Er du en holdspiller, eller dribler du solo?

Micky Weis

15 års erfaring i online marketing. Tidligere CMO i bla. Firtal Web A/S. Blogger om marketing og de ting jeg har oplevet på vejen. Følg med på LinkedIn for daglige opdateringer.

Kopieret

Hjælper vi, som mennesker, hinanden med at opnå vores drømme og mål, eller er vi egoister, der ikke ønsker det bedste for vores medmennesker?

Dét er et spørgsmål, jeg ofte stiller. Det lyder måske hårdt, men ikke desto mindre er det stof til eftertanke!

Jeg kan godt lide at se på det som en metafor. Tilmed en fodboldmetafor, fordi jeg jo – som bekendt – elsker bold:

Jeg lever efter den filosofi, at man som menneske kan opnå det, som man sætter sig for – uanset hvad det er.

Ligeledes er mit udgangspunkt altid, at man skal støtte andre mennesker i deres drømme – uden at trække dem ned – og man skal, så vidt muligt, løfte dem op.

Dette lyder umiddelbart som en selvfølge, men det er desværre ikke altid, at mennesker er gode til at løfte hinanden op. Tværtimod oplever jeg ofte, at mennesker trækker hinanden ned.

Det vil jeg gerne ændre på, og her får du mine tanker omkring, hvordan vi kan hjælpe os selv – og hinanden – til at blive bedre mennesker.

Vi kommer alle et sted fra – og vi forsøger at skabe det liv, vi ønsker os.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke kommer fra privilegerede kår – tværtimod. Jeg husker, at der sommetider var vanskeligheder økonomisk og familiært. Men på trods af det, var der aldrig mangel på kærlighed fra min mor, og ikke desto mindre har det gjort mig taknemlig ikke at have så meget.

Mine egne kår som barn har drevet mig at skabe de bedste forudsætninger for mit fremtidige jeg – og for mine fremtidige børn – og derfor fokuserer jeg på at have de rigtige mennesker omkring mig; mennesker, der løfter mig op.

Ligeledes fokuserer jeg på at løfte de mennesker, som jeg har omkring mig, op.

Min mor har altid sagt, at man ikke kan blive direktør uden ekstremt hårdt arbejde, og jeg har gennem tiden erfaret dette på egen krop. Jeg har således skabt min egen succes gennem hårdt arbejde, og jeg har skabt mit eget netværk med det formål at tage ét skridt ad gangen op ad stigen.

Med afsæt i ovenstående har jeg tænkt mig at skrive et par indlæg vedrørende min egen personlige udvikling, idet der har været en stor efterspørgsel på sådanne indlæg den seneste tid.

Kort sagt får du al den erfaring, jeg har gjort mig i løbet af mine leveår – lige fra at snakke med milliardærer til at lytte til min elskede morfar, der var klogere end livet selv.

Min morfar elskede livet på Samsø, og han valgte at arbejde, indtil han rundede 85 år. Han fravalgte livet som normal pensionist, som var mere profitabelt end at arbejde til den løn, han fik…

Bare fordi han elskede at arbejde, og fordi han elskede at gå i marken hver eneste dag og slå med le. Jeg siger ikke, at du skal arbejde, indtil du bliver 85 år, men jeg siger blot, at du finder meget glæde – og frihed – i at lave det, du elsker.

Vi starter ikke alle det samme sted, og vi skal ikke ende det samme sted

Der er formentlig mange, der vil betegne mig som værende overambitiøs, og jeg indrømmer også gerne, at jeg til tider har presset mig selv mere, end hvad godt er de sidste 10 år, men det skal vi ikke snakke mere om – hvert fald ikke i dag!

I stedet skal det handle om, at vi alle starter et sted, og at progression er det, som driver energien i os. Og ligeledes skal det handle om, at vi ikke skal ende det samme sted – tværtimod.

Hvad driver os i sidste ende til at ende der, hvor vi ønsker, kan man spørge sig selv om.

Materielle ting eller penge – for den sags skyld – kan ikke opveje den følelse af tilfredshed, som man opnår ved at være en god forælder, klare det godt i skolen eller klare det godt på jobbet.

Således er det også ekstremt vigtigt, at vi sætter os for netop at skabe denne følelse af succes i vores hverdag, og ikke mindst er det vigtigt, at vi finder inspiration i de mennesker, vi omgås, således følelsen bliver mulig at opnå.

