Markedsføring af en bilforhandler
Micky Weis
Micky Weis

15 års erfaring i online marketing. Tidligere CMO i bla. Firtal Web A/S. Blogger om marketing og de ting jeg har oplevet på vejen. Følg med på LinkedIn for daglige opdateringer.

Er du vild med biler? Det er de fleste, inklusiv mig selv!

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om, hvordan jeg ville markedsføre en personlig træner ved hjælp af online markedsføring.

I dag er det bilbranchen, der står for skud.

Markedsføring af bilforhandler i 2026 kræver en helt anden tilgang end for bare få år siden. Kunderne researcer online, sammenligner priser på tværs af platforme og forventer en digital oplevelse, der matcher den fysiske. Faktisk starter over 90% af alle bilkøbere deres rejse online, før de overhovedet sætter fod i en forhandler.

Så er du bilforhandler, eller har du en god ven, der er? Så er det med at spidse ører!

Lad os kigge nærmere på det.

Dashboard – data-analyse

Hvis du har fulgt med længe, ved du, at jeg er ‘data-nørd’, og jeg understreger tit, hvor vigtigt det er, at man har styr på sine data. Er det for meget anstrengelse, når man er bilforhandler?

Bestemt ikke!

Data giver dig mulighed for at træffe informerede beslutninger om din markedsføring. I 2026 er dataanalyse blevet endnu vigtigere, fordi konkurrencen online er intensiveret, og kundernes adfærd har ændret sig markant efter de seneste års digitale transformation.

Data kan give dig indsigt i mange ting, men hvad kunne en bilhandler være interesseret i at vide?

  • Hvor mange besøgende har vores hjemmeside?
  • Hvor kommer vores besøgende fra?
  • Hvor kommer dem, der kontakter os, fra?
  • Hvor mange når vi ud til på Facebook?
  • Hvem er vores målgruppe?
  • Hvilke e-mails performer bedst?
  • Hvilke bilmodeller genererer mest interesse online?
  • Hvornår på døgnet er dine potentielle kunder mest aktive?

Det er blot et udpluk af data, som du kan trække ud og anvende i din markedsføring.

Derfor starter vi med at få styr på Google Analytics 4 tracking på hjemmesiden. Google Analytics 4 (GA4) er i 2026 standarden for webanalyse og giver dig mulighed for at spore brugeradfærd på tværs af enheder og platforme. Derefter opsætter vi et dashboard, der samler alle dine data ét sted.

Et godt dashboard værktøj til bilforhandlere er DashThis, som kan trække data fra Google Analytics, Facebook, Instagram og mange andre kilder. Det giver dig et samlet overblik over alle dine marketingaktiviteter på én skærm.

Eksempel på marketing dashboard

Marketing dashboard for bilforhandler

Et dashboard samler data fra alle dine marketingkanaler og giver dig de informationer, der er relevante for netop din forretning. Uden et centralt overblik kan man hurtigt blive svimmel af alle de data, der findes spredt rundt omkring.

Tracking af udfyldte formularer

Troværdighed er et nøgleord i bilbranchen. Potentielle kunder vil gerne i kontakt med menneskerne bag firmaet, så de udfylder en formular eller booker en prøvetur.

Det smarte ved sådan en formular er, at man kan opsætte det, der hedder “event tracking” på formularen. Det betyder, at man kan spore, hvor personen kommer fra. Hver gang formularen bliver udfyldt, bliver det betragtet som en konvertering, altså et “salg”.

Var det Facebook, Google eller e-mail, der gav et salg?

Når man kender denne information, kan man justere sine markedsføringskanaler og få flere til at henvende sig.

I Google Analytics 4 kan du opsætte konverteringssporing direkte i interfacet eller via Google Tag Manager. Sørg for at tracke alle vigtige handlinger på din hjemmeside: formularudfyldelser, opkald, chatbeskeder og downloads af prislister.

Ny hjemmeside

Det kan endda være, at du skal grave endnu dybere end “blot” data-tracking og lave en ny hjemmeside.

En bilforhandlers hjemmeside skal i 2026 kunne meget mere end bare at vise lagerbeholdningen. Kunderne forventer en brugeroplevelse, der inkluderer virtuelle prøveture, 360-graders billeder af bilerne, finansieringsberegner og nem kontakt via chat eller telefon.

Mit råd er dog: Lad være med at kode noget helt nyt fra bunden eller køb det hammer dyrt.

Brug en gut som mig, eller hyr en intern marketingmand, der kan hjælpe dig med at sætte det op.

Der findes mange fede skabeloner til en hjemmeside omkring biler.

