Ingen besøgende? Jeg kender følelsen.
Det er kedeligt ikke at få trafik til sin hjemmeside.
Vil du også have en bid af Google kagen? Så læs med her, og bliv klogere på Google optimering, også kaldet SEO.
Hvad er SEO, også kendt som søgemaskineoptimering?
Vi bruger næsten kun Google i Danmark, og derfor er det også som regel Google, man arbejder med, når man arbejder med SEO. Der findes selvfølgelig andre søgemaskiner rundt om i verden, men for de fleste danske virksomheder er Google stadig den vigtigste spilleplade.
I daglig tale kalder mange det stadig SEO optimering, men det kommer vi meget nærmere.
Lad os komme i gang.
Hop ind på Google og søg.
Når du søger på Google, får du en række resultater.
I toppen vil du typisk se annoncer, som virksomheder betaler for at blive vist på. Det fungerer sådan, at virksomheden betaler per klik. Det samme gælder de produktannoncer, du kan få vist alt efter søgningstype og branche.
Disse annoncer bliver administreret gennem Google Ads, men har ikke noget direkte at gøre med den organiske del af søgemaskineoptimering.
De andre resultater, du ser i Google, er det, vi i branchen kalder for de organiske resultater. De placeringer betaler du ikke Google for at få. De bliver i stedet påvirket af en lang række signaler, som Google bruger til at vurdere kvalitet, relevans og brugervenlighed.
Som udgangspunkt skal du forstå følgende: Du kan ikke købe dig til organiske placeringer. Men du kan arbejde målrettet med at forbedre dine chancer for at blive vist højere oppe, hvis dit indhold, din teknik og din troværdighed spiller.
Når du søger på “ansigtspleje til mænd”, er du ikke interesseret i at lande på “hundefoder”. Derfor har Googles systemer til formål at skabe en stærk sammenhæng mellem det, folk søger på, og det indhold, de bliver sendt videre til.
Men hvad så, når der findes 1.000.000 hjemmesider, der handler om det samme? Hvordan kan Google så definere, hvilken hjemmeside der skal vises øverst?
Hvorfor er SEO vigtigt, og hvad giver det at ligge nr. 1?
Mange tror, at det er ligegyldigt at tænke over Google, og mange tror, at det er mere end rigeligt at fokusere på de sociale medier.
Men sådan fungerer det at have en hjemmeside ikke i praksis.
For mange webshops og servicevirksomheder er søgemaskiner stadig en af de vigtigste kilder til både trafik og salg. Når folk bruger Google, søger de efter et specifikt produkt, en konkret løsning eller et svar på et problem. Derfor er de ofte langt tættere på en handling, end de er på sociale medier.
Når folk sidder på de sociale medier, er de sjældent aktivt på jagt efter et produkt. Der skal typisk et langt større pull til at overbevise dem om at købe noget.
Så mange klik modtager resultaterne på side 1
Teknisk SEO
Et af de sværeste områder, hvad angår SEO, er den tekniske del. Google forventer i dag meget af din hjemmeside, fordi de gerne vil sikre, at dine brugere får den bedst mulige oplevelse.
Det er noget af det, jeg har arbejdet mest med i løbet af mine år som konsulent.
Da dette er et lynkursus, vil jeg ikke tage dig igennem hele den nørdede gennemgang.
Lad os i stedet kigge på de helt basale ting, der skal være i orden i dag.
Dårlig struktur på siden
Har din side en dårlig menustruktur? Er det svært at finde rundt for brugerne? Det kan Google godt se. Det er både frustrerende for dine brugere og for søgemaskinerne.
Sørg derfor for at lave en struktur, der er simpel og nem at navigere rundt i. Det skal give mening for brugerne. Du kan hjælpe dig selv på vej ved at lave brugertests og arbejde med heatmaps.
Hvor klikker folk henne på din hjemmeside? Hvor svært er det at finde det, de egentlig søger?
Når du har en søgebar på din hjemmeside, kan du se, hvad brugerne søger på. Derefter kan du spørge dig selv, om det er fordi, de har svært ved at finde de ting uden en søgning.
Har du svært ved at lave disse tests, så bed 5 venner eller familiemedlemmer bruge din hjemmeside, og kig dem over skulderen uden at rette på dem. På den måde kan du få en ærlig fornemmelse af, om de kan finde ud af at navigere rundt på siden.
Title tags og meta descriptions
A hvad for en fisk?
Når folk søger efter noget på Google, er noget af det første, de ser, det der hedder title tag og meta description. De to elementer hjælper både brugeren med at forstå, hvad siden handler om, og Google med at forstå konteksten på siden.
Uanset hvilket CMS din hjemmeside kører på, vil det som regel være muligt at optimere title tags og meta descriptions. Google har selv gode råd til både title links og meta descriptions, og det er et fint sted at starte, hvis du vil forstå de helt grundlæggende principper.
Når vi arbejder med disse i praksis, fokuserer vi altid på, hvad folk søger efter, hvilken landingsside de lander på, og hvad den side faktisk er værd for forretningen. Det er mere avanceret, end det lyder, fordi det kræver, at man kan koble data, søgeintention og forretningsværdi sammen.
Bruger du WordPress, kan du eksempelvis bruge plugins som Yoast SEO eller Rank Math til at rette i disse felter uden at rode med kode.
Hastighed og brugeroplevelse
Har du nogensinde siddet på en hjemmeside, der er super langsom?
Det er super irriterende.
Jo flere, der browser via mobiltelefoner, desto vigtigere er det, at hjemmesideejere optimerer deres sider, så de bliver hurtigere og mere stabile.
Google stiller her også værktøjer til rådighed som PageSpeed Insights og data omkring Core Web Vitals
Selv min egen hjemmeside har haft brug for en tuner undervejs. Det har bare været værre tidligere.
