Instagram annoncering! Det meste omtalte marketing emne de sidste par måneder. Nu er de her, men hov hvordan opretter man dem egentlig og hvordan fungerer de i praksis?
Instagram annoncering på minutter
Uden at det skal blive til en artikel om investeringer, så begynder man at forstå Facebook’s opkøb af Instagram. Det er et medie der kommer buldrende derudaf, og nu får de også muligheden for at tjene penge på deres kæmpe antal brugere!
Sammenkobl din Facebook side med din Instagram side
For at kunne markedsføre på Instagram skal du sammenkoble din Facebook konto og side med din Instagram profil. Det gør du under indstillinger på din side. Du kan gøre det uanset om du har Business Manager eller ikke.
Netop at Facebook ejer Instagram kommer til udtryk når du skal oprette annoncer. Man kan nemlig ikke oprette annoncer på Instagram uden at bruge Facebook. Det hele fungerer igennem Facebook’s Power Editor, så det er vigtigt du kender til denne.
Eksempel på min Power Editor for SlikhaarTV
Oprettelse af kampagner
Det første step er at oprette kampagner. Når du har trykket Download to Power Editor, skal du klikke på “create campaign” og derefter får du en popup hvor du kan vælge objektiv. Hvad er målet med din kampagne?
I øjeblikket kan du vælge 3 forskellige objektiver for dine Instagram annoncer.
- Clicks to website (Du kan altså sætte en knap under dine billeder til dit site, kunne være salg)
- Mobil App Install (Du får en knap der hedder “Install app”)
- Video views (Du får video afspilninger, og kan linke til hjemmeside, youtube kanal eller lign.)
Lad os vælge video views som objektiv. Det er det jeg har valgt på SlikhaarTV. Derefter skal du oprette et ad set, og det er her hvor du definerer din målgruppe og placeringer.
Oprettelser af målgrupper og placering
Klik på create ad set!
Når du har oprettet dit ad set, skal du trykke på edit, så du kan redigere din målgruppe. Først skal vi definere målgruppen. Har du læst mine tidligere indlæg ved du at jeg altid arbejder med meget segmentering, så vi har kvalitet for øje!
Lad os tage mit eksempel herunder. Jeg har installeret en kode på min hjemmeside, så du kan se under custom audience at jeg rammer “All visitors”, det vil sige alle besøgende fra Slikhaarshop.com. Facebook sammenligner så deres data med Instagram, så ud af alle Slikhaar’s besøgende på shoppen får jeg 33.000 mennesker jeg kan ramme på Instagram.
Læg mærke til at jeg ekskluderer fansiden, fordi jeg bruger denne målgruppe i et andet ad set, så vil ikke overlappe disse 2 for at få de bedste data.
Hvis du nu tænker, jamen hvordan valgte du Instagram? Bare rolig. Hvis du ligger mærke til “Placements” i højre side kan du se der står Instagram Feed.
Denne placering vælger lige under der hvor du redigerer din målgruppe. Læg mærke til at der står Instagram. Du kan selvfølgelig også køre den flere steder, jeg kører dog som regel kun mine kampagner på 1 placering således at jeg ikke skal bruge for meget tid bagefter på at gennemgå rapporterne omkring hvilke placeringer der performer bedst.
Oprettelse af annoncer
Det sidste element vi skal gennemgå er oprettelse af annoncer. Du kan nok selv tage den herfra. Men det er vigtigt at lægge mærke til hvordan tingene performer på Instagram. Jeg har allerede nu set en lang række annoncer der slet ikke er gennemtænkt til Instagram (nemt at sige, men jeg synes slet ikke de har ramt mig).
Hvis du har connected din Facebook side, vil du kunne se din Instagram account nedenunder, som du kan se herunder.
Med Slikhaar har vi valgt at køre på video visninger fordi vi har så meget skarpt video materiale. Vores knap “watch more” fører direkte indtil Youtube kanalen, for at booste vores antal subscribere. (Husk fra mit tidligere indlæg, det handler om at have styr på sine KPIér).
Konklusion
Jeg synes stadig det er for tidligt at sige noget omkring effekten af mine Instagram annoncer. Vi arbejder med et internationalt marked og video, det er en nemmere case end eksempelvis at brande den lokale sportsbutik på Instagram.
Indtil videre ser det dog ud som om at det er billige visninger vi får, og indtil videre ser 90% af alle visningerne hele videoen igennem.