En følelse, der betyder meget for mig, er den der: ”Arh! Nu fattede jeg det!”…

Denne følelse oplever jeg – omvendt rundt – også, når jeg underviser unge iværksættere på Aarhus Universitet. Og jeg elsker det!

Man skal holde af denne proces, fordi det er den, der gør, at man begynder at mærke værdi i de ting, man laver, og det er denne følelse, der – i min optik – er med til at skabe mening. Følelsen af at man lære noget altså.

Jeg vil ikke have, at du skal gøre det samme som mig – eller ønske det samme som mig.

Er du stadig med?

Godt – fordi jeg gerne have, at du forstår, at jeg ikke tror på, at vi alle skal have en milliard på bankbogen, eller at vi alle skal stræbe efter at blive den næste Elon Musk.

Dette er meget vigtigt for mig at pointere. Hvad jeg ønsker, er, at vi alle skal føle livsglæde og tilfredshed med den situation, vi befinder os i, og jeg tror på, at vi skal hjælpe hinanden til at opnå denne følelse.

Lad os tage et eksempel, der er nemt at relatere til – for mit vedkommende hvert fald.

Tag eksempelvis Cristiano Ronaldo.

Han er et perfekt eksempel på, at vi ikke alle skal det samme sted hen.

Der findes mange fodboldspillere, men ikke alle har samme ambitionsniveau som Cristiano Ronaldo. Efter alt jeg har læst og set omkring Cristiano, tror jeg ikke, at han er et meget større talent end mange andre, der spiller på allerhøjeste niveau… Jeg tror bare, at hans ambitionsniveau er højere. Meget højere!

Jeg kalder det progressionsbaren

Lad os tage eksemplet med fodboldspillere igen. Cristiano Ronaldo er villig til at ofre mere end mange andre, og han er villig til at træne mere end de fleste. I høj grad handler hans liv om én ting: at spille fodbold, og det kommer naturligvis med en masse ofringer.

I min optik kan vi tage dette eksempel til alle brancher.

I teorien kan vi alle gøre dette – skabe en virksomhed – men når alt kommer til alt, er det dog ikke alle, der er villige til at ofre lige så meget som ham, og således opnår de ikke den samme succes.

Min pointe er, at vi alle vælger, hvor langt vi er villige til at gå: Nogle er villige til at gå længere end andre. Og i stedet for at tro, at alle skal gøre det samme, så husk: Alle fortjener at blive den bedste version af sig uanset område – og uanset udgangspunkt. Du bestemmer, hvad du er villig til at ofre.

Vi kan også tage et andet eksempel, hvor vi kigger på en hårdkogt kriminel.
Dennes største bedrift bliver muligvis aldrig at blive den næste Steve Jobs (uden at sætte folk i bås, fordi det er set før) – min pointe er, at hvis han eller hun stopper med at lave kriminalitet, er han eller hun jo væsentligt længere fremme på hans eller hendes personlige skala. Min pointe er, at der findes forskellige niveauer, og at vi ikke alle stræber efter det samme. Og det er kun godt.

Du er en del af et kæmpe netværk.

Det handler ikke nødvendigvis om penge, prestige og at blive kendt, men det handler om medmenneskelighed, og at vi er 8 milliarder mennesker, som er små brikker i et netværk.

Der er egentlig to sider af denne medalje:

Husker du at løfte mennesker omkring dig til et højere niveau, samtidig med at du stiller krav til, at de mennesker, du har omkring dig, løfter dig til et højere niveau?

Lad mig forklare mit progressionshierarki

Jeg mener, at det er vigtigt, at man omgås forskellige mennesker. Og man skal ikke altid tænke, at man skal omgås med mennesker, der kan inspirere dig, for der er mange andre mennesker, der ligeledes kan løfte dig op, og som du kan løfte op.

Mennesker, der er lidt foran / over dig

Du skal have nogen at se op til – det behøver ikke være erhvervsmæssigt; det kan også være på det personlige plan. Vi har brug for idoler, hvad enten det er den legesyge onkel, den gode fodboldspiller eller den succesrige forretningsmand. Pointen er, at du har brug for én, som du kan se op til.