Når man browser på mobilen, sidder man ikke altid på verdens bedste forbindelse, og så kan en hjemmeside, der ikke er optimeret, føles langsom med det samme.
De mest hyppige syndere
- Billederne er for store eller der er alt for mange af dem
- For mange systemer og tunge plugins
- For mange produkter eller elementer på én side
- Dårlig server eller dårlig opsætning
- Forsider, der prøver at vise alt på én gang
Mobiloptimering
Antallet af internetbrugere, der sidder på mobil, når de browser rundt, er eksploderet over de seneste år.
Derfor lægger Google også stor vægt på, om din side fungerer godt på mobil. Google arbejder ud fra mobile first indexing, så det er altså ikke bare noget, man bør kigge på, hvis man har tid. Det er en del af fundamentet.
Sørg for altid at teste din hjemmeside ud fra mobile first. Det betyder, at det er mindst lige så vigtigt, at din hjemmeside fungerer stærkt på telefon, som på computer. Den skal selvfølgelig være god på alle enheder, men mobilen skal ikke være andenprioritet.
Du kan gribe din telefon og teste siden selv, bruge dine egne browserværktøjer og samtidig holde øje med data i Google Analytics og Search Console. Den gamle mobilvenlighedstest er i øvrigt udfaset, så i dag handler det mere om at teste reelt og holde øje med dine faktiske data.
Sådan skal oplevelsen gerne føles for brugeren. Hurtig, tydelig og nem at bruge.
Duplikeret indhold, også kaldet duplicate content
Google belønner ikke bare tekst, fordi den findes. Hvis dit indhold i høj grad er kopieret, tyndt eller for tæt på noget, der allerede ligger andre steder, så er det svært at skabe reel værdi og dermed også sværere at konkurrere.
Skriv derfor dit eget indhold. Der er stor gevinst ved at lave rigtig godt indhold. Du har både muligheden for at uddanne dine brugere og komme foran i søgeresultaterne.
Hos Firtal havde vi vores egne guides til at skrive bedre blogindlæg, kategoritekster og produkttekster. Pointen er den samme i dag. Godt indhold er stadig en af de mest værdifulde investeringer, du kan lave.
Det samme gælder brug af kunstig intelligens til content. AI i sig selv er ikke problemet. Problemet opstår, hvis man bruger det til at mase en masse lav kvalitet ud uden reel værdi. Google har selv været ret tydelige omkring, at man skal fokusere på nøjagtighed, kvalitet og relevans, også når indhold er lavet med hjælp fra AI. Jeg vil også altid anbefale, at man får opsat Google Search Console og derigennem uploader et sitemap.
Søgeordsanalyse: nøglen til at forstå dine kunder og Google
Søgeordsanalyse er en af de mest undervurderede og samtidig vigtigste discipliner inden for SEO. Når du først forstår, hvordan dine kunder tænker, søger og formulerer sig, får du en strategisk fordel. Ikke kun i forhold til Google, men også i forhold til hele din kommunikation.
Alt starter med søgeord. Det er dem, folk skriver i Google, når de leder efter viden, produkter eller løsninger. Søgeordsanalysen er dit værktøj til at forstå deres behov og koble dem sammen med det, du tilbyder.
Hvorfor søgeordsanalyse er fundamentet i SEO
Forestil dig, at du bygger et hus uden at kende terrænet. Det er lidt det samme som at lave SEO uden at lave søgeordsanalyse. Du kan sagtens kaste dig ud i at skrive indhold, optimere titler og bygge links, men hvis du ikke ved, hvilke søgeord folk bruger, risikerer du at optimere for noget, ingen leder efter.
En god søgeordsanalyse giver dig:
- Indsigt i, hvad dine kunder faktisk søger på og ikke kun hvad du tror, de søger på
- En plan for, hvilke emner og søgeord du skal målrette
- Et billede af, hvor stor konkurrencen er på de forskellige termer
- Mulighed for at finde lavthængende frugter, altså mere specifikke søgninger, der ofte er nemmere at vinde
Sådan laver du en solid søgeordsanalyse
Lad os tage det i praktiske skridt.
1. Start med et udgangspunkt
Du starter med nogle grundlæggende idéer. Det kan være “osteopat”, “skadesbehandling” eller “ondt i ryggen”. Det er dine seed keywords. Herfra bygger du videre og finder variationer, spørgsmål og mere specifikke søgninger.
2. Brug værktøjer og din sunde fornuft
Der findes tonsvis af værktøjer, både gratis og betalte. Her er nogle af de mest brugbare:
- Google Autocomplete: Skriv et søgeord og se, hvad Google foreslår
- Answer the Public: Finder spørgsmål og variationer baseret på søgeord
- Ubersuggest: En fin løsning til overblik og volumen
- Ahrefs og Semrush: De tungere værktøjer med masser af data og konkurrenceanalyser
- Google Search Console: Se hvilke søgninger du allerede bliver vist på
Det handler ikke kun om værktøjer. Ofte får du guld ved at lytte til dine kunder, læse anmeldelser, følge Facebook grupper eller kigge på konkurrenternes websites. Hvordan taler folk om problemerne? Hvilke ord bruger de?
3. Kig på søgeintention
Ikke alle søgninger er ens. Nogle leder efter information, andre vil købe, og nogle sammenligner muligheder. Du skal forstå, hvad intentionen bag søgningen er og tilpasse dit indhold derefter.
Der er typisk fire søgeintentioner:
- Informational: Brugeren leder efter viden
- Navigational: Brugeren vil finde et bestemt brand eller site
- Transactional: Brugeren er klar til at købe
- Commercial investigation: Brugeren researcher med henblik på at købe
Dit mål er at matche dit indhold til den søgeintention, der ligger bag søgeordet.
