SOR-modellen

I dette indlæg dykker vi ned i lidt basal markedsføringsteori og kigger på SOR modellen.

Måske du allerede har hørt om den, men hvis ikke, så kommer jeg her med en gennemgang.

Inden for markedsføring finder man et hav af forskellige modeller, der på hver sin måde forklarer, hvordan man skaber den bedste og mest indbringende markedsføring.

I blandt disse modeller finder man blandt andet behovspyramider, målgruppeanalyser, de 4 p’er og mange flere.

Det er måske ikke så mærkeligt, at der findes så mange modeller inden for det samme fag.

Marketing handler nemlig i høj grad om mennesker og deres adfærd, og det kan være noget af en mundfuld at beskæftige sig med uden nogle vejledende modeller.

Da vi alle er komplekse individer med forskellige behov, er det med andre ord umuligt at udarbejde én strategi, der passer til alle individer.

Af denne grund giver det i mine øjne god mening at bruge lidt tid på at dykke ned i modeller og teorier om, hvorledes man opnår resonans med sine marketingsstrategier blandt forskellige målgrupper.

Interesseret i at blive klogere på målgrupper og segmentering? Læs mere i mit indlæg her.

Men tilbage til hvad dette indlæg egentlig drejer sig om – nemlig SOR modellen.

SOR er en forkortelse for Stimuli, Organisme og Respons.

Hver af disse elementer beskriver, hvilke faktorer en virksomhed skal være opmærksom på, når det kommer til at påvirke forbrugeren til at købe et produkt eller en ydelse.

Jeg har herunder oplistet, hvad de enkelte elementer hver især står for.

Stimuli

Stimuli er det element, der knytter sig til, hvilken strategi og hvilke midler en virksomhed tager i brug for at påvirke forbrugeren til at købe et produkt eller en ydelse.

Dette vil eksempelvis omhandle promoveringsstrategier, prissætning såvel som valg af medie for annoncering.

Påvirkningen til at erhverve et produkt kan dog også komme fra målgruppens omverden.

Måske befinder forbrugeren sig i sociale, kulturelle eller politiske kredse, der ligeledes vil give anledning til at foretage det endelige køb.

Klar til at tage jeres digitale strategi til det næste niveau? Læs mere om min proces her.

Organisme

Måden hvorpå en virksomhed påvirker forbrugerne til at erhverve et produkt eller en service kommer dog ikke ud af ingenting.

Her kigger man nemlig på organismen – altså forbrugeren som individ og den målgruppe, som denne indgår i.

For at kunne skabe en relevant og indbringende stimuli er man nødt til at kende til de særlige karaktertræk, der gør sig gældende for målgruppen.

Her tænker jeg eksempelvis på:

• Demografi
• Købeadfærd og behov
• Beslutningsproces
• Kulturelle og sociale forhold

Virksomheden gør her klogt i at benytte sig af viden omkring organismen, såvel som hvilke andre former for stimuli målgruppen udsættes for i de kredse, den befinder sig i, og anvende denne viden til at skabe den mest indbringende promovering.

Respons

Om virksomheden formår at skabe den rette påvirkning eller stimuli kommer dog i sidste ende an på responsen.

Respons er med andre ord den effekt, som eksempelvis en annonce, hjemmesidens opsætning etc. har skabt for forbrugeren.

Vælger forbrugeren eller organismen at foretage et køb, og hvilken adfærd gør sig gældende i denne beslutningsproces?

Responsen er således med til at give indsigt i, hvorvidt virksomhedens stimuli har haft en indbringende effekt eller ej.

Om virksomhedens stimuli formår at skabe resonans, er dog noget, der afgøres på individ niveau, og der kan derfor sagtens være afvigelser indenfor den samme målgruppe.

SOR modellen i praksis

Personligt synes jeg SOR modellen kan bidrage med et nyttigt perspektiv, når det kommer til at opnå indsigt i, hvorvidt ens marketingstrategier har den ønskede effekt.

Dertil kan den også være nyttig i forhold til at forstå sine målgrupper bedre og anvende viden om målgruppens adfærd, beslutningsprocesser og sociale baggrund konkret i markedsføringen.

I praksis vil det typisk være organismen man tager udgangspunkt i først for derefter at udarbejde den rette stimuli strategi.

Responsen vil slutteligt være den data, du sidder tilbage med – fx konverteringsraten for besøgende på dit website, ROAS, CTR etc. Disse begreber kan du læse mere om i min digitale ordbog lige her.

Her til slut vil jeg blot nævne, at SOR modellen naturligvis kun er én ud af mange modeller inden for markedsføring, og mange gange kan man få en hel del mere ud af modellerne ved at anvende dem på kryds og tværs af hinanden.

 

Hvilke andre modeller har været nyttige for dig og din forståelse af markedsføring? Lad mig høre dine tanker i kommentaren herunder!