Se mit eksempel herunder
Pris for skabelonen: 200,-

Bilforhandler skabelon på iMac

Når du vælger en skabelon til din bilforhandler hjemmeside, skal du sikre dig, at den er mobiloptimeret. Over 70% af alle bilsøgninger starter på mobilen, så det er afgørende, at din hjemmeside fungerer perfekt på alle enheder.

Derudover skal din hjemmeside loade hurtigt. Google har gjort Core Web Vitals til en central rankingfaktor, og en langsom hjemmeside vil både skade din SEO og få potentielle kunder til at forlade siden.

Facebook markedsføring

Facebook er stadig et af de mest oplagte medier at bruge, når vi snakker Danmark. Selvom TikTok og andre platforme har vundet frem, har Facebook stadig den største brugerbase blandt de aldersgrupper, der typisk køber bil.

Facebook har i 2026 over 3,5 millioner aktive brugere i Danmark

Det handler ikke kun om tilstedeværelse. Du vinder ikke noget ved blot at oprette en side, men derimod ved at engagere dig med dine brugere, altså ved at skabe et fællesskab.

Hvad for noget indhold, skal man så lave?

Indhold på Facebook for bilforhandlere:
– Video: Hvad er det bedste ved forskellige bilmodeller? Prøvekørsler, features og sammenligninger
– Konkurrencer: Vind en tur i en sportsvogn, vind gratis service i et år, vind rabat på din næste bil
– Blogindlæg: Hjælp dine brugere med content marketing (læs mere længere nede)
– Live Q&A: Besvar spørgsmål om biler, finansiering og leasing i realtid
– Behind the scenes: Vis hverdagen hos forhandleren, nye biler der ankommer, medarbejdere der forbereder biler

Tænk hele tiden over, hvordan du kan hjælpe dine brugere, således de kan opnå det, de ønsker.

I bilbranchen er der mange relevante spørgsmål fra potentielle kunder, som du med garanti kan svare på, og dette kan du gøre igennem godt indhold.

Meta har i 2026 opdateret deres algoritme, så autentisk indhold med høj engagement rate prioriteres over poleret reklameindhold. Det betyder, at ægte billeder fra din forhandler ofte performer bedre end professionelle studiebilleder.

Annoncering

Facebooks annonce platform kan noget helt specielt, nemlig at nå ud til rigtig mange mennesker uden at du skal betale en formue!

Vi har eksempelvis bygget Peter Bendtsens facebookside op, således han har fået 30.000 følgere på blot 3 år, og han er i dag en af Danmarks mest anerkendte personlige trænere, og han når månedligt ud til over 1.000.000 mennesker.

Når du først er kommet i gang, og når du har fået skabt noget fedt indhold, så er det med at komme ud over rampen!

Lad os antage, at du har lavet et nyt opslag omkring salg af de nye AUDI A5 modeller.

Så kan vi lave nogle specifikke målgrupper til det segment, som må formodes at være blandt de lidt kræsne forbrugere.

Målgrupper til Facebook annoncering for bilforhandlere:
– Folk, der har set på de dyrere bilmærker på hjemmesiden
– Folk, der bor i området og er fan af de store bilmærker på Facebook, og som har en højere stilling og en alder fra 30+
– Folk, der tidligere har henvendt sig ved at uploade e-mails
– Lookalike målgrupper baseret på dine eksisterende kunder
– Folk der har interageret med dit indhold de seneste 90 dage

Disse målgrupper vil jeg lave for hver bilkategori. Det kunne være for hvert bilmærke eller prisklasse, afhængigt af hvor stort varekataloget er.

Desuden vil en bredere målgruppe også fungere godt, hvis man ønsker at opbygge en brandidentitet. Det er ikke mange 18-25 årige, der har råd til at købe en Lamborghini, men jeg kan love dig for, at de vil dele din video, hvis du laver en fed én, og mon ikke der er én i netværket hos alle disse unge mænd, måske en far, der har råd?

I 2026 er Meta Advantage+ blevet en vigtig del af annoncering på Facebook og Instagram. Denne AI-drevne annonceplatform optimerer automatisk dine annoncer baseret på maskinlæring. For bilforhandlere kan det være særligt effektivt til at nå potentielle købere på tværs af hele købsrejsen.

Jeg vil mene, at et godt Facebook budget ligger på omkring 5.000 til 10.000 kroner om måneden. Så kan man, som bilforhandler, nå ud til rigtig mange mennesker. Man kan starte med et budget helt ned til 2.000 kroner og få resultater ud af det, hvis man har styr på data, som vi snakkede om i første afsnit, vel at mærke.