4. Forstå søgevolumen og konkurrence
Søgevolumen fortæller dig, hvor mange der søger på et ord hver måned. Men højt volumen betyder ikke nødvendigvis, at det er et godt valg. Hvis konkurrencen er høj og domineret af store brands, kan det tage lang tid at komme til tops, hvis overhovedet.
Kig derfor også på konkurrence. Hvem ligger i top 10? Er det store sider som Sundhed.dk og Wikipedia eller nicheblogs og mindre virksomheder? Hvis du ser sider med lavere autoritet, har du en chance.
5. Brug mere specifikke søgninger strategisk
Det giver ofte mening at målrette mere specifikke søgninger. De har typisk lavere volumen, men også lavere konkurrence og ofte højere konvertering, fordi brugeren er mere præcis i sin søgning.
Eksempler på det kunne være:
- “osteopat behandling mod migræne”
- “hvordan foregår en osteopatisk behandling”
- “osteopat i Valby med hurtig tid”
Det er netop disse mere præcise søgninger, du som mindre aktør ofte kan vinde på og som samtidig kan lede direkte til handling.
6. Organiser og prioriter dine søgeord
Du ender typisk med en lang liste af mulige søgeord. Her skal du prioritere. Hvad har volumen, realistisk konkurrence og reel relevans for din forretning? Lav en oversigt med:
- Søgeord
- Søgevolumen
- Konkurrence
- Intention
- Relevans
Lav gerne grupper af søgeord, så du kan planlægge indhold, der dækker hele emner frem for kun enkelte ord. Det hjælper dig også med at opbygge topical authority, altså at Google ser dig som en stærk kilde inden for et område.
7. Hold analysen opdateret
En søgeordsanalyse er ikke noget, du laver én gang og så er færdig. Brugernes adfærd ændrer sig, nye spørgsmål opstår, og konkurrenterne flytter sig. Tjek dine data løbende, især i Search Console, og justér din strategi.
Ekstra tip: fang de spørgsmål folk stiller
Mange overser det, men spørgsmålssøgninger er guld værd. “Hvordan foregår en behandling hos en osteopat?”, “Hvor hurtigt virker det?” eller “Er det farligt?”. Det er den slags indhold, der kan give dig stærk synlighed, fordi du hjælper direkte.
Søgeordsanalyse er ikke fancy. Det er bare solidt håndværk. Og det virker.
Optimering til stemmesøgning og naturligt sprog
Stadig flere søger med hele spørgsmål og mere naturligt sprog. “Hey Google, hvad er den bedste kaffe i København?” Den slags. Det ændrer måden, vi arbejder med søgeord og struktur på.
Det betyder, at du skal begynde at tænke i naturligt sprog, tydelige spørgsmål og konkrete svar. Stil spørgsmål og besvar dem. Brug indholdstyper som FAQ og korte, klare forklaringer, der matcher den måde mennesker faktisk taler på.
Pointen er, at du ikke kun optimerer til Google. Du optimerer til den måde mennesker søger og taler på. Det gør dit indhold mere brugervenligt og gør det lettere for både søgemaskiner og AI systemer at forstå dit budskab.
Intern SEO
Nu har du fået styr på den tekniske del, og så kommer du til den interne del. Forestil dig, at du driver et supermarked. Du har nu fået styr på lys, el, vand, varme og udluftning. Ergo, alt det tekniske er i orden.
Nu er det tid til at få varerne ind.
Content
Som beskrevet i afsnittet før, betyder content alverden for, hvordan man rangerer i Googles organiske resultater.
Det er derfor også vigtigt, at du skriver content med omhu.
Lad os antage, at du har en side, der skriver om ansigtspleje til mænd.
Så giver det mening at have en side, der hedder www.dinside.dk/ansigtspleje, sådan at den ene side har tydeligt fokus på det emne. Det er langt nemmere at få en side højere op i Google på et klart emne end på mange forskellige ting på samme tid.
Eksempler på content
- Blogindlæg
- Kategorisider
- Produktsider
- Guides
- FAQ
Som du kan se, findes der et hav af muligheder for at lave stærkt content, der kan få trafik fra Google.
Ofte bliver disse tekster omtalt som SEO tekster.
Og ja, video spiller også en rolle. Ikke kun fordi det ser godt ud, men fordi det kan forbedre forståelse, engagement og i nogle tilfælde konvertering.
Links
Udover godt indhold har interne links også meget at skulle have sagt.
Nu skal du ikke gå ind og lave 1000 links i hver tekst, du har forfattet.
Tænk på det, som Wikipedia har gjort. Hvornår er det relevant for brugeren?
Eksempelvis kan du se det på min egen linkstruktur i dette indlæg. Når jeg laver et link, er det fordi, det giver mening for det, jeg vil fortælle, og dermed gavner det forhåbentlig også brugeren.
Når du laver interne links, fortæller du også Google, at her er et emne, der har en relation til det, der står skrevet i teksten. Det hjælper både søgemaskinen og brugeren.
Desuden fortæller du også Google, at du hjælper brugeren, og det gælder faktisk også, når du linker ud af din egen hjemmeside til stærke kilder.
Når jeg linker til eksterne kilder såsom andre stærke sider inden for online markedsføring eller officielle Google kilder, gør jeg det ikke for at få kage tilsendt. Jeg gør det, fordi det har relevans for brugeren, og det er værdifuldt.
Vil du dykke dybere ned i det, så læs min guide til linkbuilding.
H tags
H tags er ikke magi, men de er stadig vigtige.
H tags står for headings. Det betyder, at du strukturerer dine overskrifter ligesom i en indholdsfortegnelse i Word.
