hvad betyder det egentlig?

Når noget er bæredygtigt, betyder det egentlig bare, at balancen mellem menneskelige aktiviteter og jordens naturlige ressourcer bliver opretholdt. Dette skal til for at sikre, at fremtidige generationer også får deres behov opfyldt af de ressourcer, som vi alle deles om.

Således bliver bæredygtig marketing altså en form for marketing, der tænker jordens økosystemer ind og som er kompatibel med de naturlige ressourcer, vi har tilbage. Der vil være fokus på at fremme bæredygtige løsninger i produktudviklingen, virksomhedspraksis samt strategiplanlægningen for at undgå at skabe negative effekter på miljøet.

Dette kunne eksempelvis inkludere anvendelsen af miljøvenlige materialer, et mindre ressourceforbrug såvel som omtanke for et mere bæredygtigt forbrugsmønster.

Hvilken type markedsføring skal din virksomhed kaste ressourcer efter? Læs mit svar her.

Derfor er det på tide, at marketing får sig en bæredygtig overhaling!

Marketing har historisk haft som ærinde at møde forbrugernes behov, der på samme tid sørger for at vedligeholde og forøge virksomhedernes omsætning. Dette giver god mening, da enhver forretning har et naturligt mål om at kunne køre rundt, men nu er det altså blevet vigtigere end nogensinde før også at medregne jordens sparsomme ressourcer.

Målet med bæredygtig markedsføring er nemlig at stoppe de negative tendenser, der er kommet som følge af den gamle marketing model – nemlig overforbrug. Det ligger her naturligt i navnet, at overforbrug ikke indikerer omtanke for jordens ressourcer, men snarere forbruger dem i overdrevne mængder.

Har vi misforstået markedsføring? Læs mit bud her.

Greenwashing – et begreb man ikke vil associeres med

Mens bæredygtighed kan være en nødvendig forudsætning for, at ens virksomhed kan køre på skinner, ikke bare i de næste par år men også for fremtiden, er det vigtigt ikke at falde i greenwashing fælden og associere sig med gode principper og flotte store ord, der peger på en bæredygtig strategi, der reelt set ikke bliver ført ud i livet.

Det er set mange gange før, og kan hurtigt identificeres af kunder såvel som potentielle samarbejdspartnere. Det er dertil i strid med markedsføringsloven at markedsføre produkter som miljøvenlige eller deciderede ”grønne”, hvis ikke de er det. Der vil her være krav om dokumentation, og det kan ganske enkelt ikke betale sig at greenwashe sin markedsføring.

I stedet er det nødvendigt at udarbejde en realistisk strategi, der passer til den enkelte virksomhed og dens specifikke målsætninger. Dette indebærer konkrete bud på en bæredygtig omlægning samt målet for disse tiltag.

Har man en ambition om at implementere flere bæredygtige tiltag i en virksomhed, men uden nogen egentlig og konkret målsætning, er det sjældent at det lykkes at vedligeholde denne strategi.

Interesseret i at vide mere om online markedsføring? Jeg kommer med mine bedste tips her.

Bæredygtighed er fremtiden

Flere eksperter peger på, at bæredygtighed for fremtiden vil blive et kvalitetsstempel for virksomhederne. Det styrker brandets identitet og med seriøse målsætninger vil en virksomhed blive anerkendt for dets vision om en bedre fremtid.

Bæredygtighed kræver dog kommunikation. Det er dermed nødvendigt at kunne videreformidle de gode tiltag og inspirere andre virksomheder samt lade samarbejdspartnere og kunder vide, hvilke indsatser der er blevet implementeret af virksomheden.

Snakken omkring bæredygtighed er også så småt begyndt at se fremskridt. I stedet for at snakke om det som en sur pligt, der skal imødekommes, er der kommet større fokus på, hvorledes bæredygtige tiltag kan være med til at fremme innovative tiltag – dette ser jeg som en glædelig tendens!

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

15 års tips og tricks?

På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 7.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?

Gratis tips og tricks »