Mennesker, der er på niveau med dig

Hvis vi kun omgås mennesker, som vi ser op til, føler vi en høj grad af utilstrækkelighed. Det er vigtigt, at man finder nogen, man kan vokse sammen med, og derfor bør du omgås med mennesker, der er på niveau med dig, idet I således kan løfte hinanden op.

Mennesker, der er lidt bagefter / under dig

Vi kender alle følelsen af at give. Du skal have nogle, som du kan give noget videre til. På den måde kan du tage de ting, du lærer i de 2 andre niveauer, med ned i niveau 3. Således skaber du et økosystem, som konstant skubber viden, erfaringer og fejltagelser den rigtige vej rundt.

Du må ikke drible for andre – husk det nu!

En af mine venner, Imran Rashid, sagde noget klogt til mig: Du kan kun hjælpe folk til at hjælpe sig selv. Det hjælper ikke noget, at du gør alt for andre mennesker – dét er en kæmpe fejl.

Det er lidt som at gå til lægen: Du kan få medicin, men hvis du ikke ændrer livsstil, er det relativt ligegyldigt, og du skal blot have mere medicin, og så skal du have medicin mod bivirkningerne for den første medicin. Hvis du altså ikke ændrer din livsstil.

Genovervej dine tanker omkring ”held”

Kender du det med, at man tager sig selv i tænke: ”hvorfor er jeg aldrig heldig”? Det kan være, når man ser en gut, der skaber en Tech-virksomhed og sælger den for hundrede millioner. Det kan være, når én i ens vennekreds skal ud og rejse for 11. gang på et år.

Det hele handler om perspektiv

Er du født i Danmark, og har du et dansk pas, har du faktisk allerede vundet i lotteriet. Du har alle muligheder for at få en uddannelse, rejse verden rundt, ikke dø af de mest basale sygdomme, altid gå mæt i seng.

Jeg siger ikke, at du skal gå og have ondt af alle andre mennesker og derfor forringe din egen livskvalitet, men det handler om at være glad for det, man har, for så får man som regel mere, fordi det smitter. Ved at føle taknemlighed føler man sig mere fri og lykkelig, fordi man ikke hele tiden tror, at naboens liv er sjovere.

Der vil altid være folk, der vinder i Lotto, men der er faktisk større chance for at dø på vej ned for at købe kuponen, end der er for at vinde. Lad være med at opsætte dit liv på ”held” – du er født heldig, hvis du læser dette. Det er der nemlig en stor del af mennesker i verden, der ikke er i stand til.

99% af alle dem, der har succes, har gjort sig fortjent til det. Det kræver blod, sved, tårer og en masse risiko, som de fleste ikke er villige til at tage.

Eksempelvis kan man spørge sig selv, om Mark Zuckerberg, en af verdens rigeste mænd, var heldig, fordi han skabte Facebook…

Well. Han er ”heldig”, fordi han er født i USA, og således kunne han få hans idé ud af verden takket være teknologi, men i forhold til dét at få idéen og udvikle den, mener jeg bestemt ikke, at han var heldig.

Han ofrede meget, og han brugte oceaner af tid på at skabe succesen, Facebook. Men han har helt sikkert også ofret meget på at kode andre ting, der aldrig blev til noget, og faldt til jorden, inden det kom op at køre.

De fleste mænd og kvinder, der skaber store ting i teknologibranchen, har været i miljøet i 10-15 år for at samle viden, netværk og kapital – så pas på med at kalde dem heldige.

Det forkerte pas i hånden

Jeg var fornyligt i Dubai og undervise Dubaipetfood i e-commerce. I den forbindelse mødte jeg en ung gut fra Syrien. (læg mærke til, hvordan dét, at han kommer fra Syrien, muligvis allerede rejser nogle ting i dit sind).

Gutten var flygtet til Dubai fra Syrien for at få en uddannelse. Han kan aldrig komme hjem, og han kan – med stor sandsynlighed – aldrig komme til Europa eller USA, og hvis han gør, vil han stadig være nederst i fødekæden.

Hvorfor? Det forkerte pas og født i det forkerte land.

Hans bekymringer er, om hans familie i Syrien overlever, om han ser dem igen.

Og hans bekymringer omhandler fremtiden, hvis han altså har en, og uddannelse, hvis han altså får sådan én. Basalt set omhandler hans bekymringer alle de ting, som vi tager for givet i hverdagen.