<h1> Hovedoverskrift </h1>
<h2> Underoverskrift </h2>
<h3> Underoverskrift i det afsnit </h3>
Ideen med at lave disse afsnit er at fortælle både brugeren og Google, hvad din artikel handler om. Det giver struktur, gør indholdet lettere at scanne og hjælper med at dele tunge emner op i forståelige bidder.
Sidder du og skriver om ansigtspleje til mænd, kunne dine H tags se sådan her ud:
<h1> Ansigtspleje til mænd </h1>
<h2> Gode tips til ansigtspleje </h2>
<h3> Hjemmelavet ansigtsmaske </h3>
Ovenstående fortæller Google, hvad der kan læses om.
Ydermere giver det et mere behageligt overblik over, hvad siden handler om for brugeren.
Det værste, du kan gøre, er at skrive i én lang smøre.
Husker du vores mobilstatistik fra før?
Når folk sidder på mobil, vil selv et kort afsnit hurtigt føles langt. Struktur betyder noget.
Billednavn og alt tags
Google er blevet langt mere intelligent, men søgemaskiner og hjælpemidler har stadig brug for hjælp til at forstå billeder.
Det kan du optimere.
Når du skal uploade et billede, kan du omdøbe filen. Lad os igen tage udgangspunkt i indlægget om ansigtspleje til mænd. Hvis du uploader et billede af en mand, der plejer sit ansigt, kan du omdøbe filen, så den hedder noget mere beskrivende.
Når du har uploadet filen, kan du også tilføje et alt tag på billedet.
Det betyder, at du tilføjer ekstra information om, hvad der er på billedet. Ikke for at spamme søgeord ind, men for at beskrive billedet reelt. Det er både godt for tilgængelighed og for søgemaskinens forståelse.
Ekstern SEO
Du har nu fået styr på dit supermarked. Det står flot. Det er fyldt med varer. Der er styr på det basale, som driver ethvert supermarked.
Hvad mangler du så nu? Omtale.
Linkbuilding
Links på nettet fungerer som anbefalinger.
Det er dog ikke helt ligegyldigt, hvor linkene kommer fra.
Som udgangspunkt deler jeg links op i tre forskellige kategorier.
Links kan nemlig også skade din hjemmeside. Hvis Google får en idé om, at du forsøger at manipulere med søgeresultaterne, er de ikke interesserede i at belønne dig for det. Tværtimod kan de vælge at slå hårdt ned på det. Google kalder den slags link spam.
Tilfældige links
Når du har en hjemmeside, vil der fra tid til anden blive linket naturligt til dig. Det sker eksempelvis ved, at du laver så godt indhold, at folk linker til dig, fordi du har noget unikt at byde på.
White hat links
Da jeg i 2009 begyndte at arbejde med linkbuilding, brugte man det, der hed black hat links, og siden hen er flere af de strategier, man brugte dengang, blevet kategoriseret som direkte skadelige.
Med andre ord: Du skal hele tiden være opmærksom på, hvad der rører sig på Google.
Der kommer hele tiden opdateringer til, der kan have indflydelse på dit site.
Eksempel fra Searchmetrics

Som det tydeligt ses, kan opdateringer have store konsekvenser for sidens performance. Derfor er pointen enkel: lav links, der ville give mening, også hvis Google ikke fandtes.
Men hvad er det så?
White hat links er i bund og grund links, der kommer så naturligt som muligt.
Lad os tage et par eksempler:
- Du får presseomtale, fordi du har lavet fedt indhold eller har et fedt produkt
- Du får omtale grundet din ekspertise
- Du samarbejder med større virksomheder eller organisationer om en sag og bliver nævnt
- Du lancerer et nyt produkt, som bliver omtalt
- Du samarbejder med stærke profiler eller medier og bliver nævnt på en måde, der giver mening
Den bedste måde, hvorpå man i dag kan få links, er ofte via content marketing. Man skaber med andre ord noget fedt, der tiltrækker links.
De bedste links er dem fra de mest troværdige kilder. Det kunne være et link fra et stærkt medie, hvis du har fået reel omtale.
Desuden kan man også arbejde med at styrke sider, der allerede linker til en, men det kræver, at man ved, hvad man laver. Dette hedder Tier 2 links, det kan du læse mere om her.
Husk også relevans.
Skriver du om ansigtspleje til mænd, giver det ikke særlig meget mening at få et link fra en side, der handler om fiskegrej.
Black hat links
Uden at give dig dårlige ideer, så kan jeg fortælle dig, at black hat links virkede skræmmende godt engang.
Man kunne købe 1500 links fra Indien og fylde teksterne med det søgeord, man gerne ville ligge højt på, og vupti, så havde man måske en placering som nr. 1.
Sådan er spillet ikke længere. Så lad være med at springe på de strategier.
Det kan have fatale konsekvenser for din hjemmeside eller de forretninger, du hjælper.
Analyser dine resultater
Uanset hvad man arbejder med online, er et af de vigtigste parametre analyse.
Der findes et hav af forskellige systemer til dette. Som udgangspunkt skal du ikke blive forskrækket over alle de værktøjer, der efterhånden findes derude.
Start med det helt basale, nemlig Google Analytics 4 og Search Console.
Når du har Analytics sat op, kan du se, hvor mange besøgende der kommer fra de organiske resultater, og når du kombinerer det med Search Console, kan du samtidig se, hvilke søgninger der faktisk giver synlighed.
Dette betyder, at du hele tiden kan se, om det arbejde, du laver, giver pote.
Google Analytics er gratis at komme i gang med, og Search Console er lige så vigtig. Har du WordPress, kan du også nemt installere et af de mange plugins, der findes til integration og tracking.