Instagram markedsføring

Instagram er en kraftfuld platform for bilforhandlere i Danmark. Det, som Instagram markedsføring kan, som mange andre sociale medier ikke kan, er den direkte kontakt, hvor stories og Reels har fundet vej til danskernes hverdag.

Instagram har i 2026 over 2 millioner aktive brugere i Danmark

Som bilforhandler handler det om at være tilstede. Hvad sker der i dag?

Du kan bruge mange af de samme ting på Instagram, som du gør på Facebook, og så kan du, når der kommer nye biler hjem på lageret, lave fede stories og Reels, hvor man ser bilerne blive testet af, og hvad der ellers sker i løbet af en dag.

Reels er i 2026 Instagrams primære indholdsformat og får betydeligt mere rækkevidde end almindelige opslag. For bilforhandlere er korte videoer med bilpræsentationer, prøvekørsler og tips et oplagt format.

Det kunne også være en idé at lave en guide til at passe på sin bil i vinterperioder, et interview med en mekaniker, der har forstand på dette. Gratis information, det elsker folk, og de skal med garanti have ny bil en dag, og så er det måske din forretning, der ligger i top-of-mind.

Da Instagram og Facebook er ejet af Meta, fungerer deres annoncesystem på samme måde, og du kan bruge de samme målgrupper. SMART!

Instagram Shopping giver dig også mulighed for at tagge specifikke biler i dine opslag, så potentielle kunder nemt kan klikke sig videre til din hjemmeside og se flere detaljer om køretøjet.

Content marketing

Content marketing er en af de marketing discipliner, der er kommet for at blive. Og hvis man behersker disciplinen godt, kan man komme foran konkurrenterne uden det helt store marketing budget. What’s not to like?

Et must, som I skal have på jeres hjemmeside, er en blog.

Er en blog ikke kun for unge piger, tænker du måske, og svaret er: Nej slet ikke!

En blog giver dig nemlig en platform, hvorpå du kan kommunikere med dine brugere, og herigennem kan du give brugerne de informationer, de søger.

I 2026 er content marketing blevet endnu vigtigere, fordi Google og andre søgemaskiner i høj grad belønner hjemmesider, der leverer værdifuldt og dybdegående indhold til deres brugere. AI-drevne søgeresultater som Google AI Overviews favoriserer indhold, der besvarer specifikke spørgsmål klart og præcist.

Content marketing for en bilforhandler

  • Videoguides: Lav videoguides omkring områder indenfor bilbranchen, det kunne være alt fra olieskift, til sprinklervæske, til skift af dæk. Alle områder tæller, fordi det giver jeres læsere og dermed potentielle kunder en ærlig værdi.
  • Blogindlæg: Lav guides til hvordan man finder sin næste bil. Hvilke ting man skal være opmærksom på og hvilke biler der er gode for eksempelvis familier, par eller pendlere.
  • Guides: Lav guides til hvordan man kører. Det kunne være parkering, bakke med trailer. I kan selvfølgelig bruge de biler i selv sælger. På den måde får i indirekte vist jeres biler frem.
  • Sammenligningsartikler: Skriv artikler der sammenligner forskellige bilmodeller i samme kategori. “VW Golf vs. Toyota Corolla: Hvilken er bedst til pendleren?”
  • Købsguides: Lav omfattende guides til bilkøb, leasing vs. kontant, finansieringsmuligheder og hvad man skal tjekke ved køb af brugt bil.

For at få succes med content marketing i 2026 skal dit indhold være dybdegående og besvare alle de spørgsmål, som potentielle kunder måtte have. Google belønner indhold, der dækker et emne grundigt, frem for overfladisk indhold der kun skraber overfladen.

SEO – Google optimering

SEO, eller Søgemaskineoptimering, handler om at finde vejen til Googles topresultater uden at bruge penge på det. Det hedder Google Ads, når man kører annoncering og dermed bruger annoncekroner for at “få” en god placering i Google.

Det kan lyde dyrt at ligge i top, når vi snakker om bilbranchen, for man er trods alt oppe imod store konkurrenter som bilbasen og mange flere.

Dog er der mange lokale søgninger, hvor der er mulighed for at vinde gode placeringer.

Disse hedder “long-tail søgninger” i min verden. Oversat betyder det egentlig bare, at brugerne er blevet bedre og bedre til at søge. I stedet for at søge efter “bilforhandler”, så søger de eksempelvis efter: “bilforhandler af Audi i Esbjerg”.
Der er mange tusinde søgninger hver måned i bilbranchen.

