Hvordan ville jeg markedsføre en natklub & bar?

Nu har jeg været omkring, hvordan jeg vil markedsføre en bager og en cykelhandler. I dag bliver genren liiiiidt anderledes og lidt vildere. Jeg tager nemlig fat på, hvordan jeg vil markedsføre natklubber og barer. Jeg får nemlig rigtiii’ mange spørgsmål og henvendelser omkring netop denne branche, og det er faktisk en branche, som jeg selv har arbejdet i – godt nok i løbet af min spæde ungdom, men anyways!

Igen: Nu ridser vi bare liiiige lidt i overfladen – så mange tegn har vi hellere ikke at gøre godt med 🙂

Lad os kigge på det! ⤵
Jeg er klar over, at der er forskel på en eksklusiv natklub og en standard bar, og derfor tager vi noget, der ligger midt imellem.

Nu er det klart, at du ikke alene kan skabe en fed natklub baseret på din digitale tilstedeværelse. Du bliver naturligvis også nødt til at have et sted, hvor rammerne er gode, og hvor mennesker nyder at komme. En digital strategi kan ikke gøre op for den atmosfære, som dine kunder oplever, når de besøger din natklub eller bar – så ha’ lige det ‘in mente’.

Hjemmeside

Det er ikke altid, at der er brug for, at man laver en hjemmeside, men via Themeforest findes der faktisk en lang række gode skabeloner, som man kan bruge, når man gerne vil lave en cool hjemmeside, som afspejler, “hvem” man er.

Hvis man har bordbestilling på sin natklub eller bar, vil jeg helt klart opsætte tracking på dette:

✔️ Hvor kommer vores bookinger fra?
✔️ Kan vi lave en VIP klub for dem, således vi kan sælge borde fremadrettet?

Facebook & Instagram

Lad være med at lave den klassiske fejl, hvor du sender tilbud ud hver fredag og lørdag. Du skal tænke på, at du skal opbygge en fed stemning og en relation til dit brand, og dette skal gøres over tid. Man virker hurtig desperat, hvis man hver fredag og lørdag skriver: “FÅ borde tilbage” eller “KUN i aften”. Hvis du gør dette hver weekend, har det ikke den ønskede effekt, vil jeg vove at påstå, og yderligere skal du passe på med dette, hvis du gerne vil positionere din natklub eller bar som værende et eksklusivt sted i forbrugernes bevidsthed.

I stedet skal du sørge for at få lavet noget lækkert content i form af fede billeder og videoer.

Billeder og videoer er en nemlig stor del af det at skabe en god følelsen af god atmosfære på det digitale space.

Du når desuden heller ikke særlig langt ud, hvis du blot laver organiske posts, og jeg vil heller ikke bruge boost-knappen!

∙ Brug i stedet Facebooks annonceadministrator, og opsæt følgende målgrupper:

✔️ Besøgende på hjemmeside
✔️ Folk, der har haft interaktion med jer 365 dage på FB
✔️ Folk, der har haft interaktion med jer 365 dage på IG
✔️ Look-a-like 5% i byen baseret på dem, der liker jer
✔️ Look-a-like 5% i byen baseret på kundekartotek

Start dine annoncer onsdag-lørdag, hvor du promoverer eventuelle tilbud – eller generelt bare minder folk om, at I holder byens fedeste fest, og fortæller, at der ikke er nogen vej udenom jer.

Når billederne kommer fra weekenden, så promover dem mod dem, der besøgt jeres hjemmeside de sidste 30 dage og haft interaktion med jeres FB side og IG profil de sidste 30 dage.

På den måde kan det være, at dem, der var med til festen, bliver eksponeret for disse billeder, samt at de begynder at tagge venner osv., hvilket skaber viralitet og generel opmærksomhed.

Sørg for, at I – på aftenen – har styr på jeres Instagram stories, og sørg for, at I tagger lokationen, således opslaget bliver feedet i byens opslag. Så tag både lokationen, og brug eksempelvis #aarhus

Gem gerne stories fra de fede aftener, så de kan bruges i annoncering senere hen.

Det skal være sådan, at når man ligger hjemme på sofaen (snakker af erfaring), så skal man føle, at man går glip af en fed fest.

Google ads

Det er stadigvæk en god ide at bruge Google Ads, hvis man er i en større by – ligeledes for turisternes skyld, hvis man gerne vil fange disse.

Det kunne være lokale annoncer med fokus på :
✔️ Diskotek Aarhus
✔️ Natklub Aarhus
✔️ Gå i byen Aarhus
✔️ Nightlife Aarhus
✔️ Going out Aarhus

Sørg for, at jeres kontaktoplysninger er opdaterede og synlige, så de party-glade mennesker hurtigt og nemt kan ringe på aftenen. Desuden er dette også en god løsning, når det komme til glemte sager, gæsteliste og meget mere.

Bruger man Google, så sørg for at bruge Google My Business – og sørg for at tjekke, hvilke søgeord jeres side bliver fundet på på Google. OG hav desuden styr på alt det, der er at have styr på, når det kommer til en GMB konto.

SMS & e-mails

Har man har ressourcerne, er der rig mulighed for at opbygge en skare af kunder, som I kan kontakte via e-mail eller SMS marketing – for dette er stadig – i høj grad – vejen frem, og jeg vil vædde på, at der er mange natklubber og barer, der tager dette aspekt for givet!

Man skal ikke “over do” dette aspekt af markedsføring af en natklub eller bar, men man kan lave en fornuftig strategi, hvor man opdeler i lister, således man eksempelvis har alle piger på én liste, eller VIP gæster på én anden samt drengene på en tredje. Således kan man nemlig sende skræddersyede tilbud til lige netop disse lister, og man kan sende invitationer med pre-events og meget mere.

Content marketing

En ting, som jeg synes, at mange klubber glemmer, er at skabe fedt content. I har muligheden for at lave så meget fedt indhold på jeres blog og “pushe” det indhold ud til relevante målgrupper.

Det kunne være blogindlæg:
✔️ Månedens cocktail i samarbejde Sobieski – det er også super til videomateriale
✔️ Ugen, der stak af, hvor man ser tilbage på sidste weekendsfest og skriver lidt omkring festen og får smidt et blogindlæg op med fede billeder
✔️ Ugen, der stikker af, hvor man ser frem til næste weekend og ligger op til gæsteliste og måske har en bordpakke klar eller udlover en præmie
✔️ Månedens playliste (lavet af DJ’en)
✔️ Smid et GO pro på en tjener eller bartender og lav noget crazy videoer (klip evt. lyd ud)

Igen: Kun fantasien sætter grænser, men hvor tit har du set en natklub i Danmark gøre noget  udover det sædvanlige? (Tag gerne, hvis du kender nogen).

Desuden kan man altid lave et ret fedt dashboard, hvor man kan tracke næsten alt ovenstående og desuden importere excel ark og få endnu mere kontrol over ens kunder + data, og dermed kan man vækste forretningen.

Hvilken branche skal jeg tage op næste gang? You decide!

Kommentarer

  1. Gode bud, Micky Det kunne være interessant, hvis du kastede dit blik på markedsføring af rejsebureauer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

15 års tips og tricks?

På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 7.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?

Gratis tips og tricks »