Google og SEO, opdateringer og fremtiden
Der sker altid rigtig meget hos Google. Det er klart, at motoren bag verdens største søgemaskine hele tiden forsøger at forbedre deres systemer, så de viser de bedst mulige resultater.
Grundstenene i SEO er stadig rodfæstet i de ovenstående emner, og det er stadig benhårdt arbejde. Der findes ikke et quick fix, særligt ikke i takt med at flere brancher oplever hårdere og hårdere konkurrence.
Derfor oplever vi også hele tiden, at Google udruller nye opdateringer til deres systemer.
Flere af dem kan i moderne tid mærkes ret tydeligt på tværs af de kunder, vi arbejder med.
YMYL og troværdighed
Der findes ikke en magisk checkliste fra Google, der siger “gør de her 7 ting og så er du sikker”. Men der findes en ret tydelig retning. Google vil gerne belønne hjælpsomt, troværdigt og menneskecentreret indhold, især når det handler om emner, der kan påvirke folks økonomi, helbred eller sikkerhed.
- Sørg for, at det indhold, I udgiver, er skrevet eller kvalitetssikret af folk med reel viden
- Sørg for, at forfattere og eksperter er tydelige, så brugeren kan se, hvorfor de er troværdige
- Sørg for, at du ikke skriver noget faktuelt forkert, og underbyg dine påstande med stærke kilder
- Lad være med at skrive indhold udelukkende for at få affiliate klik, hvis du reelt ikke hjælper brugeren
- Hvis brugere kan generere indhold på dit site, så vær skarp på moderation og kvalitet
Der er generelt ikke noget revolutionerende nyt under solen her. Google har altid forsøgt at skabe reelle og valide søgeresultater, vi som forbrugere kan stole på. Det kan være svært at være kildekritisk på nettet, og derfor er den her retning helt logisk.
Jeg vil også anbefale, at man tager et kig på Googles egne råd om helpful content og Search Essentials, før man går i gang med at producere alt for meget indhold.
E E A T: sådan opbygger du tillid hos både Google og mennesker
Google elsker ikke bare godt indhold. De elsker indhold fra folk, der ved, hvad de taler om. Derfor arbejder de med E E A T, altså experience, expertise, authoritativeness og trust.
Det betyder, at du skal vise, at du har praktisk erfaring, faglig viden, at andre anerkender dig, og at dit site og brand er til at stole på.
Det handler ikke om at skrive akademisk. Det handler om at dokumentere din viden, vise resultater og skabe en side, man har lyst til at stole på. Det er især vigtigt i brancher som sundhed, finans og jura, men i virkeligheden gælder det for alle.
GEO og AI drevne søgninger
Nogle kalder det GEO, altså generative engine optimization. Det er ikke et officielt Google begreb på samme måde som SEO, men det dækker over noget meget reelt: at indhold i stigende grad også bliver læst, forstået og brugt i AI baserede søgeoplevelser.
Det kræver, at du skriver med høj autoritet, tydelig struktur og reel substans, så systemerne har let ved at finde og forstå dine pointer.
Google har selv en guide til AI funktioner og websites, og det er værd at holde øje med den udvikling. For spillet ændrer sig.
Klar til AI søgning? Sådan tænker du frem
Vi bevæger os væk fra den klassiske oplevelse med 10 blå links. Søgemaskiner viser i stigende grad AI baserede svar, hvor brugeren får et samlet overblik uden nødvendigvis at klikke videre med det samme.
Det ændrer spillereglerne for SEO. Hvis folk ikke længere klikker sig ind på din side i samme omfang, men i stedet får svaret direkte i søgeresultatet, skal du tænke anderledes.
Du skal ikke kun optimere til klik. Du skal også optimere til synlighed og autoritet.
Du vil ikke bare være nr. 1. Du vil være kilden
AI systemer trækker på store mængder indhold for at generere deres svar. Det betyder, at det ikke kun handler om at være nummer ét på en søgning, men om at være en del af det vidensgrundlag, som systemerne vælger at bruge.
Så hvordan gør du det?
- Strukturér dit indhold: Brug overskrifter, lister, FAQ og klare svar
- Implementér schema markup: Ikke for pynt, men for at gøre indholdet lettere at forstå
- Skriv som en ekspert: Med substans, troværdighed og reel erfaring
- Byg dit brand op: Omtale og nævnelser betyder mere, end mange tror
Hvad betyder det for dine KPI’er?
Du skal vænne dig til, at ikke alle søgeresultater vil give klik. Men det betyder ikke, at synlighed er ligegyldig. Hvis dit brand nævnes eller bruges som reference i et AI svar, får du stadig branding, autoritet og tillid.
Det er en ny virkelighed. SEO handler ikke længere kun om trafik. Det handler også om at eje viden og skabe autoritet i et landskab, hvor maskiner ofte læser dit indhold før mennesker gør.
Vil du være med i det spil, skal du tænke længere end “få klik og leads”. Du skal tænke: Hvordan kan jeg blive den, de citerer?
Udfordringen for Google
Flere og flere tager søgeresultater og AI svar for gode varer, og det er ikke altid let at finde rundt i, hvad der er rigtigt og forkert.
I princippet kan en hvilken som helst tekstforfatter med lidt skrivefærdigheder og de rigtige signaler få et blogindlæg til at ligge højt, afhængigt af konkurrencen. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det, der står, er 100 procent korrekt.
Udfordringen er især tydelig, når man skriver om økonomi, helbred eller andre emner, hvor dårlig information kan påvirke folks liv.
Den del forsøger Google at slå endnu hårdere ned på.
Det handler om noget helt andet end kun hastighed og teknik. Det handler også om: Hvem er du som afsender? Hvem er dine forfattere? Hvem stoler man på i det marked, du opererer i?