Der skal ikke sælges mange biler, for at det giver pote i sidste ende!

I 2026 har Google AI Overviews ændret SEO landskabet betydeligt. Google viser nu AI-genererede svar øverst i mange søgeresultater, hvilket betyder at dit indhold skal være struktureret, så det kan udtrækkes og citeres af Google’s AI. Brug klare overskrifter, besvar spørgsmål direkte i starten af afsnit, og inkluder konkrete tal og data hvor det er relevant.

Søgemaskineoptimering består af 3 dele:

  • Den tekniske del – har man styr på hastigheden? Er hjemmesiden mobiloptimeret? Er der taget højde for de SEO tekniske aspekter som Core Web Vitals og struktureret data?
  • Den interne del – har du styr på dit indhold? Er sitet brugervenligt, når man browser rundt? Er din intern linkstruktur optimal?
  • Den eksterne del – har du styr på din linkbuilding? Får du skabt PR? Får du skabt hype omkring dit brand? Har du en stærk Google Business profil?

Og gerne i den rækkefølge.

Lokal SEO er afgørende for bilforhandlere. Sørg for at din Google Business profil er fuldt udfyldt med korrekte åbningstider, billeder af din forhandler og dine biler, og opfordr tilfredse kunder til at give anmeldelser. Anmeldelser er en af de vigtigste faktorer for lokal SEO rangering.

Du bør også oprette landingssider for hvert bilmærke og hver bilmodel du forhandler. Disse sider skal være optimeret til søgninger som “køb brugt BMW i [din by]” eller “Audi forhandler [din by]”.

Hvorfor er data så vigtigt for en bilforhandler i 2026?

Data giver dig mulighed for at træffe informerede beslutninger i stedet for at gætte dig frem. Du kan se præcis hvilke bilmodeller der genererer mest interesse, hvornår dine kunder er online, og hvilke marketingkanaler der faktisk leverer resultater. I en branche hvor konkurrencen er benhård, er det forskellen på at bruge budgettet klogt eller spilde penge på aktiviteter der ikke virker.

Hvad er Google Analytics 4, og hvorfor skal jeg bruge det?

Google Analytics 4 er Googles nyeste analyseværktøj, som giver dig detaljeret indsigt i din hjemmesides besøgende. Det tracker brugeradfærd på tværs af enheder og giver dig data om alt fra trafikkilder til konverteringer. For en bilforhandler betyder det, at du kan se hvilke biler folk kigger på, hvor de kommer fra, og hvad der får dem til at kontakte dig.

Hvordan tracker jeg om folk udfylder kontaktformularer på min bilforhandler hjemmeside?

Du opsætter konverteringssporing i Google Analytics 4 eller Google Tag Manager, så hver gang nogen udfylder en formular, bliver det registreret som en konvertering. På den måde kan du se præcis hvilke trafikkilder der leverer reelle henvendelser og ikke bare tilfældige besøgende. Det er afgørende for at forstå din marketings faktiske afkast.

Starter bilkøbere virkelig deres research online?

Ja, over 90% af alle bilkøbere begynder deres købsrejse online, før de besøger en fysisk forhandler. De sammenligner priser, læser anmeldelser og researcher modeller på nettet. Det betyder, at din digitale tilstedeværelse ofte er det første indtryk en potentiel kunde får af dig, og det indtryk skal sidde lige i skabet.

Hvilke sociale medier fungerer bedst til markedsføring af biler?

Facebook og Instagram er de primære platforme for bilforhandlere i Danmark. Facebook er stærk til at ramme en bred målgruppe og køre målrettede annoncer, mens Instagram er perfekt til at vise bilerne frem visuelt. Kombinationen af de to giver dig mulighed for både at skabe opmærksomhed og drive konkrete henvendelser.

Hvordan bruger jeg Facebook til at sælge flere biler?

Start med at oprette en professionel virksomhedsside og post regelmæssigt med billeder og videoer af dine biler. Brug Facebooks annonceplatform til at køre målrettede kampagner mod folk i dit lokalområde, der har vist interesse for biler. Du kan også bruge Facebook Marketplace til at liste dine biler og ramme folk, der aktivt søger efter køretøjer.

Er Instagram relevant for en bilforhandler?

Absolut! Biler er ekstremt visuelle produkter, og Instagram er den perfekte platform til at vise dem frem. Gode billeder, videoer af biler i aktion og behind the scenes content fra værkstedet skaber engagement og tillid. Stories og Reels kan bruges til at give hurtige præsentationer af nye biler på lager.

Hvad er SEO, og hvorfor er det vigtigt for bilforhandlere?