Desuden har vi også kunne fornemme en lille stigning i antallet af vores Instagram følgere. Om tallene fra socialblade er 100% korrekte er stadig lidt uvist, men indtil videre giver vi det en chance ugen ud, og vi begynder allerede nu at producere content skræddersyet præcis til Instagram formatet.
Det er selvfølgelig stadig Facebook der trækker op med over 50.000.000 afspilninger på vores video materiale over de sidste 6 måneder, og Youtube med over 100.000.000, men alt i alt kunne det tyde på Instagram kan følge med!
Vi har kørt annoncer fra d. 9-12 indtil videre og antallet af følgere ser ud til at stige en smule. Som sagt vil vi krydstjekke tallene over den næste periode, men hvis tallene holder er det bestemt et godt bud på en god markedsføringskanal.
Vores følgere er kvalitet grundet vores meget segmenterede målgrupper.
Det var alt for denne gang. Jeg håber denne guide kan hjælpe dig med at få oprettet de første Instagram annoncer, og få testet det af.
Vil du dykke dybere ned i sociale medier marketing generelt, så har jeg skrevet en masse om det. Og hvis du vil have styr på din digitale marketing fra A til Z, så start der.
Har du fået testet dem og hvad er dine erfaringer?
FAQ om Instagram annoncering
Kan man annoncere på Instagram uden en Facebook side?
Nej, du skal have en Facebook side for at kunne køre Instagram annoncer. Det hele kører nemlig igennem Facebooks annonceringsplatform. Du skal sammenkoble din Facebook side med din Instagram profil under indstillinger, og først derefter kan du oprette annoncer der vises på Instagram. Det er en af de ting Facebook har låst ned, så der er ingen vej udenom.
Hvad koster Instagram annoncering?
Prisen varierer vildt afhængigt af din målgruppe, branche og objektiv. Du kan starte med et lille budget og teste dig frem. Det fede ved systemet er at du selv sætter dit budget, og du kan justere løbende baseret på hvad der performer. Start småt, se hvad der virker, og skaler derfra.
Hvilke annonceformater virker bedst på Instagram?
Video performer generelt rigtig godt på Instagram fordi platformen er visuel af natur. Men det afhænger af dit produkt og din målgruppe. Hvis du har skarpt visuelt materiale, så test både billeder og video. Husk at Instagram brugere scroller hurtigt, så du skal fange opmærksomheden med det samme.
Hvordan målretter jeg mine Instagram annoncer?
Du bruger præcis samme målretningsmuligheder som på Facebook. Det vil sige custom audiences, lookalike audiences, interesser, demografi og meget mere. Jeg anbefaler altid at arbejde med segmentering så du rammer kvalitet frem for kvantitet. Jo mere præcis din målgruppe er, jo bedre resultater får du.
Hvad er forskellen på Instagram annoncer og boosted posts?
Boosted posts er den nemme løsning hvor du betaler for at nå flere med et eksisterende opslag. Annoncer oprettet i Power Editor giver dig langt flere muligheder for målretning, objektiver og optimering. Hvis du vil have ordentlig kontrol og gode resultater, så brug Power Editor eller Ads Manager.
Hvor lang tid tager det at se resultater fra Instagram annoncer?
Du kan begynde at se data nærmest med det samme, men giv det mindst en uge før du drager konklusioner. Algoritmen skal have tid til at lære, og du skal have nok data til at kunne vurdere om noget virker. Vær tålmodig og lad være med at ændre for meget for hurtigt.
Kan jeg linke til min hjemmeside fra Instagram annoncer?
Ja, det er netop en af de store fordele ved Instagram annoncer. Du kan tilføje en call to action knap der sender folk direkte til dit website, din app eller din YouTube kanal. Det er noget du ikke kan gøre med almindelige Instagram opslag, så det giver annoncering en klar fordel.
Hvad er den optimale videolængde til Instagram annoncer?
Hold det kort. Instagram brugere har ikke tålmodighed til lange videoer i deres feed. Start med 15 til 30 sekunder og test dig frem. Det vigtigste er at fange opmærksomheden i de første par sekunder, for det er der de fleste beslutter om de vil se videre eller scrolle videre.
Hvordan tracker jeg resultaterne af mine Instagram annoncer?
Alt tracking sker igennem Facebooks Ads Manager hvor du kan se visninger, klik, konverteringer og meget mere. Installer Facebook pixelen på din hjemmeside så du kan tracke hvad folk gør efter de har klikket. Uden ordentlig tracking flyver du blindt, så få det sat op fra starten.
Skal jeg køre annoncer på både Facebook og Instagram samtidig?