Google er ret tydelige omkring, at sider inden for de mere følsomme emner kræver endnu større troværdighed end andre, netop fordi der er en reel chance for, at det påvirker folks liv.
Hvad koster SEO?
Hvis man blot foretager en Google søgning omkring, hvad SEO koster, kommer der et hav af resultater. Desværre kan det heller ikke besvares med ét enkelt beløb som andre serviceydelser. Tværtimod. SEO kan koste alt fra relativt små beløb til meget store investeringer afhængigt af forretningens størrelse og opgavens kompleksitet.
Desuden spiller konkurrencen i markedet også ind på, hvor svært det er at performe, og dermed også hvad det skal koste.
Det vigtigste, når man arbejder med SEO, er at have et mål for øje. Hvad er det, vi gerne vil opnå?
Hvor meget kan man udføre selv, og hvor meget skal man have ekstern hjælp til, såsom bureau eller konsulent?
Ofte går SEO hånd i hånd med Google Ads. Man kan se via sine betalte annoncer, hvilke søgeord der skaber omsætning, og dermed har man en ret fin indikation af, hvad en SEO strategi potentielt vil kunne indbringe, hvis man formår at komme til tops i søgeresultaterne.
Hvis man ikke kører betalt annoncering på Google endnu, kan man med fordel bruge værktøjer som Keyword Planner, Search Console, Ahrefs og Semrush til at understøtte sin strategi. Her vil man få en idé om volumen, konkurrence og klikpriser.
Ovenstående er ikke en facitliste, men hvis du eksempelvis sælger børnetøj, så vær klar over, at det er et tungt marked konkurrencemæssigt.
Med andre ord: Du vinder ikke top 3 placeringer på dag 1 ved brug af 1.000 kroner om måneden.
Har du et meget stort website og skal have det optimeret teknisk, som vi var inde på tidligere, kan det koste ret store summer. Det bliver oftest kortlagt efter en større teknisk SEO analyse af websitet.
Hvad er forskellen på SEO og Google Ads?
Som altid kommer der forskellige resultater frem, når man søger på Google.
Nogle af disse er via betalt annoncering, altså den service Google tilbyder gennem Google Ads.
Den anden del er alt det, vi har gennemgået herover under SEO.
Det er klart, at begge har indflydelse på hinanden. Som omtalt i sidste afsnit kan du bruge data fra Google Ads i din SEO strategi. På samme måde vil du over tid kunne bruge indsigter fra SEO i Google Ads.
Den tekniske del af SEO vil eksempelvis hjælpe dig med at optimere dit website og give en bedre brugeroplevelse. En forbedret brugeroplevelse vil ofte resultere i en højere konverteringsrate, som igen også kan gavne din betalte annoncering.
Alle kanaler har et samspil mellem hinanden. Og det er netop det, der er vigtigt at forstå, før man laver en strategi. Man skal tage alle kanaler med i sine overvejelser, da de påvirker hinanden.
En vigtig forskel er også, at Google Ads starter, så snart du starter dine annoncer og har sat et betalingskort til. Derefter vil dine annoncer figurere på Google.
På samme måde stopper de igen, når du slukker for dem.
SEO tager tid. Det gør det ofte, afhængigt af konkurrencen i en given branche. Du ser måske først din indsats munde ud i øget omsætning og øget trafik efter en længere periode.
Det er derfor, SEO skal ses som en længerevarende strategi, men samtidig også som et vigtigt tiltag, fordi det forbedrer det samlede website og dermed brugeroplevelsen.
Konklusion
Snip snap SEO. Jeg håber, at du fik noget ud af denne introduktion.
SEO må og skal ikke nedprioriteres. Det er en vigtig del af at have en hjemmeside i dag. Vi googler jo alt.
Det kræver hårdt arbejde og tålmodighed at få resultater. Det sker ikke overnight, medmindre du snyder, og så er der konsekvenser.
Uanset om du vil starte en hobby blog eller har en international webshop af Zalandos karakter, så er SEO en strategi, du skal have på din to do.
Din tur.
Hvad er dine erfaringer med SEO, og har du fået eksperimenteret med det?
Ofte stillede spørgsmål om SEO
Hvordan ved jeg, om min hjemmeside er klar til SEO?
Før du går i gang med SEO, er det vigtigt at sikre, at din hjemmeside er teknisk klar.
Det handler blandt andet om hastighed, mobilvenlighed, indeksering og en logisk sidestruktur.
Hvis din side er langsom eller svær at navigere på, vil selv godt indhold have svært ved at rangere.
En god måde at teste det på er at kigge på din side på mobil: loader den hurtigt, og kan man finde rundt uden at tænke?
Hvis ikke, bør du starte her – ellers vil SEO-indsatsen ofte have begrænset effekt.
Hvad skal jeg fokusere på først i SEO?
Det er fristende at arbejde med det hele på én gang, men rækkefølgen betyder mere, end mange tror.
I de fleste tilfælde bør du starte med teknisk SEO og søgeordsanalyse, før du producerer indhold.
Links bliver først rigtig vigtige, når du har noget værdifuldt at linke til.
Et typisk eksempel er en webshop: hvis kategorisiderne er dårligt struktureret, hjælper links ikke ret meget i starten.
SEO fungerer bedst, når alle elementer spiller sammen – men en struktureret tilgang gør processen langt mere effektiv.
Hvordan finder jeg de rigtige søgeord til SEO?
Søgeordsanalyse handler om at forstå, hvad din målgruppe faktisk søger efter.
Du kan bruge værktøjer som Google Keyword Planner, Ahrefs eller SEMrush til at finde søgevolumen og idéer.
