Når det kommer til, hvilke videoer der performer godt på TikTok, handler det mange gange om, hvordan videoerne er redigeret og klippet sammen.
Det er nemlig de færreste, der gider at se en dårligt redigeret TikTok video til ende, og dette gælder særligt for virksomhedsprofilerne.
Vi tager i dette indlæg et kig på, hvilke muligheder TikTok giver for at redigere videoer i appen såvel som hvilke andre værktøjer, der kan bruges til at efterredigere videoer, der kan være med til at lade en virksomhed nå langt med deres content.
Hvorfor er TikTok så populært? Få svaret i mit indlæg her.
Høje forventninger til virksomhederne
TikTok har om noget gjort videocontent formatet til det vilde vesten; det er ikke længere til at sige med præcision, hvilke videoer der vil performe godt, da der hele tiden produceres nyt content med nye trends og nye effekter.
Nogle gange ser man endda videoer i dårlig belysning og med næsten en ironisk redigering gå viralt og opnå positiv feedback fra brugerne.
Dette vil dog i langt højere grad være realiteten for private brugere på platformen og ikke i samme grad for virksomhedsprofilerne.
For virksomhederne, der figurerer på appen, vil der tværtimod være høje forventninger fra brugerne til indholdet, der bliver publiceret, da mængden af indhold er så enorm, at det kræver de rette strategier og redigeringsteknikker for at skille sig ud.
Er TikTok interessant for virksomheder? Bliv klogere i mit indlæg her.
Redigering ved brug af TikTok
TikTok tilbyder som standardfunktion en lang række redigeringsfunktioner til videoer, der enten optages direkte på appen eller som uploades efterfølgende.
Der vil her være tale om følgende redigeringsmuligheder:
- Visuelle effekter og filtre.
- Lydeffekter og overgange mellem klip.
- Tilføjelse af tekst og klistermærker.
- Justering af lyd og klippelængde.
For mange brugere er disse redigeringstools mere end rigeligt til at skabe deres ønskede videoer, der er designet og tilpasset til at indgå direkte i TikTok feedet.
Der vil her være mulighed for alt fra green screen effekter, stitch klipning og brugen af video-skabeloner, hvor TikTok automatisk selv klipper din video sammen.
For andre, der ønsker mere avancerede redigeringsteknikker og funktioner, finder man en lang række eksterne redigeringsværktøjer, der er tilpasset TikToks videoformat, og som kan bruges til yderligere at forfine indholdet publiceret på appen.
Nysgerrig på at vide mere om annoncering på TikTok? Læs mere her.
Populære eksterne redigeringsværktøjer
Udover TikTok’s egne redigeringsfunktioner, kan der også anvendes eksterne redigeringsværktøjer for at opnå flere avancerede funktioner.
Jeg har herunder samlet nogle af de mest populære:
CapCut
Du har med garanti bemærket, hvordan mange TikTok videoer er redigeret ved hjælp af redigeringsværktøjet kaldet CapCut.
Der er her tale om et værktøj, der er ejet af det samme firma som TikTok, og som tilbyder et hav af forskellige redigeringsmuligheder, der er ret avancerede og som indebærer alt fra lyd, tekst og overgangsredigering.
Adobe
Adobe har en række redigeringsværktøjer, der ligeledes kan anvendes til redigeringen af TikTok videoer.
Der vil her være tale om et mere professionelt redigeringsværktøj, der kan tilbyde avancerede funktioner såsom farvejustering, lydsynkronisering etc.
InShot
InShot er blandt de mest anvendte og brugervenlige apps til redigering af TikTok videoer og tilbyder en bred vifte af funktioner til at sammenlægge videoer, justere lyd og klippelængde, tilføjelse af filtre og effekter etc.
Hvordan bør en virksomhed redigere sine videoer?
Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i, hvilke effekter og redigeringstrends der performer godt, og hvilke der allerede er på vej i glemmebogen.
TikTok er en platform, som vi aldrig har set den før, og det gælder om at have en finger på pulsen, hvis man vil være med.
For virksomheder kan det dog være gavnligt at holde sig til en mere simpel redigeringsstil, hvor der ikke er tvivl om, hvilket produkt der kan tilbydes og hvorfor.
Klippestilen bør være enkel, men også gerne i et højt tempo for at holde brugernes opmærksomhed.
Effekter, tekstelementer og lydspor bør inkorporeres der, hvor det giver mening og anvendes i overensstemmelse med virksomhedens brand.
Er der eksempelvis tale om et kreativt brand, vil det give naturligt mening at inkorporere en kreativ redigering med elementer og effekter, der klart indikerer hvilken type brand der er tale om.
Autenticitet er key
Dertil er det vigtigt at huske på, at brugerne higer efter autenticitet.
Der er ikke noget mindre relaterbart end et perfektionistisk set-up, der i sidste ende ikke overbeviser brugerne.
Behind the scenes videoer af produktudvikling, fotoshoots såvel som præsentation af virksomhedens team kan alt sammen være med til at give et bedre og mere personligt indtryk af virksomheden, og hvad de kan tilbyde.
I sidste ende er dette med til at skabe troværdighed omkring virksomhedens brand og med tydelige CTA’s får brugerne muligheden for hurtigt at klikke sig ind på virksomhedens profil eller hjemmeside og selv tage bestik af, hvad der kan tilbydes.
15 års tips og tricks?
På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 8.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?
Kommentarer