Det kan du sagtens, men jeg anbefaler at køre dem separat så du kan se hvad der performer hvor. Hvis du kører dem sammen, bliver det svært at vide om det er Facebook eller Instagram der trækker læsset. Hold det adskilt og optimer baseret på de platforme der giver bedst resultater.
Hvad er custom audiences på Instagram?
Custom audiences er en målgruppe du selv bygger baseret på data du allerede har. Det kan være besøgende på din hjemmeside, folk der har interageret med dit indhold, eller en email liste du uploader. Det er guld værd fordi du rammer folk der allerede kender dig, og de konverterer som regel bedre.
Hvordan opretter jeg en video annonce på Instagram?
Du opretter den i Power Editor eller Ads Manager, vælger video views som objektiv, definerer din målgruppe og placering, og uploader din video. Husk at vælge Instagram som placering og tilføj en relevant call to action knap. Test forskellige videoer og se hvad der performer bedst hos din målgruppe.
Kan jeg køre Instagram annoncer uden Business Manager?
Ja, du kan godt køre annoncer uden Business Manager ved at bruge Ads Manager direkte. Men hvis du arbejder med flere konti eller har et team, så gør Business Manager det meget nemmere at holde styr på det hele. For de fleste virksomheder vil jeg anbefale at sætte Business Manager op.
Hvad er den bedste call to action til Instagram annoncer?
Det afhænger af dit mål. “Shop Now” virker godt til ecommerce, “Learn More” til indhold, og “Install Now” til apps. Vælg den der matcher det du vil have folk til at gøre. Test gerne forskellige call to actions og se hvilken der giver flest klik og konverteringer for netop din kampagne.
Hvordan undgår jeg at mine Instagram annoncer ser for sælgende ud?
Lav indhold der passer til platformen. Instagram er visuelt og personligt, så drop de polerede salgsbudskaber. Brug billeder og video der føles naturlige i feedet. Jo mere dit indhold ligner organisk content, jo bedre vil det performe. Folk scroller forbi ting der skriger “annonce” på lang afstand.
Hvad er forskellen på Instagram Feed og Instagram Stories annoncer?
Feed annoncer vises mellem almindelige opslag når folk scroller. Stories annoncer vises i fuld skærm mellem stories. Formaterne er forskellige, så du skal lave indhold der passer til hver placering. Stories er mere rå og uformelle, mens feed kan være mere poleret. Test begge dele.
Kan jeg retargete folk der har set mine Instagram annoncer?
Ja, du kan oprette custom audiences baseret på folk der har interageret med dit indhold på Instagram. Det inkluderer folk der har set dine videoer, engageret med dine opslag eller besøgt din profil. Det er en stærk måde at følge op på folk der allerede har vist interesse.
Hvad er lookalike audiences og hvordan bruger jeg dem på Instagram?
Lookalike audiences er målgrupper Facebook bygger baseret på dine eksisterende kunder eller følgere. Du giver Facebook en kilde, og de finder folk der ligner. Det er genialt til at finde nye potentielle kunder der minder om dem du allerede har. Start med 1% lookalike for mest præcision.
Hvordan tester jeg forskellige Instagram annoncer mod hinanden?
Kør A/B tests hvor du kun ændrer én ting ad gangen. Det kan være billedet, teksten eller målgruppen. Giv hver test nok budget og tid til at samle data, og vælg vinderen baseret på de metrics der betyder noget for dig. Test konstant, for det der virker i dag virker måske ikke i morgen.
Er Instagram annoncering det værd for små virksomheder?
Ja, hvis din målgruppe er på Instagram og du har godt visuelt indhold. Du behøver ikke et kæmpe budget for at komme i gang. Start småt, test hvad der virker, og skaler det der performer. Det fine ved Instagram annoncering er at du kan være meget præcis med din målretning, så du ikke spilder penge på forkerte folk.
Kommentarer
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
17 års tips og tricks?
På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 10.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?









Hejsa Micky
Først og fremmest – tak for de mange gode input du kommer her med din blog. Det er virkelig fedt at følge med i. Jeg sidder og forsøger mig med mine Instagram annoncer, men kan det passe man ikke kan lave noget med blot billede engagement endnu?
Hilsen Tobias 🙂
[…] Kom først med Instagram annoncering (Dansk) […]
Hejsa Tobias
Jeg fik slet ikke svaret på din besked. Men det kan du nu. Det hedder “Page post engagement” og burde virke ligesom Facebook og det er ret fint. Dog mest til branding hvis du sælger noget der er visuelt stærkt såsom madvarer, smykker mv.