Et godt eksempel er forskellen på “SEO” og “SEO kursus for begyndere” – den sidste er ofte lettere at ranke på.
Start derfor gerne med long-tail søgeord, hvor konkurrencen er lavere, men intentionen er stærkere.
Det giver hurtigere resultater og bedre læring i starten.
Hvor meget indhold skal jeg lave for at ranke på Google?
Der findes ikke et fast antal artikler, der garanterer resultater.
De fleste succesfulde websites opbygger synlighed over tid ved at producere relevant og værdifuldt indhold inden for et bestemt område.
Det vigtigste er, om dit indhold faktisk er bedre end det, der allerede ligger på Google.
Et godt eksempel er guides: en enkelt dyb og brugbar guide kan slå mange korte artikler.
Fokusér derfor på kvalitet og dækning frem for volumen.
Hvor lang tid tager SEO før det virker?
SEO er en langsigtet strategi, og resultater kommer sjældent med det samme.
Typisk vil du begynde at se bevægelse efter 3–6 måneder, mens stabile resultater ofte tager 6–12 måneder eller længere.
Tiden afhænger af konkurrencen, dit udgangspunkt og hvor konsekvent du arbejder med SEO.
Jo mere struktureret din indsats er, desto hurtigere vil du typisk se fremgang.
Kan jeg lave SEO selv, eller bør jeg få hjælp?
Ja, du kan sagtens starte med SEO selv, især hvis du er ny.
Der findes mange værktøjer, guides og ressourcer, som gør det muligt at lære de grundlæggende principper og komme godt i gang.
Samtidig er der også mange muligheder for at få hjælp, hvis du vil hurtigere frem eller undgå typiske fejl. Det kan være alt fra sparring med en konsulent til et samarbejde med et bureau.
Mange vælger at starte selv og få styr på det basale, og derefter supplere med professionel hjælp, når behovet opstår eller ambitionerne vokser.
Hvorfor ranker nogle hjemmesider højere end andre i Google?
Der er sjældent én enkelt faktor, der afgør det.
De sider, der ranker højt, har typisk bedre indhold, stærkere links og en bedre brugeroplevelse.
Google vælger simpelthen det svar, der virker mest brugbart for brugeren.
Et eksempel er guides: hvis én side forklarer noget klart og konkret, mens en anden er vag, vinder den første næsten altid.
SEO handler derfor om samlet kvalitet – ikke enkeltstående tricks.
Er SEO stadig relevant i forhold til annoncering?
Ja, SEO er stadig en af de mest værdifulde marketingkanaler på lang sigt.
Annoncer giver hurtige resultater, men stopper, når budgettet stopper.
SEO kan derimod skabe trafik i måneder eller år efter, du har lavet arbejdet.
Et godt eksempel er blogindhold, der fortsætter med at trække besøgende år efter udgivelse.
For de fleste virksomheder giver kombinationen af SEO og annoncering bedst resultat.
Hvad skal en god SEO-strategi indeholde?
En god SEO-strategi er struktureret og baseret på data.
Den indeholder typisk søgeordsanalyse, teknisk optimering, content plan og linkbuilding.
Derudover bør der være løbende opfølgning og optimering.
Et godt udgangspunkt er at starte med 10 vigtige søgeord og bygge indhold omkring dem.
Husk på, at SEO ikke en engangsopgave, men en proces, der udvikler sig over tid.
Hvordan påvirker AI og ChatGPT SEO?
SEO handler ikke længere kun om Google, men også om synlighed i AI-værktøjer.
Det betyder, at dit indhold skal være klart, struktureret og nemt at citere.
FAQ-sektioner, konkrete svar og tydelige formuleringer øger sandsynligheden for at blive brugt som kilde.
Fremtidens SEO handler både om rankings og om at blive nævnt i AI-svar.
Hvad er topical authority, og hvorfor er det vigtigt?
Topical authority handler om at dække et emne bredt og dybt.
I stedet for enkelte artikler arbejder du med flere relaterede indlæg, der tilsammen viser ekspertise.
Google favoriserer ofte websites, der tydeligt specialiserer sig inden for et område.
Det gør det lettere at opbygge stærk og stabil synlighed.
Hvordan prioriterer jeg SEO, hvis jeg har begrænset tid?
Hvis tiden er begrænset, er det vigtigt at fokusere på det, der skaber mest effekt først.
Ofte vil det være optimering af eksisterende sider, som allerede har potentiale.
Små forbedringer kan give hurtigere resultater end at starte helt fra bunden.
Prioritering er en af de vigtigste kompetencer i SEO.
Hvordan analyserer jeg mine konkurrenter i SEO?
Du kan analysere konkurrenters synlighed, indhold og backlinks med SEO-værktøjer.
Det giver indsigt i, hvilke søgeord de ranker på, og hvor deres trafik kommer fra.
Samtidig kan du identificere muligheder, hvor konkurrencen er lavere.
Det gør det lettere at lægge en realistisk strategi.
Kan man lave SEO uden et stort budget?
SEO kræver ikke nødvendigvis et stort budget, men det kræver tid og prioritering.
Du kan komme langt med godt indhold, en klar strategi og løbende optimering.
Mange starter med nicheområder, hvor konkurrencen er lavere – fx 5–10 lav-konkurrence søgeord i stedet for brede termer.
Det giver ofte hurtigere resultater og mere motivation i starten.
Hvordan vælger jeg det rigtige SEO-bureau?
Når du vælger et SEO-bureau, bør du fokusere på erfaring, transparens og dokumenterede resultater.
Se på cases og spørg ind til deres tilgang til strategi og data. Et godt bureau arbejder langsigtet og undgår hurtige løsninger.
Kvalitet og strategi vil næsten altid give bedre resultater end kortsigtede taktikker.