Vi har en fremtid, vi kan få en uddannelse, og vi kan se vores familie dagligt – hvis vi ønsker det.

Igen: Perspektiv.

Desuden har ham her gutten gjort det godt, og han har et godt job i Dubai. Han snakker perfekt engelsk og har venner fra hele verdenen. Der er stadig steder, han ikke kan komme ind, og der er stadig folk, der ikke vil snakke med ham. Men han er i live og taknemmelig – selv for de mindste ting.

Karma

Arh Micky – er det der karma ikke noget for munke?

… Ikke i min optik. I princippet kan man jo oversætte det til næstekærlighed i min optik – så lyder det ikke så buddhistisk.

Behandl andre, som du gerne selv vil behandles: Det kommer der ofte gode ting ud af. Det gælder både i forretninger og på det personlige plan. Du skal selvfølgelig ikke leve for andre, men næste gang, du får muligheden for at hjælpe andre indenfor rimelighedens grænser, så prøv at sige ja.

Men husk igen, at du ikke skal forære mennesker alt på et sølvfad. Men hjælp dem til at hjælpe dem selv, som vi allerede har snakket om tidligere, right?

Netværk og mentorer

Jeg får rigtig mange beskeder omkring det at være mentor for andre, og hvordan man får et godt netværk.

Problemet for de fleste er følgende: Du vil have et netværk for at få noget ud af det, og det samme gælder en mentor. Sådan fungerer det ikke i starten. Du skal også bringe noget til bordet.

Jeg har eksempelvis prøvet at arbejde gratis i 3 år, da jeg startede, hvor jeg blot levede af S.U – og siden bijobs, mens jeg tog alle de projekter, jeg havde tid indenfor markedsføring. Sideløbende læste jeg også alle de blogs, jeg overhovedet kunne.

På den måde skabte jeg viden: Den viden er noget værd for andre.

Eksempel med Christian Stadil

Jeg startede med at arbejde for Tattoodo, da casen var helt ny. Jeg tror, at vi havde omkring 1.000 besøgende om måneden. Jeg følte, at jeg vidste, hvad der skulle til, så jeg var villig til at arbejde for en lav økonomisk gevinst, fordi jeg vidste, at jeg kunne bevise mit værd overfor nogle mennesker, som ikke glemmer det.

Så jeg ville ikke have noget af Christian – jeg ville blot vise ham, hvilke evner jeg havde.

På den måde opnåede jeg gradvist respekt fra Christian Stadil, og pludselig kunne jeg tillade mig at sende ham mails. Det førte til, at jeg pludselig kom indover flere projekter, og jeg endte som CMO i Firtal – og siden som digital rådgiver for Thornico konglomeratet.

Og det gav mig en anbefaling der har åbnet en lang række døre for mig.

Respekter menneskers tid, og tag din hjerne med dig

Mennesker tror, at en mentor skal løse deres problemer, men kan du huske det med ikke at drible for andre? Det gælder også som mentor.

Desuden er tid en begrænset ressource, og desto ældre man bliver, desto mere bliver man opmærksom på det. Derfor er det også vigtigt, at man ikke ender med at være en igle, der suger alt energi ud af mennesker omkring én.

Find mentorer omkring dig – det behøver ikke være kendte erhvervsfolk; det kan være den lokale bager, et familiemedlem, svigerfamilien: Find inspiration i mennesker, der har noget at byde på og lyt til dem – find ud af, hvad der virker for dig.

Du skal leve DIT liv

Husk det! Jeg har selv lyttet på de forkerte mentorer for meget, fordi jeg betragtede dem som orakler og nære relationer. Det er farligt, fordi vores liv er forskellige, og du kan hurtigt blive forvildet ned ad en vej, der ikke er den vej du skal – blot fordi andre mener, at det er den rigtige vej.

Så når du får råd: Tag din hjerne med dig.

Her kommer min aflevering til dig – du har bolden

Bolden kommer flyvende over til dig, og du har den nu foran fødderne. Hvordan spiller du den videre?

Kig rundt, send en god aflevering videre. Lad være med at drible for meget – spil med de andre.

Når der er pause, så kig på dit hold: spiller du på det rigtige hold?

Har du de rigtige mennesker omkring dig, således du kan blive den bedste udgave af dig selv?