SEO står for søgemaskineoptimering og handler om at få din hjemmeside til at dukke op i Google, når folk søger efter biler. Når nogen søger “brugt BMW København” eller “bilforhandler Odense”, vil du gerne være blandt de første resultater. God SEO kræver en teknisk velfungerende hjemmeside, relevant indhold og en strategi for at opbygge troværdighed online.

Hvordan kommer min bilforhandler højere op i Google?

Du skal arbejde med både teknisk SEO, indhold og links. Sørg for at din hjemmeside loader hurtigt, er mobilvenlig og har unikke beskrivelser af hver bil. Skriv indhold der svarer på de spørgsmål dine kunder stiller, og arbejd på at få omtale og links fra relevante sites. Det tager tid, men det er en investering der betaler sig.

Skal en bilforhandler bruge Google Ads?

Ja, Google Ads er en effektiv måde at komme øverst i søgeresultaterne på med det samme. Du kan målrette annoncer mod folk der søger efter specifikke bilmærker eller modeller i dit område. Det kræver et budget og løbende optimering, men når det gøres rigtigt, kan det levere kvalificerede henvendelser fra folk der er klar til at købe. Du kan læse mere i Googles officielle guide til Google Ads.

Hvad er content marketing, og hvordan kan det hjælpe min bilforhandler?

Content marketing handler om at skabe værdifuldt indhold der tiltrækker og engagerer potentielle kunder. For en bilforhandler kan det være guides til bilkøb, sammenligninger af modeller, tips til vedligeholdelse eller videoer der viser bilerne frem. Det bygger tillid, forbedrer din SEO og giver folk en grund til at vælge netop dig.

Virker e-mail marketing for bilforhandlere?

Ja, e-mail marketing er stadig en af de mest effektive kanaler, især til at holde kontakten med tidligere kunder og leads. Du kan sende nyhedsbreve med nye biler på lager, serviceaftaler og eksklusive tilbud. Det vigtige er at segmentere din liste og sende relevant indhold til de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt.

Hvordan får jeg flere til at tilmelde sig mit nyhedsbrev?

Giv folk en god grund til at tilmelde sig. Det kan være en gratis guide til bilkøb, først adgang til nye biler på lager eller eksklusive tilbud. Placer tilmeldingsformularen tydeligt på din hjemmeside og promover den på sociale medier. Husk at følge op med værdifuldt indhold, så folk ikke melder sig fra igen.

Hvor meget bør en bilforhandler bruge på online markedsføring?

Det afhænger af din størrelse og dine mål, men en tommelfingerregel er at starte med det du har råd til at miste, mens du lærer hvad der virker. Mange bilforhandlere bruger mellem 5.000 og 30.000 kr. om måneden på annoncer alene. Det vigtigste er at tracke dine resultater, så du ved hvad der giver afkast, og kan skalere de aktiviteter der virker.

Skal jeg selv stå for markedsføringen eller hyre et bureau?

Det kommer an på dine ressourcer og kompetencer. Hvis du har tiden og lysten til at lære det, kan du komme langt selv med de rette værktøjer. Men digital markedsføring kræver konstant opdatering og optimering, så mange bilforhandlere vælger at samarbejde med en specialist eller et bureau der kender branchen.

Hvordan bruger jeg video til at markedsføre mine biler?

Video er guld værd for bilforhandlere. Lav walkaround videoer af dine biler, test drives, behind the scenes fra værkstedet og kundeudtalelser. Du behøver ikke dyrt udstyr, en smartphone med god lys er nok til at komme i gang. Del videoerne på YouTube, Facebook, Instagram og din hjemmeside for maksimal eksponering.

Hvad er de vigtigste ting at have på en bilforhandler hjemmeside?

Din hjemmeside skal have en opdateret lagerliste med gode billeder og detaljerede beskrivelser af hver bil. Derudover skal der være tydelige kontaktmuligheder, åbningstider og adresse. Siden skal loade hurtigt, fungere perfekt på mobil og have konverteringssporing sat op, så du kan måle resultaterne af din markedsføring.

Hvordan ved jeg om min markedsføring virker?

Du måler på de ting der faktisk betyder noget for din forretning: henvendelser, prøvekørsler og salg. Brug Google Analytics til at tracke trafik og konverteringer på din hjemmeside. Spørg nye kunder hvor de hørte om dig. Over tid opbygger du et billede af hvilke kanaler der leverer resultater, og hvilke der bare koster penge.

Kommentarer

Skriv et svar

17 års tips og tricks?

På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 10.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?

Gratis tips og tricks »