Kommentarer
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
17 års tips og tricks?
På LinkedIn deler jeg hver uge tips og tricks med mere end 10.000 følgere. Det er gratis at følge med og du kan altid “unfollow” mig igen. Vil du være med?









Igen super fedt og brugbart indlæg, tak for det Micky!
Som der bliver sagt herover er det et godt indlæg Micky. Det gav mig blod på tanden. Hvis man gerne vil have sin side hurtigt indekseret i Google hvad skal man så gøre? Jeg har lige startet en ny hjemmeside op, men den bliver slet ikke fundet i Google?
Hilsen Knud
Hej Micky! Super indlæg! lige et spm. har lige åbnet en webshop med tøj produkter og er igang med at sætte mig ind i SEO. Har fået at vide det er god ide bruge samme ord beskrivelser (herunder brand navn) i produktnavn, produkt titel og billede beskrivelse. Er du enig i dette? eller er det nok fx. navngive de uploadede billeder med brandnavn og produkt navn samt bruge brand navnet i produkt beskrivelsen? så man kan holde produkt navnet kort…
Fx.
Brand navn: Soaked in Luxury
Produkt navn: Manja blouse black
Tak på forhånd 🙂
Hejsa Henriette.
Tak for din kommentar – det er rigtigt at hvis man bruger de samme ord flere gange vil der være stor sandsynlighed for at Google kan opfatte din side som værende værdifuld på dette ord – det er dog en lidt ældre strategi da Google i dag også slår hårdt ned på spam – så hvis du bruger det samme ord 20 gange hvor det er irriterende at læse vil det have skadelig effekt i min optik.
Modsat rundt ville jeg helt klart bruge produktets navn i navn + title + billede, som du skriver. Jeg ville dog være mere opmærksom på hvad brugeren kunne lede efter omkring dette produkt og så skrive til brugeren. Her mener jeg at du eksempelvis afdækker hvordan tøjet passer, oprindelse, materiale – alle de ting en eventuel kunde kunne finde på at spørge om. Det vil også mindske din kundeservice 🙂
Mvh
Micky Weis
[…] […]
[…] når man arbejder med SEO optimering, så bruger Amazon rigtig mange faktorer i deres algoritme – og det er ikke alle der er lige […]
[…] Læs også: Lyn kursus til SEO – lær det på 10 minutter […]
[…] Så helt basalt: Har du godt styr på din SEO? […]
Hej Micky,
Fed artikel – tak for godt indhold!
Vi/jeg driver en relativ stor rejseblog og en relativ ny backpacking webshop. Vi har diskuteret hvorvidt vi skal fokuserer på content til vores blog og så drive trafik til vores webshop derigennem, eller vi skal fokuserer på content direkte på vores webshop. Har du erfaringer med de to og hvad der har bedste konvertingsrater og besøgstal? Målet er jo her at få flere besøgende på webshoppen.
Måske en mulighed at lave content på begge sider – men så små “seo-artikler” på webshoppen?
Al inputs tages imod med kyshånd 🙂
Dbh, Lars
Hejsa Lars
Hvor ligger jeres blog henne i forhold til jeres webshop? I burde kunne lave en webshopfeed direkte på bloggen så produtkerne bliver sat ind i indlæggene, det plejer have en god konvertering. Ofte vælger man at have blog på webshopnavn.dk/blog og så høste den SEO værdi man får ved bloggen til at booste hele domænet generelt samt enkelte landingssider – det kunne eksempelvis være når man linker til top produkter.
Det er ofte nemmere at lave outreach og få links og PR til content på en blog end direkte til produkter, derfor har blog og content en stor effekt på ens SEO strategi. Håber det giver mening.
Tak for ordene og kommentaren.
Du skriver endelig igen! 🙂
[…] Læs den ultimative guide til søgemaskineoptimering – Læs mere […]
[…] Læs hele mit indlæg om søgemaskineoptimering […]
[…] 5-10 år siden da jeg startede med at lave søgemaskineoptimering som man kaldte det mere i daglig tale dengang, da ingen vidste hvad SEO stod for – var det […]
[…] du mod på at lære endnu mere om SEO, så anbefaler jeg dig at læse denne SEO guide af Micky Weis, som tager dig igennem nogle af de absolut vigtigste aspekter af […]
[…] noget af det, jeg til dagligt bruger oceaner af tid på at blogge om. Du kan eksempelvis læse min guide til søgemaskineoptimering her, hvor jeg kommer ind på nogle af de andre faktorer, du også skal have styr på, for at kunne […]
[…] fleste webshopejere og marketingansvarlige ønsker at øge synligheden på Google. Organisk trafik ér nu engang noget af det mest værdifulde trafik, hvis altså man formår at […]
[…] vil den ønskede handling være et køb). Dette gælder både for betalte besøgende såvel som organiske besøgende som følge af SEO. Derfor er det uhyre vigtigt, at man som virksomhed formår at holde fast i disse potentielle […]
[…] man været vant til de klassiske markedsføringsformer via fx Google SEO, Facebook Annoncering og Instagram markedsføring, så kan det synes svært at skulle vænne sig […]
[…] i Danmark foregår på Google, og det er blandt andet derfor, at online marketingeksperter indenfor SEO som Micky Weis prædiker om vigtigheden af, at man på strateginiveau i virksomheder snakker om, hvordan […]
Tak for endnu et godt indlæg – kan du anbefalde nogle gode seo analyse værktøjer? Vi bruger morningscore (som vist også har en god affiliateaftale) wink wink 🙂
Fantastisk indlæg! Har lært en hel del om søgemaskineoptimering, især vigtigheden af alt-tekster og nøgleord. Ser frem til at implementere disse tips i mine egne projekter!